Alene ordet frimurer er nok til, at mange stempler enhver snak om de lyssky logebrødre som usaglig. Men det saglige må være at undersøge emnet

af Magnus Falko, København
Frimurerne i Wien har en hjemmeside med en liste over berømte frimurere. Blandt dem er Winston Churchill, greve Richard N. Coudenhove-Kalergi, Giuseppe Mazzini, Friedrich List (manden bag idéen fra 1841 om en europæisk toldunion), Gustav Stresemann og amerikanerne Harry S. Truman, Henry Ford og George Marshall.
De bidrog alle til skabelsen af de europæiske unionsplaner. Naturligvis sammen med andre, men her behandler vi altså frimurernes rolle. Listen omfatter også Victor Hugo, der i åbningstalen ved fredskonferencen i Paris 21. august 1849 proklamerede: 'Lad os være Europas Forenede Stater, lad os være den kontinentale føderation'.
Allerede i 1795 skrev Immanuel Kant, der har inspireret mange frimurerloger, 'Skrift til den evige fred' over idéen om et europæisk statsforbund.

EU-fundamentet
I september 1925 bragte frimurerbladet Wiener Freimaurer Zeitung et 'opråb' med overskriften 'Wiens Storloge for Paneuropa' (se foto). Emnet var Coudenhove-Kalergis idé om en Paneuropæisk Union. Artiklen er dels et bevis på, at ikke kun individuelle frimurere, men hele frimurerloger står bag EU, dels at EU ikke er et fredens svar på Anden Verdenskrig.
Det var tillige Kalergi, der med frimurernes sans for symbolkræfter fandt på, at den kommende union skulle have fælles flag, motto og hymne. Hymnen blev Beethovens niende symfoni, der komponeredes over Schillers digt 'Ode til glæden'. Schiller kendte talrige frimurere.
Bankmanden James Rothschild står også i frimurerlisten. Det ubegribeligt velhavende Rothschild-dynasti har stadig jævnligt repræsentanter med på møder i den transatlantiske magtklub Bilderberg-gruppen, der bidrog stærkt til EF`s skabelse, og dynastiet trækker i talrige nyliberalistiske tråde i EU.
Alene for Danmarks vedkommende indgik investeringsbanken N.M. Rothschild & Sons i 2004 kontrakt med VK-regeringen om at rådgive om salget og privatiseringen af DONG Energy, og banken bistod ved den delvise privatisering af Post Danmark og privatiseringen af Tele Danmark (i dag TDC).
Rygter omtaler flere høje EU-herrer som frimurere, men dem har jeg ikke fået bekræftet. Blandt de usikre er den nu afdøde Franois Mitterrand (som på ægte frimurervis lod en astrolog anvise datoen for Frankrigs afstemning om EU`s Maastrichttraktat - hans bror Jacques Mitterand var erklæret og kendt frimurer-stormester) og nuværende kommissionsformand José Barroso.

EU-Frimureri i dag
Man må tilgive den følgende trivielle opremsningsform. Indholdet vil nok opveje formen, da oplysningerne glimrende belyser frimurertråden i EU-systemet op til i dag:
I Ekstra Bladet 25. juli 1975 afsløredes en stribe magtfulde danske frimurere, heriblandt landets justits- og forsvarsminister Orla Møller samt Vagn Heiselberg, leder af EU-Parlamentets Informationskontor i Danmark.
Frimurernes betydelige indflydelse i selve EU-systemet blev skildret med flere eksempler i The Economist i april 1991. Blandt andet er Frankrigs to ledende frimurerloger stærkt repræsenterede i EU-Parlamentet; the Grand Orient, der læner sig mod venstrefløjen, samt det højredrejede Grande Lodge, og The Economist citerede Lord Plumb for, at 'der er mange frimurere i toppen af administrationen'.
Berlingske Tidendes Ole Bang Nielsen fortalte den 24. januar 1994: 'I Parlamentet skønnes mindst hver fjerde Europa-parlamentariker at være medlem af en frimurer-loge, der tilsyneladende trives bedst blandt franske, tyske og italienske parlamentarikere. Frimurerlogerne menes at spille en vigtig rolle bag kulisserne i spørgsmålet om at opbygge magtapparater i Parlamentet og i forbindelse med udnævnelse af de over 3000 ansatte ved Parlamentet.'

Mafiatråde
Ekstra Bladet skrev 3. maj 1997 om mafiajæger og EU-parlamentariker Leoluca Orlando, der var overbevist om, at EU-parlamentet er infiltreret af mafiatråde til personer fra den for længst forbudte italienske frimurerloge P-2 (Propaganda Due).
'P-2 var i nær alliance med mafiaen. Logen blev afsløret og opløst, men de tidligere medlemmer, som for eksempel Italiens forhenværende regeringsleder Silvio Berlusconi, er på fri fod og tager aktiv del i politik. Og det er ikke så længe siden, at P-2`s berygtede stormester, Licio Gelli, forsøgte at skabe kontakter i det tidligere Sovjetunionen', udtalte Orlando.
Dagbladet Aktuelt portrætterede 26. juni 1997 Frankrigs finansminister Dominique Strauss-Kahn, der 'er uddannet jurist og økonom og er en ivrig frimurer'. Ifølge avisen tilskrives han æren for, at det øvrige EU gik med i forsøget på at skabe 'et socialt Europa', mod at Frankrig påtager sig at prøve at overholde køreplanen for ØMU`en.
Ifølge The Guardian 7. juli 1998 anbefalede tidligere formand for EU-kommissionen Romano Prodi (endnu en formodet frimurer), at frimurere tildeles højtstående stillinger i samfundet.
I 1999 måtte EU-kommissionen gå af, efter at medarbejderen Paul van Buitenen havde afsløret svindel og dårlig ledelse. Den 13. marts året efter bragte BBC et interview med ham, hvori han var stærkt bekymret for frimurer- og mafiainfiltration af EU-systemet.
'Jeg har set spor af frimurerindblanding, hvor du ikke ved, hvad der foregår', udtalte van Buitenen, som udgav en bog om kommissionssagen. I denne skildring nævner han en anden bog, 'Europese Idealisten' af journalist Joep Dohmen, og at Dohmen nævner frimurerlogers rolle i EU.
The Independent og Daily Telegraph skrev i 2003, at når der skete handlingsforsømmelser i skandalen om forduftede millioner i EU`s datakontor Eurostat, skyldtes det, ifølge tre rapporter, misinformationer fra Eurostats ledende tjenestemand, frimureren Yves Franchet.

Relevant viden?
Viden om frimureriets indflydelse i blandt andet EU er relevant for at modvirke usunde 'kammeraterier' og for at forstå nutiden og flere af dens mekanismer. Graver vi efter, mindes vi om, at tidens problemer og diktater sjældent kommer svævende herned som uafvendelige naturlove, men er skabt af helt konkrete personer og ofte udtænkt i udemokratiske magtfora, ofte endda årtier før de åbenbares for masserne.
Det seneste frimurertiltag i EU-systemet kom ifølge EU-organet Brussels Journal for dagen 8. april i år, da den højtstående franske frimurer Michel Payen fik foretræde for kommissionsformand Barroso på vegne af en delegation af blandt andet de franske og portugisiske stor-orientloger.
Barroso gav sin varme støtte til delegationens principper om la•cité (verdslighed) og sekularisering (adskillelse mellem kirke og stat). Dette kan logerne roligt gøre, da de ikke er religiøst men okkult funderede og dermed i princippet helt uafhængige af religion - enkelte frimurerloger har dog et kristent fernis på det okkulte.
Der blev truffet en principbeslutning om kommunikation imellem frimurerne og EU-Kommissionen. Payens hjemlige frimurerorganisation ville desuden inden længe foreslå 'en anbefaling angående frigørelse [emancipation], der bør forme grundlaget for alle europæiske uddannelsessystemer'.
Har man kontrol over uddannelsessystemet, har man snart også kontrol over alle andre samfundsområder. Undertegnede går tilfældigvis ind for sekularitet, men frimurernes indflydelse bør underlægges demokratisk kontrol, lige som alle andres bør. Ordet 'okkult' betyder i al enkelhed 'skjult', men enhver idé må bæres åbent frem for alle, så vi kan debattere dem. Og hvem siger, at kommende frimurerpåhit i EU er lige så tilforladelige som dette aktuelle, eller at der bag det aktuelle ikke er andre elementer med i bagagen?
Der er mange velmenende frimurere, men det er tydeligvis ukorrekt, når frimurere siger, at logerne ikke blander sig i politik. Nyheden i Brussels Journal gør det påtrængende at få afklaret, om de seneste tiltag for lobbyregistre i EU inddrager medlemskab af okkulte selskaber.

Kilder:
Avisartikler uden internetlinks kan skaffes på Det Kongelige Bibliotek fra mikrorulle eller de internetbaserede artikelbaser Lexis-Nexis (udland) og Infomedia (Danmark).

• Frimurerlisten over berømte 'brødre'
• Om Ford-fondens støtte til EF-propaganda samt http://www.wcml.org.uk som fortsætter på andre http-sider i del 1-5. WCML skriver én fejl; hjemmesiden bilderberg.org er ikke Bilderbergs egen.
• Om Truman: Truman-administrationens (samt Eisenhower-administrationens) støtte til idéen om Europas Forenede Stater [United States of Europe] bekræftes af historiker Hugh Wilford på side 46 i forskerbidraget 'Calling the Tune? The CIA, The British Left and the Cold War, 1945-1960' i bogen 'The Cultural Cold War in Western Europe 1945-1960' (red.: Giles Scott-Smith & Hans Krabbendam, Roosevelt Study Center, the Netherlands, Frank Cass Publishers, 2003). Wilford samt hans kollega Valerie Aubourg i dennes bidrag 'Organizing Atlanticism: the Bilderberg Group and the Atlantic Institute, 1952-1963' beskriver endvidere den transatlantiske Bilderberg-gruppes betydning.
• Om Mitterands astrologi: (Syd)svenska Dagbladet, 9. maj 1997, forsiden samt The Observer, 17. januar 1999, The Observer Life Page, side 47 og (Scottish) Daily Record, 26. juni 2000, News, side 16.
• The Economist-artiklen hedder 'European Parliament - Heal thyself' og er fra 13. april 1991, side 48-50 eller 28-32 afhængigt af udgave.
• Om Orlando m.m.: Bogen 'The Octopus - Europe in the Grip of Organised Crime' af Brian Freemantle, Orion Books Ltd, London, 1995.
• Paul Van Buitenen til BBC (freemason betyder frimurer - bliver for nemheds skyld ofte forkortet mason; murer) (desuden omtalt i avisen The Sun dagen efter). Van Buitenens bog 'Kampen for Europa', Frydenlund, 2000, blev udgivet på engelsk med titlen 'Blowing the Whistle'. Joep Dohmens bog, som er på nederlandsk, omtaler på siderne 205-6 og 239 frimurere samt et par angivelige medlemmer af logen Opus Dei.
• Om Eurostat og Franchet samt www.independent.co.uk
• Payen og Barroso med det oversatte kommuniké