25 May 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Støt sygeplejerskernes strejke

Støt sygeplejerskernes strejke

Lørdag, 24. maj, 2008, 00:00:00

Regeringen og støttepartiet vil udsulte det offentlige sygehusvæsen. Det går ud over syge og gamle mennesker

af Jens Chr. Stausholm Christensen, Esbjerg
Det er uhyggeligt at måtte vente på behandling på sygehuset i øjeblikket, men kan vi kritisere strejkende sygeplejersker herfor?
Jeg mener nej. Hvis lønnen er utilfredsstillende, og der er undernorminering, vil der blive fald i tilgang af sygeplejersker på de offentlige sygehuse, men tilgang til de private sygehuse.
Samfundsmæssigt bliver det ikke billigere med forhold som i USA, hvor de offentlige er discount-sygehuse. Men mennesker med en fed tegnebog kan betale sig til de private sygehuse.
I USA udgør sundhedsudgifterne cirka 14 procent af bruttonationalproduktet, men er i Danmark på seks-syv procent.
Men hvad med syge mennesker, der så ikke har en fed tegnebog og ikke kan købe sig ind på et privatsygehus?
Der er et politisk ansvar. Hvorfor dog betale i gennemsnit 350.000 kroner i EU-tilskud til landmændene betalt af skatteborgerne? Lad os dog bruge pengene på velfærd!
Men regeringen og støttepartiet vil udsulte det offentlige sygehusvæsen. Det går ud over syge og gamle mennesker, som kærlige sygeplejersker gerne vil tage sig af, men de skal også have en rimelig løn.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


24. maj. 2008 - 00:00   30. aug. 2012 - 12:04

Idekamp