24 May 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

En historie fra det virkelige liv

En historie fra det virkelige liv

Tirsdag, 27. maj, 2008, 00:00:00

Jeg mener, at lovgivningen kvæler alt initiativ ved kunstnere, der virkelig vil livet.

af Mona Nielsen, Års
Dear Mister Hunter alias Claus Hjort Frederiksen. Velkommen til jorden.
I 18 år har jeg været ansat fuldtids i et godt job - blev fyret. Ledig i tre måneder. Skulle søge fire stillinger om ugen i Nordjylland (de findes ikke).
Søgte alle mulige steder (kom til samtale flere gange) til arbejdsgiverens store utilfredshed, da det jo ikke var jobbet. Tidsspilde og irritation for alle parter!
Blev syg af stress over at skulle søge det umulige. Jeg har følt mig jagtet som et stykke vildt i ledighedsperioden. Er det regeringens intention at gøre Danmarks befolkning syge ved at jagte dem?
Ydermere er jeg kunstner (driver galleri i fritiden og maler). Der må man kvitte timer ved a-kassen - selv om man ikke tjener en krone. De penge der tjenes, betales der skat af.
Men når man til efterlønnen (og der skal opgives indkomst), tæller indtægten ikke med. Hvorfor? Og på efterløn må man slet ikke male og have galleri - på trods af at jeg har drevet det i 13 år ved siden af fuldtids job.
Jeg mener, at lovgivningen kvæler alt initiativ ved kunstnere, der virkelig vil livet.
Hvad med lige at kigge på, om kunstnere ikke må være kunstnere, når de er på efterløn?

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


27. maj. 2008 - 00:00   30. aug. 2012 - 12:04

Idekamp