25 May 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Send indlæg

Send indlæg

Lørdag, 10. maj, 2008, 00:00:00

Det er meget nemt at få et kort indlæg optaget på seerbreve@tv2.dk, og dagen efter kan man på ttv side 450 se, om det er kommet på. Det er der især mange fremmedhadere, der benytter sig af

af Peder Ibsen, København
Jeg har en opfordring til andre læserbrevsskribenter:
Det er meget nemt at få et kort indlæg optaget på seerbreve@tv2.dk, og dagen efter kan man på ttv side 450 se, om det er kommet på. Det er der især mange fremmedhadere, der benytter sig af!
Derfor vil jeg opfordre andre, der kan bringe andre emner på bane, til, at de konkurrerer lidt om pladsen. Og det forhindrer vel ikke, at man bagefter sender indlægget til en avis.
Jeg har den 17. april sendt følgende, som jeg vil opfordre andre til at følge op på:
'Ikke længere men bedre straffe.
Næsten hver gang der er sket en forbrydelse, så optræder Peter Skaarup i både tv-avisen og TV2`s Nyheder med 'strengere straffe'. Justitsministeren får også gerne lejlighed til at efterplapre på den samme melodi.
Til en afveksling, kunne I så ikke spørge nogle, der har ideer til bedre straffe? For eksempel skulle alle voldsmænd M/K have et kursus i at styre deres temperament.
De ikke-voldelige skulle udføre samfundstjeneste. Der er jo brug for 'flere hænder'! Så hvorfor bure dem inde, hvor de bare lærer flere narrestreger og udtænker nye, snedige forbrydelser - ligesom en vis Egon.
Der er også brug for flere hjerner. Så det er spild af en god arbejdskraft, at for eksempel Peter Brixtofte og Klaus Riskjær skal sidde og kukkelure en del år til ingen verdens nytte.'

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


10. maj. 2008 - 00:00   30. aug. 2012 - 12:04

Idekamp