Medierne fejrer 40-året for den historiske periode, kaldet 68, på en sær distancerende og ironiserende måde kombineret med en påtaget uvidenhed

En hund er kørt ned. Det sker hver dag. Men som det er med mennesker, er der forskel på hunde. Sociale forhold og ophav gør udslaget.
Gravhunden Helike blev ramt af en bil uden for kongehuset i Fredensborg. Den var kongelig og derfor noget særligt. Dronningens pressechef melder at Helike - der befinder sig på Københavns Dyrehospital - nu er stabil, selvom tilstanden er alvorlig.
Det kan blive dyrt for kongehuset. For eksempel koster en ukompliceret tandrensning på en hund op til ti kilo 1632 kroner. En aflivning kan dog foretages for 765 kroner.
Og når vi er der. Prins Henriks franske familie har endelig fået sit navn ind i det danske royale system. Både kronprinsen, prinsen, kronprinsesserne har fået en ekstra titel og kan nu kalde sig 'greve af Monpezat' eller 'komtesse af Monpezat'. Så klart en fjer i hatten til prins Henrik.

Ned af den høje hest
En sådan tilstand er endnu et bevis på, at 68 ikke har sejret ad helvede til heller. Kongehus og kirke består.
Medierne fejrer 40-året for den historiske periode, der kaldes 68. Det sker på en sær distancerende og ironiserende måde kombineret med en påtaget uvidenhed.
Det ene øjeblik er 68 udråbt som et totalt nederlag for det marxist-leninistiske ungdomsoprør - østblokken røg jo! Det næste øjeblik har 68`erne sat sig på samfundets institutioner og raget magten til sig - de er bare blevet fede og konservative som følge af den menneskelige natur.
Der er mange bud, og der kan tilsyneladende siges næsten hvad som helst. I samme moment konstateres, at 1. maj er et overlevet historisk fænomen. Alle har, hvad de har brug for. I oplevelses- og overflodssamfundet er 1. maj erstattet af Mig først.
Man skulle ellers tro, at ridderne af højkonjunkturen - liberalisterne og de opgivende socialdemokrater - kunne læse tiden og stige ned ad den høje hest. En af de vigtigste konflikter i flere år har fundet sted.
Fødevarepriserne eksploderer globalt og klemmer bunden af samfundet ud over kanten. Oliepriserne er kun på vej, og kampen om dråberne intensiveres. Den økonomiske krise har været under udvikling i flere år, mens den illusoriske fest på børserne har stået på. Miljøsignalerne peger på gennemgribende konsekvenser.
Der er intet grundlag for arrogance i forhold til 68 og 1. maj. En arrogance, som Fogh mere end nogen har personificeret.

Grib tøjlerne
68 var en periode, hvor mange af de gamle værdier og ideer faldt, udlevede og blokerende, som de var. Det var et samfund, hvor den udbredte opfattelse var, at alt gik godt og næppe kunne være anderledes.
68 var et sammensurium af alle mulige og umulige strømninger, der hver på deres måde pirkede i det gamle samfund. På den måde var det en nødvendig og progressiv periode. Det var det klart, selvom problemet også var, at arbejderbevægelsen ikke koblede sig nok på kampen mod det gamle samfunds værdier og systemer.
Der er mange træk der går igen i dag. Kampen om værdier, kultur, holdninger og løsninger står ikke særlig stærkt. Ikke at der ikke sker noget på tusinder af måder, men der mangler en politisering og en kobling til den daglig og faglige kamp.