Den tidligere sammen-hængende og gennem-tænkte politik er blevet afløst af holdninger, man ikke skulle have forventet fra SF

af Arne Lund, trafiksekretær for Enhedslistens folketingsgruppe, Humlebæk
Det går stærkt i SF for tiden. Rigtig stærkt endda. Beruset af det sidste halve års medvind blandt vælgerne og i medierne - også statsministeren stillede op - er SF godt i gang med noget, der bedst kan betegnes som et ideologisk ophørsudsalg.
Tro ikke, at det 'kun' gælder den flygtninge- og indvandrerpolitik, der har fået så megen opmærksomhed. Hamskiftet er sket på stort set alle væsentlige politikområder: Irak, EU, privatiseringer, socialpolitik og så videre.
De hidtidige så klippefaste holdninger er blevet udskiftet med smartere og langt mere gang- og salgbare slogans. Det går så tjept, at man fristes til at følge Jesper Langballes eksempel. Han står nemlig op flere gange om natten for på tekst-tv at følge med i SF`s mange kolbøtter.
Trafikpolitikken er ingen undtagelse, også her er der sket et dramatisk kursskifte. Og også her er der grund til bekymring, eftersom den tidligere sammenhængende og gennemtænkte politik er blevet afløst af holdninger, man ikke skulle have forventet fra SF. Holdninger, der er i konflikt med nødvendigheden af, at transportsektoren skærer ned på sit store CO2-udslip, og den nødvendige omstilling til mindre miljøbelastende transportmidler.
Kort før novembervalget udsendte SF et trafikoplæg, hvor man kan finde rigtig gode elementer, men så sandelig også forslag, der fremkalder både hovedrysten og dyb undren. Nogle eksempler:

Femer Bælt
SF har altid stemt nej til en Femer Bælt-forbindelse, men siger nu ja til en bro mellem Gedser og Warnemünde. Ganske vist en jernbanebro, men hvis SF`erne tror, at en sådan vil blive anlagt, er de stjernenaive.
På grund af de kolossale anlægsomkostninger, vil en bro, afhængig af EU-tilskud som den jo er, altid blive anlagt som en kombineret vej- og jernbanebro. Fiaskoen med jernbanetunnellen under Den Engelske Kanal har gjort indtryk i Bruxelles, og dét indrettes den fremtidige investeringspolitik efter.
Om end linieføringen er mere fornuftig end Femer Bælt-forbindelsen, så er en bro dog en bro, og blot fordi den og den ledsagende forurening flyttes en anelse østpå, så bliver den ikke mere miljøvenlig af den grund.
Hertil kommer, at en bro mellem Gedser og Warnemünde vil blive markant dyrere på grund af sin længde - 45 kilometer mod Femer Bælts 19 kilometer - og vil næppe kunne tjene sig hjem. Dertil er trafikunderlaget alt for ringe.
SF`s omsving er så meget desto mere angribeligt, eftersom tyske forskere i sommeren 2007 fremlagde undersøgelser, der viser, at uanset hvilket broprojekt der vælges, så vil der være tale om en utrolig dårlig forrentning sammenlignet med udbygning af den eksisterende færgefart med nye færgetyper, andre drivmidler, flere afgange med videre.

Citymetroen
I foråret 2007 sagde SF i Folketinget ja til anlæg af en metroring i København. Et skandaløst dårligt projekt: Uigennemtænkt linieføring, for langt mellem stationerne, ingen forbindelse ud til de forstæder, hvorfra pendlerne kommer.
Et projekt, der reducerer biltrafikken med under én procent, der yderligere vil forringe bustrafikken, og som skal finansieres ved hjælp af grundspekulation i Københavns Nordhavn.

Modullastbiler
Uventet var det også, at SF sagde ja til at slippe de 25 meter lange og 60 tons tunge monsterlastbiler løs på vejene. Et 'forsøg', der er ved at antage karakter af en permanent ordning, og som er blevet igangsat efter pres fra vognmændene. Et pres, som Folketingets flertal ikke kunne modstå, og hvor SF brillerede ved sin tavshed.
Ingen utidige spørgsmål, ikke ét eneste kritisk ord til den følgagtige minister, intet forsøg på at bruge debatten til at gøre opmærksom på, at gods fortrinsvis skal transporteres på skinner og med skib.

Biobenzin
Lige så ukritisk accepteres EU`s påbud om, at benzinen snart skal indeholde 5,75 procent bioethanol. Til Information sagde SF`s miljøordfører Sten Gade den 14. september 2007: 'Importeret biobrændstof er godt både for miljøet og de fattige'.
En stillingtagen, der falder ind i Vestens tradition om at bruge udviklingslandene som et sted, hvor der fortsat skal hentes billige ressourcer til vores overforbrug. Heller ikke her spores den refleksion, som formanden på det seneste har søgt at gøre til sit partis adelsmærke.
Som et a propos til SF`s tilpassede miljø- og trafikpolitik, forbød den norske forbrugerombudsmand samme dag, at bioethanol markedsføres som 'miljøvenlig' eller 'grøn'. Dette kan nemlig ikke dokumenteres, skrev forbrugerombudsmanden i en kendelse.

Motorveje og højhastighedstog
SF-støtte til udvalgte motorvejsprojekter, for eksempel Århus Nord, samt til, at staten skal fremskaffe 2,2 milliarder kroner til dækning af Vejdirektoratets underbudgettering af 11 større vejprojekter. Aldeles utænkeligt, dengang Margrethe Auken stod for SF`s trafikpolitik.
SF støtter, at der indsættes højhastighedstog mellem landets største byer. Hermed bidrager partiet til, at fokus flyttes bort fra, at den værste trafikale forurening skyldes de daglige bilistpendlere, og at det primært er her, der skal sættes ind for at få flest mulige bilister til at stige om til kollektiv trafik eller til at tage cyklen.
Cirka ti procent af alle togrejser foretages mellem de største byer, og vel skal der her køre moderne og hurtige tog, men højhastighedstog vil - i betragtning af de korte afstande her til lands - kræve uforholdsmæssigt store investeringer i jernbaneinfrastrukturen, og vil ikke kunne forrente sig. De er, groft sagt, ikke pengene værd.
Det har været den dyrekøbte erfaring, der er gjort i lande, hvor der i dag kører højhastighedstog. I Frankrig og Tyskland er anlæg af et selvstændig skinnesystem for højhastighedstog sket på bekostning af den lokale og regionale togtrafik.

Flere broer?
Mener SF virkelig, at DSB og Banedanmark skal gældsættes i det uendelige, blot fordi der skal investeres i projekter, der kun kommer en mindre gruppe rejsende til gode?
For at opnå en rejsetidsforkortelse på otte minutter mellem København og Århus foreslår SF eksempelvis, at der anlægges en milliarddyr jernbanebro over Vejle Fjord.
Bortset fra en sådan bro delvis afkobler det vigtige trafikknudepunkt, som Vejle er, så må det være en tommelfingerregel i en socialistisk trafikpolitik, at investeringer i kollektiv trafik skal komme flest mulige rejsende og godskunder til nytte.
At gøre så store indhug i de begrænsede midler, der er til rådighed for trafikinvesteringer, og lade dem komme den relativt lille gruppe passagerer, der rejser mellem de største bysamfund, er hverken rød eller grøn politik.
Det er et udtryk for Trangen til at koncentrere investeringer og højklasset trafikservice i og omkring de store bycentre.
Jagten på tidsgevinster kan også betales for dyrt. Ønsker vi at rejse fra København til Århus på under to timer, så må vi også spørge, hvad vi i så fald vil give afkald på.
Højhastighedstog kan - i bedste fald - medvirke til at reducere indenrigsflyvningen, og det er naturligvis en væsentlig pointe, men det kan billigere togbilletter, samt højere afgifter på flyrejser også.

Flere hamskifter
Og når SF i stigende grad støtter motorvejsbyggeri, må man også her spørge, hvor pengene skal komme fra, og om de ikke er bedre givet ud på den bustrafik, der skranter mere og mere blandt andet som følge af kommunalreformen?
Går man til andre sektorer, er SF`s talrige hamskifter lige så forbløffende. Hvordan kan SF støtte salg af fællesejet, her DONG? Hvordan kan SF sige ja til salg af CO2-kvoter på markedsbetingelser? Frede boligejernes milliardgevinster? Hvordan kan SF støtte suverænitetsafgivelserne i Lissabon-traktaten? Hvordan kan SF støtte satspuljen? Hvordan kan!.?
Forundringen og spørgsmålene er utallige på grund af SF`s mange kolbøtter. Et hamskifte, der er betinget af, hvad Socialdemokraterne og de Radikale, vil gå med til. Derfor må det være en underlig fornemmelse for SF`erne, at jo mere de nærmer sig de Radikale, desto længere løber de Radikale væk. Alligevel fortsætter SF for at få del i det regeringssamarbejde, man så brændende ønsker, med at sælge ud af mærkesagerne. Ikke noget kønt syn, når hjerteblodet siver.
Vel er målet for venstrefløjen at slippe af med Fogh og Kjærsgaard, men det bør dog ikke afholde nogen fra at spørge SF om, hvor langt partiet er villig til at gå, og hvad der vil blive solgt ud af næste gang?