Generalforsamlingen konstaterer med tilfredshed, at ledigheden er den laveste i over 30 år. Vi kan kun håbe, at den positive udvikling fortsætter, så endnu flere kommer i arbejde

fra Metal Århus
Der mangler dog stadig job på det danske arbejdsmarked, og beskæftigelsesministerens evige påstand om tusindvis af ledige ubesatte jobs er stærkt overdrevet.
Det er derfor stærkt kritisabelt, at beskæftigelsesminister Claus Hjorth Frederiksen fortsætter sin urimelige jagt på de ledige og sår tvivl om deres rådighed. Den seneste udmelding om, at ledige skal søge mindst fire job om ugen, er beskæftigelsesministerens private 'regelfortolkning', der ikke har rygdækning i love og bekendtgørelser, men det betragter han åbenbart som en detalje.
Det fører naturligvis ikke til flere job, men konsekvensen vil være, at der sendes masser af irrelevante ansøgninger uden reelt indhold, som blot er til gene og irritation for både ledige og arbejdsgivere.
I stedet handler det om at sikre uddannelsesmuligheder, så kvalifikationerne svarer til jobmulighederne. Kun derved sikrer vi, at danske job kan besættes med dansk arbejdskraft.
Den mangel på interesse, som såvel regeringen som arbejdsgiverne gennem adskillige år har udvist, har nu medført, at vi har mangel på faglært arbejdskraft på mange områder.
De mange års tilbagegang af lærlingene i de gamle industrifag betyder, at der nu for alvor må afsættes økonomiske ressourcer til vore uddannelser, således at man på ansvarlig vis kan gennemføre uddannelserne på vore tekniske skoler.
Det kræver derfor stor fokus på disse traditionelle industriuddannelser fra alle parter, og Metal Region Midtjylland har derfor taget initiativ til en kampagne, som skal fokusere på uddannelserne hovedsageligt indenfor industriteknik og smedeuddannelsen.
Det er vores håb, at dette tiltag vil medføre, at de unge i væsentligt større udstrækning vil vælge én af vores uddannelser.
Regeringens jobplan om at lette virksomheders adgang til udenlandsk arbejdskraft risikerer at underminere de danske arbejdsforhold, fordi der ikke lægges op til at styrke den rolle, arbejdsmarkedets parter - specielt fagforeningerne - nødvendigvis skal spille.
Tværtimod ser det ud til, at indflydelsen fra arbejdsmarkedets parter mindskes. Udviklingen viser ellers, at der er behov for, at fagbevægelsen får bedre muligheder for at kontrollere og sikre arbejdsvilkårene - både af hensyn til udenlandske kolleger, men specielt for at stoppe undergravningen af vores egne løn- og arbejdsforhold
Overenskomsten på det offentlige område er blevet udråbt som det bedste forlig i mange år.
Forliget indeholder da også mange gode forbedringer, herunder pensionsforbedringer, barselsorlov, senioraftale og reallønssikring. Men forliget skal også ses i det lys, at de offentligt ansattes lønninger halter langt efter lønudviklingen på det private arbejdsmarked.
Hvis ikke velfærdsstaten skal trues, skal det offentlige område have markante forbedringer på løn- og arbejdsforhold for at kunne tiltrække og fastholde den nødvendige arbejdskraft.
Derfor er det et spørgsmål, om overenskomsten er god nok, men med den nuværende regering var det ikke muligt at komme længere end det indgåede forlig.
Konflikten på sundheds- og FOA-området skal også ses i det lys. Politikernes indblanding i konflikten må vi tage skarpt afstand fra. Overenskomstforhold skal klares alene af arbejdsmarkedets parter.
Vi giver de strejkende vores fulde opbakning og støtte.

Vedtaget på generalforsamlingen den 28. april.