Såvel den såkaldte Vaxholm-sag, som den nye Rüffert-sag skal ses som EU-juristernes indblanding i de nationale overenskomstmæssige forhold, og vi forlanger, at den danske model garanteres, inden vi tiltræder Lissabon-traktaten

fra 3F Århus Rymarken
I skrivende stund er overenskomsterne på sundhedsområdet endnu ikke på plads.
Sundhedskartellet har varslet en overenskomstmæssig konflikt for på den måde at søge at sikre deres medlemmer det bedst mulige resultat. Det bør alle have fuld respekt for !
3F allerede har godkendt de nye overenskomster, men konflikten kan også berøre vore medlemmer, idet vi på flere områder har fællesoverenskomster.
Når der er tale om en strejke på fællesoverenskomster, møder vore medlemmer som sædvanlig og passer deres arbejde, nøjagtig som de plejer, men ingen 3F-medlemmer påtager sig strejkeramt arbejde, og alle må sikre sig, at der ikke sker omlægninger eller tempo-opskruninger, men at den daglige plan følges, uanset at andre på samme overenskomst strejker!
Vi ser desværre, at der i EU-systemet fra visse kredses side gøres ihærdige anstrengelser for at indsnævre og begrænse fagbevægelsens muligheder for at håndhæve aftaler og overenskomster.
Såvel den såkaldte Vaxholm-sag, som den nye Rüffert-sag skal ses som EU-juristernes indblanding i de nationale overenskomstmæssige forhold, og vi forlanger, at den danske model garanteres, inden vi tiltræder Lissabon-traktaten.
Beskæftigelsen har i en periode været god, endda rigtig god. Mange kolleger er kommet i arbejde, og grupper, der har døjet med langtidsledighed, har også fået en chance til at komme med på banen. Så vidt så godt !
Men der er stadig en stor gruppe kolleger, der ikke er med, og konjunkturerne vender nu. Vi er på vej mod krise og større ledighed.
Så meget desto mere forstemmende er det, at regeringen, læs: beskæftigelsesministeren, nu strammer yderligere op på dagpengereglerne og kræver, at ledige kolleger søger fire job om ugen, job der ikke er der. Og beskæftigelsesministeren forringer ligeledes reglerne omkring supplerende dagpenge. Kort sagt, så skal der bureaukratiseres og kontrolleres til den store guldmedalje, og det kommer der jo ikke flere i arbejde af.
Når dertil lægges, at visse arbejdsgivere og brancher foretrækker udenlandsk arbejdskraft, hvor underbetaling, dårligt arbejdsmiljø og manglende overholdelse af danske overenskomster er hverdagskost, så er det klart, at danske lønmodtagere bliver presset.
Alt imens regeringen og støttepartiet skærer på supplerende dagpenge og giver velhaverne mærkbare skattelettelser, så går verden videre, globaliseringen raser med uformindsket styrke og stiller store krav til os som lønmodtagere.
I stedet for skattelettelser må vi kræve, at uddannelserne, såvel de boglige som de faglige, understøttes og udbygges. Det er uddannelse og atter uddannelse der skal til, såfremt vi skal klare os i den moderne verden.
I disse dage for 100 år siden tilkæmpede kvinderne i Danmark sig valgret til kommunale råd.
Denne demokratiske landvinding, der senere blev fulgt op af stemmeret til Landsting og Folketing, var et resultat af fremsynede og moderne kvinders kamp for demokrati og selvbestemmelsesret.
I dag giver kvindernes kamp den gang for 100 år siden inspiration og styrke til arbejderbevægelsens kamp for job og uddannelse, for fred og frihed og imod reaktion og borgerlighed, som den nuværende regering og støttepartiet står for.
Arbejderbevægelsen, organisationerne og de politiske partier må samle kræfterne, smide smålige taktiske overvejelser overbord, og i fællesskab lægge grunden til det opgør, der må komme.
Et opgør der må og skal føre til et nyt Danmark.

Vedtaget på repræsentantskabsmødet den 22. april.