Dette bekymrer Kritisk Pædagogisk Netværk. Desuden udsættes institutionerne endnu engang for en massiv tidsmæssig opgave, hvor fokus endnu engang flyttes fra kerneopgaverne og over på skrivebordspædagogik

fra Kritisk Pædagogisk Netværk
I forbindelse med den igangværende Pædagogiske Visionsdebat i Københavns Kommune, har Børne- og Ungdomsforvaltningen valgt at sætte så korte tidsfrister, at det i praksis er næsten umuligt for det pædagogiske personale i København at sikre, at debatten får udgangspunkt i faglig viden og erfaring.
Det pædagogiske personale er bekymrede for, hvilke konsekvenser det har for fagligheden på sigt.
Desuden stiller Kritisk Pædagogisk Netværk spørgsmålstegn ved metodevalget i forbindelse med de kommende distriktskonferencer. Forvaltningen har sat en meget stram ramme op for, hvad personalet har af svarmuligheder.
Vi frygter, at den pædagogiske kvalitets mangfoldighed overskygges totalt af de muligheder, den enkelte har for at svare i forvaltningens udsendte materiale.
Det er ligeså kritisabelt, at evalueringen af samtænkningen er inddraget i visionsdebatten. Det er politisk vedtaget, at samtænkningen skal evalueres selvstændigt. Samtidig er konferencer og møder lagt i maj måned, hvor mange fritidshjem modtager nye børn.
Det er svært at undvære personale, og ofte er det netop pædagoger, der arbejder i samtænkningen, der også kører nye børn ind. Dermed er afgørende aktører i forhold til evaluering af samtænkningen sat ud af spillet.
Desuden kan vi se, at der distriktsvis er bemærkelsesværdigt store forskelle på, hvordan oplægget og spørgsmålene til de enkelte institutioner i forhold til visionsdebatten er formuleret.
Dette bekymrer Kritisk Pædagogisk Netværk.
Desuden udsættes institutionerne endnu engang for en massiv tidsmæssig opgave, hvor fokus endnu engang flyttes fra kerneopgaverne og over på skrivebordspædagogik.
Herudover stiller vi spørgsmålstegn ved de udvalgte studentermedhjælperes pædagogiske kvalifikationer i forhold til den centrale rolle, som de kommer til at spille i forbindelse med opsamling af distriktskonferencerne.
Vi vil gøre opmærksom på, at meget af det materiale, som forvaltningen efterspørger, allerede forefindes i de enkelte institutioners Udviklingsplaner, som er fremsendt til forvaltningen, og som kan læses på institutionernes hjemmesider.
Vi er naturligvis glade for at være med i debatten, men forudser, at den valgte strategi ikke sikrer reel medarbejderindflydelse til det pædagogiske personale, og dermed fremstår som ude af trit med målene for personalepolitikken i Københavns Kommune.