Tiden er inde til at stoppe unionsglidebanen, hvor beslutningerne fjernes fra Folketinget. Nødderne vil vi nemlig knække selv
fra Lager, Post & Servicearbejdernes Forbund
'I Danmark er der tradition for, at fagbevægelsen og arbejdsgiverne selv prøver at knække nødderne - de store såvel som de små. Det vil de fortsat gøre, også efter et dansk ja til EF.'
Sådan udtalte daværende formand for LO, Thomas Nielsen og daværende formand for DA, Leif Hartwell umiddelbart før folkeafstemningen om dansk medlemskab af EF/EU i 1972.
Med udviklingen af EU`s indre marked kan der sættes spørgsmålstegn ved, om det fortsat skal forholde sig sådan.
Arbejdskraftens fri bevægelighed på EU's indre marked har inden for en kort årrække betydet, at cirka 15.000 arbejdere er rejst til Danmark som led i den såkaldte 'Østaftale', og at yderligere cirka 70.000, i hovedsagen arbejdere fra de nye østeuropæiske EU medlemslande, er beskæftiget i Danmark som udstationeret arbejdskraft.
Behandles som slaver
I takt hermed er der også skabt et illegalt arbejdsmarked, hvor arbejderne behandles som slaver og kynisk udnyttes af arbejdsgivere, der dagligt bryder landets love, regler og overenskomster.
Den borgerlige regering ser passivt til, imens lovløsheden breder sig på arbejdsmarkedet.
Afgørelsen i den såkaldte Vaxholm-sag efterlader yderligere det indtryk, at EF-domstolen mener, at den har kompetence til at træffe afgørelse i overenskomstmæssige og fagretlige spørgsmål i de enkelte lande.
Den danske aftalemodel er derfor sat under et voldsomt pres.
Arbejdsgivernes udnyttelse af uorganiseret arbejdskraft fra i hovedsagen fattige EU-lande i Østeuropa truer med at udløse kaos på det danske arbejdsmarked og med at slå bunden ud af overenskomsterne samtidig med, at EF-domstolen arbejder for at øge arbejdskraftens fri bevægelighed ved at blande sig i de kollektive overenskomster!
Vejen frem
Over for disse udfordringer er det vores opfattelse:
- at fagbevægelsen skal kæmpe for at knække nødderne selv.
- at arbejdskraften i Danmark organiseres i fagforeninger gennem fælles koordineret aktion.
- at de kollektive overenskomster fastholdes gennem styrkelse af medlemsdemokratiet.
- at forhandlings- og konfliktretten sikres mod EU indblanding - om nødvendigt med en politisk garanti fra Folketinget.
- at myndighederne bringer den slavelignende mishandling af fremmed arbejdskraft til ophør og sørger for, at de kriminelle arbejdsgivere bliver retsforfulgt.
Et flertal i Folketinget valgte for nylig at vedtage den nye Lissabon-traktat uden folkeafstemning på trods af, at denne traktat stort set er identisk med den EU-grundlov, de havde lovet os en afstemning om.
Vedtagelsen af Lissabon-traktaten vil betyde, at der overføres mere suverænitet til EU med en åbenlys risiko for, at der vil ske en yderligere undergravning af de nordiske aftalemodeller.
Derfor kræver vi, at der i tilslutning til Lissabon-traktaten indgås bindende aftaler, som klart anerkender vores ret til at indgå kollektive overenskomster, strejke- og blokaderetten samt fastslår, at arbejdsrettens afgørelser ikke kan omgøres af EF-domstolen.
Tiden er inde til at stoppe unionsglidebanen, hvor beslutningerne fjernes fra Folketinget.
Nødderne vil vi nemlig knække selv.
Vedtaget på generalforsamling 21. april.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278