Som pædagog har du ansvaret for andre menneskers vigtigste ejendom, ´guldet´, nemlig børnene

af Pia Hansen og Pernille Gryndahl Hjuler, daglig pædagogiske ledere i Odense Kommune, Årslev
'Alle kan passe børn' - et eller andet sted ringer en lille klokke i vores hoveder, når ordet 'passe' bliver benyttet i denne sammenhæng.
For vores indre blik kører en lille interimistisk film, hvor vi ser en slags hundepension - for børn - med små båse, hvor der bliver sat et par madskåle ind et par gange om dagen. De bliver luftet, og indimellem kastes en bold eller bidering ind i buret - der er ingen mulighed for at nogen kommer til skade, for alle risikomomenter er på forhånd taget væk. Pasning - er det nok?
De officielle udmeldinger peger i en anden retning. Skærpede krav fra politisk side har de sidste år tegnet et helt klart billede. Politikere vil have et professionelt, optimalt, dokumenteret og synligt pædagogisk indhold i de danske daginstitutioner. Politikerne vil altså ikke nøjes med 'hundepensionspasning'.
Men kvalitet fås ikke til discountpris, det kræver fra politisk side mere end hundekiks på bordet - for at blive i det ovennævnte billedsprog. Alle kan lære at passe børn, ligesom mange unge mennesker kan håndtere en computer på brugerniveau. Men ikke alle kan yde den professionelle indsats på de mange niveauer, som det forventes. Især ikke, når der er mistrivsel, eller tingene ikke går, som de gerne skulle. Så kræver det særlig indsats, specialviden - og det er dét, pædagoger har i forhold til børn, som programmører har det i forhold til computere.
Det handler om, at børn skal have en hverdag, hvor de møder udfordringer, der passer til deres evner og interesser, at udvikle disse, samt at tilføje nye muligheder, som alt i alt gør barnet rustet til et godt liv i det samfund, vi har i Danmark.
For pædagoger er også kulturformidlere. Vi lægger fundamentet for et holdspil. Der er jo en grund til, at fodbold er så populært - det handler om at yde det bedste for holdet, at se helheden, samtidig med at man forstår at tænke selvstændigt over næste træk på banen, især hvis uventede situationer opstår. Et frækt moove kan føre til mål, men oplægget til målet kom via det gode samspil på holdet.

Holdspillere
Barndommens gade er rykket ind i daginstitutionerne - dermed også en meget vigtig del af børns socialisering. For børn i dag er primært opdraget som individualister. I daginstitutionerne udvikles så de sociale evner og spilleregler. Børn lærer også at være en del af et hold, et team. Og den kombination af individualitet og teamånd - at tage ansvar for både sig selv og holdet - er noget af det, vi i Danmark er kendt for og har brug for - også udenfor fodboldbanerne!
Børn i Danmark kan tænke selvstændigt, kan tage beslutninger, være nyskabende og eksperimenterende, og det er ikke noget, der er kommet af sig selv. Det er værdier i vores kultur, som vi værner om, men det er i høj grad også et spørgsmål om at blive 'klædt på' til at være medspiller i sådan en kultur, det er en opgave, pædagoger er uddannet til.
'Man skulle have været pædagog' - og dog! Umiddelbart afhænger situationen af øjnene der ser. Hvem ville ikke gerne sidde i solen med en kop kaffe og slappe af og oven i købet få penge for det. Det er ikke så ringe endda, det kan de fleste vel holde til - eller?
Hvad foregår der egentlig i hovedet på pædagogen, når hun sidder der med kaffen? For en udefrakommende ser det hyggeligt og afslappende ud, men pædagogen er faktisk på arbejde, mens hun sidder der.

En kop kaffe i solen
Vi åbner lige hjernen på en tilfældig pædagog og læser med i tankerne:
'Er Peter kommet i gang med at lege, efter at han var så ked af det, da hans far gik i morges? Nej, han hænger stadig med hovedet - men Rasmus er her heller ikke i dag - det er jo bedstevennen. Mon jeg skal forsøge at koble ham sammen med Sebastian, de leger også sammen ind imellem. - Jeg skal lige have øjnene på Laust og William, de er efter pigerne i dag. Hvad er årsagen til det? - Jeg skal huske at få skrevet den indstilling til psykolog på Line, jeg kan se hun har gang i en god leg med Mette lige nu, det skal med i beskrivelsen. - Nu skændes Hanne og Ida, mon de selv kan få løst problemerne, eller skal jeg snakke med dem? Nej det klarede de selv i dag. - Vi skal have et par vanddunke ud i eftermiddag, det bliver varmt, så børnene skal have en masse at drikke - og solcreme på. - Nå, nu kommer Signe, så var det alligevel for meget med den fangeleg, jeg må lige have hende trøstet.'
Vi lukker hjernen igen. Det daglige praktiske arbejde med børnene er én ting, men en pædagogs arbejdsfelt rummer meget mere end det. Fra politisk side er der, som før nævnt, fastlagt en del opgaver, som udover arbejdet med børnene også kræver helt andre sider af pædagogens faglighed.
Læreplaner: Det kræver faglig indsigt at kunne se, hvad den gruppe børn, der er i det enkelte børnehus, har brug for, og derefter tilrettelægge hverdagen efter det.
Det kræver skriftlige evner at kunne beskrive og dokumentere praksis, og det kræver ikke mindst, at pædagogen er i stand til at kunne forklare den valgte praksis, så den er forståelig for personer uden kendskab til det pædagogiske felt. Det evner pædagoger til fulde, hvilket understøttes af en tilfredshedsundersøgelse, KL lavede for få år tilbage.
Inklusion: Nogle børn, der før var inden for specialområdet, er nu placeret inden for almindelig daginstitutionsregi. Det kræver særlig faglig indsigt både at kunne tilgodese disse børns behov og gode evner at lave tværfagligt samarbejde med støttepædagoger, psykologer, fysioterapeuter, talepædagoger og andre fagfolk.
For nylig er der lavet en undersøgelse på 'mønsterbryderbørn' - altså børn, der bryder den såkaldte sociale arv. 75 procent af de adspurgte unge gav som forklaring, at en vigtig voksen - ofte pædagog eller lærer - havde hjulpet dem, da det var nødvendigt.
Sprogtests: Alle tre-årige børn skal have tilbud om en sprogtest. Paragraf 4A sprogvurdering: På alle tosprogede børn skal der laves 'sprogcirkler' hvert halve år.
Børnemiljøvurdering: Børn skal have mulighed for at udtale sig om deres arbejdsmiljø. 'Man får svar som man spørger' - det er en meget rigtig pointe. Så det kræver gode empatiske evner at kunne stille så åbne spørgsmål, at børns tanker om deres arbejdsmiljø, kan indfanges. Det skal nedskrives og dokumenteres.
Trivselsindstillinger: Alle børn trives ikke lige godt, og en særlig indsats kan være påkrævet. Indstilling til psykolog, talepædagog, fysioterapeut med flere skal laves og indsendes i tæt dialog og samarbejde med forældrene. Indstillingen udfyldes af - ja, rigtigt gættet, pædagoger.

Forældresamarbejdet
Forældresamarbejdet er et andet vigtigt element, for meget af det pædagogiske arbejde i institutionerne i dag handler også om sparring med forældre. Der er mange forskellige former for sparring med forældre.
Der er forældre til velfungerende børn, der bare gerne jævnligt vil have en snak om deres børns trivsel. Der er de meget usikre og bekymrede forældre, som har det svært med de mange forventninger omkring forældrerollen og har behov for ekstra sparring og vejledning fra et personale, som de kender og har tillid til.
Der er forældre, hvis børn ikke udvikler sig efter normen, og som derfor er utrygge og nervøse for deres barns trivsel og muligheder.

Hvordan fastholdes kvaliteten
Der efterspørges arbejdskraft, der er fleksibel, teamspillere, nytænkende, risikovillige, ansvarsbevidste og ikke mindst selvtænkende.
Det fundament, der er nødvendigt for, at børn udvikler sig til at blive ovennævnte, er pædagogerne med til at etablere gennem deres faglige-professionelle tilgang til deres profession.
Ordentlig løn, gode arbejdsforhold og frihed i arbejdet er vigtige faktorer for at fastholde dygtig og fagligt velfunderet arbejdskraft indenfor de danske daginstitutioner og sikre den nødvendige tilgang til de danske pædagogseminarier. I øjeblikket er der drastisk fald, det er da et vink med en vognstang.
Forældrene har talt. Før sidste valg viste alle undersøgelser, at forældre hellere ville have pædagogisk kvalitet frem for skattelettelser. Kun en femtedel af det beløb, der bruges på skattelettelser, skal der til for at give et lønløft indenfor omsorgs-og sundhedssektoren.
Hvis den høje faglige pædagogiske kvalitet skal bibeholdes eller yderligere højnes, skal pædagogarbejdet gøres mere attraktivt. Dette gøres blandt andet gennem højere løn, så vi kan få de bedst egnede personer til at bistå vores vigtigste råstof - børnene - i deres krævende udvikling på vejen til at blive gode samfundsborgere.
Pædagoger støber fundamentet til vores velfærd.