Det er afgørende at vide, hvem modstanderen er, og straks indse den politiske hensigt, når nogen går i krig eller bruger vold i demokratiets navn

af Per Diepgen, Halskov
Vi ved, at krig er død og lemlæstelse, terror og tortur, men også, at økonomer og præster alle dage har anvendt voldelige indgreb, der har fremkaldt langt flere dødsfald end geværkugler.
Vi må endvidere gå ud fra, at den enkelte ved, hvornår han forulemper andre, også at forhørslederen ved, hvornår han tager voldelige midler i brug. Tortur kan således ikke gradbøjes.
Heller ikke for diplomaten bagved eller for de amerikanske og danske ministre, der træffer beslutninger om krig, efterretning og fængsling. Målet helliger midler.
Men under verdenskrigen mærkede vi, hvordan den personlige abstraktion tager overhånd, ministerens opgave bliver at sejre, forhørslederens at udføre en ordre - en æressag 'lige gyldigt hvad'.
Derfor er menneskerettighederne nødvendige, og derfor kan de ikke adskilles fra politik, religion og økonomi eller gradbøjes. Men de underkendes ofte af politikere, præster og økonomer, der har magten og råder over militæret.
Og deraf kommer formodningen om, at sammenslutningen af liberalisme og kapitalisme på det fri marked repræsenterer en voldelig ideologi, dødens købmænd og sultens missionærer, der for økonomiske og religiøse formål tilsidesætter menneskerettighederne ved at benytte de internationale organer og multinationale selskaber som stråmænd.
Det er afgørende at vide, hvem modstanderen er, og straks indse den politiske hensigt, når nogen går i krig eller bruger vold i demokratiets og menneskerettighedernes navn.