Forfatningsstridig krigsdeltagelse, alliancen med et højreradikalt parti, der mindst af alt ønsker en åben verden, samt en stærkt inhuman flygtningepolitik kan ikke være grundlaget for en EU-præsident

fra 33 danske statsborgere
Meget tyder på, at Anders Fogh Rasmussen ikke er statsminister om et år. Han synes at være på vej til valg som Den Europæiske Unions første præsident. Denne kandidatur er betænkeligt.
Under ledelse af denne statsminister har staten været besættelsesmagt i et land, der er blevet invaderet uden bemyndigelse fra det internationale samfund.
Mens de fleste europæiske lande og et flertal i De Forenende Nationers Sikkerhedsråd modsatte sig en voldsom pression, valgte Danmark frivilligt at slutte sig til USA`s og Storbritanniens illegitime krigsførelse. Denne krigsdeltagelse er i strid med forfatningen, men statsministeren er aktiv i forsøget på at vanskeliggøre ethvert forsøg på at rejse sagen for retten.
Den danske statsministers voldsorienterede politik fortsætter i dag i Afghanistan. Hans udenrigspolitiske vision synes at være en fortsat udvidelse af militær deltagelse som markering af en aktiv udenrigspolitik.
Et yderligere aspekt i regerings hidtidige politik er en migrations- og flygtningepolitik, der ikke gavner en ligeværdig udvikling i verden. En ondartet anti-islamisk indstilling, diskrimination og en ekstrem mangelfuld integration af nye borgere kendetegner regeringens indsats på området. Ikke mindst under indflydelse af dens højreradikale støtteparti.
Der har i det danske parlament altid været andre samarbejdsmuligheder end alliancen med det såkaldte danske 'folkeparti', men den nuværende statsminister har systematisk foretrukket denne alliance.
Forfatningsstridig krigsdeltagelse, alliancen med et højreradikalt parti, der mindst af alt ønsker en åben verden, samt en stærkt inhuman flygtningepolitik kan ikke være grundlaget for en kommende præsident for Den Europæiske Union.

Fortids respekt
Endnu håber regeringen at kunne drage fordel af den respekt, som gennem årene er blevet skabt omkring dansk deltagelse i det internationale samarbejde. Danmark var i perioden før den nuværende regering på mange måder et foregangsland i bestræbelserne på at skabe større global lighed og udvikling.
Den nuværende regerings politik, som i sidste instans fremmer både fattigdom og terrorisme i verden, er i grel modstrid med fremtiden for den Europæiske Union og det internationale samfunds dybeste behov.
Evnen til at fastholde et mål af moralsk integritet og globalt ansvar synes at være blevet væsentligt svækket under den nuværende statsminister. I betragtning af denne fallit er det i endnu i højere grad civilsamfundets opgave at forfægte de moralske og politiske standarder, der er blevet svigtet.

Bedre kandidater
Som andre lande har Danmark en langsigtet interesse i folkeretslig legitimitet, i en videreudvikling af den globale udviklingsbistand og i en human integration af nytilkomne borgere på globalt plan. At Danmark i denne periode svigter disse sine egne interesser er på den anden side ligeså uomtvisteligt.
Medlemslandene i Den Europæiske Union, deres befolkninger, regeringer og ministre i Den Europæiske Union må opfordres til at være stærkt opmærksomme på den udpegning af unionspræsident som snart vil finde sted, sandsynligvis i det kommende efterår. En opmærksomhed, der kritisk må rette sig mod den nuværende danske statsministers uholdbare kandidatur. Det er uden større vanskelighed, at mere egnede kandidater kan vise sig.

Underskrevet af: Knud Vilby, Ole Larsen, Phil Nice, Bodil Hindsholm Hansen, Ron Ridenour, Jørgen Knudsen, Karsten Mathiasen, Villo Sigurdsson, Kirsten Gorell Aae, Klaus Riis, Ulla Røder, Jacob R. Jacobsen, Adrian Frank, Jette Englund, Michala Clante Bendixen, Svend Espensen, Niels Dam Dalgaard, Arne Hansen, Else Gårdsvig Kjelden, Unn-Elin Andreassen, Jørgen Manniche, Birte Nyholm, Karl Aage Angri Jacobsen, Britta Edelberg, Jens Romme, Vibeke Syppli Enrum, Britt Johansen, Karin Kølle, Charlotte Clante, Ole Kjeldgård, Asta Land Olesen, Pia McKee, Patrick Mac Manus