Vi vil oftere og oftere opleve, at hele befolkninger vil få trukket beslutninger, som de er lodret imod, ned over hovedet

af Søren Søndergaard MEP, Folkebevægelsen mod EU
I dag fejrer vi Grundlovens 159 års fødselsdag. Mange har oven i købet en halv fridag på den konto.
Så må det også være tilladt at spørge: Hvad er det egentlig vi fejrer?
Er det virkelig den tekst, som blev udarbejdet og sat i kraft for så mange år siden? En tekst, som fastslog kongens ret til at udpege regeringen, og som udelukkede halvdelen af Danmarks befolkning fra at deltage i valg, alene fordi de var kvinder?
Eller er det for den sags skyld den konkrete grundlovstekst, som i dag er gældende, og som senest blev tilrettet for over fem årtier siden, den 5. juni 1953?
Det tror jeg næppe. For det er jo ikke uden grund, at der går en anekdote om, at da kongen af Butan engang havde læst den danske grundlov, så udbrød han: 'Sådan én vil jeg også ha'!'
For i Grundloven står der, at det er kongen, der har den højeste myndighed over alle rigets anliggende. Det er kongen, der udnævner og afskediger statsministeren og de øvrige ministre.
Det er kongen, der har den udøvende og den lovgivende magt, sidstnævnte dog i forening med Folketinget. Det er kongen, der handler på rigets vegne i alle mellemfolkelige anliggender. Det er kongen, der har ret til at slå mønt. Og, for at det ikke skal være løgn, så er kongen oven i købet ansvarsfri, hans person er fredhellig.
Vi ved alle, at i virkelighedens verden dækker disse formuleringer over en anden realitet. Men alligevel ville vi nok ikke i dag have formuleret en grundlov for et demokratisk Danmark på den måde.
Nej, det er ikke de konkrete formuleringer, vi fejrer i dag den 5. juni. Det er nok nærmere en idé, vi fejrer. Nemlig idéen om, at folket - mand og kvinde, ung og gammel, høj og lav - skal have indflydelse på sin egen fremtid og på landets fremtid. Kort sagt: Idéen om folkestyre!
Men hvad er så folkestyre? Det er selvfølgelig retten til at vælge de politiske beslutningstagere ved almindelig og udelt stemmeret.

Folkestyret
Men er frie valg nok til at kendetegne et virkeligt folkestyre? Eller er det ikke sådan, at i et virkeligt folkestyre, der er de frie valg kun en lille parentes mellem den forudgående og den efterfølgende demokratiske dialog?
Er det ikke sådan, at i et virkeligt folkestyre, der har borgerne mulighed for fuld indsigt i, hvad der foregår, og for at gøre deres indflydelse gældende, før beslutningerne træffes? Og er det ikke sådan, at i et virkeligt folkestyre, der har vælgerne mulighed for stille de valgte til ansvar og - i sidste instans - udskifte dem?
Truslen i dag mod et sådant virkeligt folkestyre kommer ikke fra nogle få nostalgikere, som vil afskaffe valgretten. Nej, truslen kommer fra et system, som marginaliserer borgerne i forhold til andre elementer i demokratiet end selve retten til at stemme.
Det er en af de vigtigste årsager til vores grundlæggende modstand mod opbygning af en europæisk Union, hvor flere og flere beslutninger træffes centralt i EU.
Denne udvikling har været undervejs længe. Og med vedtagelse af den nye forfatningstraktat - også kaldet Lissabon-traktaten - vil endnu flere beslutninger blive truffet med flertalsafgørelser.
Det betyder, at vi oftere og oftere vil opleve, at hele befolkninger vil få trukket beslutninger, som de er lodret imod, ned over hovedet.
Nogen troede måske, at forfatningstraktaten døde med det klare nej fra de franske og hollandske vælgere. For ifølge EU`s gældende regler skal sådanne traktater vedtages i enighed. Men sådan er det jo bestemt ikke gået.

Svindelnummeret
I stedet har vi set en historisk manipulation, hvor den EU-forfatning, som blev sparket ud af fordøren, er blevet smuglet ind ad bagdøren.
Hvordan dette svindelnummer er organiseret, fremgik tydeligt af det fortrolige brev, som EU`s daværende formand, den tyske kansler Merkel, for et år siden sendte til sine EU-kolleger.
Heri spurgte hun ligeud, hvad de ville sige til - og jeg citerer - 'at der bliver brugt et andet ordvalg uden at ændre ved det juridiske indhold'.
Vær så god! Titlen kan ændres, men indholdet skal forblive nøjagtig det samme. I den forbindelse er det ganske tankevækkende, at den danske regering - trods gentagne spørgsmål i Folketinget - fortsat nægter at oplyse, hvad de egentlig svarede på Angela Merkels forslag.
Så kan man selvfølgelig spørge: Hvad kommer den EU-forfatning os ved? Hvad kommer det i det hele taget os ved, hvad der foregår i EU? Har det virkelig nogen betydning for vores hverdag?
For nylig blev der lavet en officiel undersøgelse i Tyskland, som viste, at 85 procent af den tyske lovgivning bliver dikteret af EU. I Danmark er situationen tilsvarende. Det betyder, at det danske Folketing langt hen ad vejen er reduceret til en blanding af et sogneråd og et ekspeditionskontor for EU.
Og hvad er det så, der kommer nede fra Unionen?
Der kommer mere fri bevægelighed for varer. Det betyder, at lande i mindre og mindre grad kan dæmme op for varer fra andre EU-lande, som er sundhedsskadelige eller produceret under elendige vilkår. Det er derfor, vi i dag er i en situation, hvor der er kræftfremkaldende stoffer i den økologiske spegepølse, hvor morgenmadsprodukter er kunstigt tilsat vitaminer, og hvor vi må finde os i genmanipuleret slik til vores børn.
Så grotesk er det, at selvom der er farlige salmonella-bakterier i hver fjerde EU-kylling, og selvom dette tal er 15 gange højere end i de danske kyllinger, så kan vi ikke bare lukke grænserne for gift-kyllingerne. Det er derfor, vi i Folkebevægelsen opfordrer til at få EU smidt ud af vores køleskab.
Så kommer der mere fri bevægelighed for kapital. Kombineret med privatiseringer betyder det, at stadig større dele af den offentlige service risikerer at komme på udenlandske hænder. Vi har set det med busserne, vi ser det med togene og i fremtiden kommer vi til at se det med sygehuse, børnehaver, uddannelsesinstitutioner og plejehjem.

Underminering
Og så kommer der mere fri bevægelighed af arbejdskraft. Det betyder, at østeuropæiske arbejdere kan søge arbejde i hele EU, men uden at de samtidig sikres ordentlige løn- og arbejdsvilkår.
Resultatet er dels en underminering af tilkæmpede rettigheder i modtagerlandene og dels en grov udnyttelse af disse arbejdere selv. Vi skal ikke sige nej til, at folk kan søge arbejde over grænserne, men vi må så absolut forlange at det sker på anstændige vilkår.
Men også det forsøger EU nu at forhindre. I løbet af det sidste halve år er der kommet ikke mindre end tre domme fra EU-domstolen i Luxemburg, som slår fast, at det er ulovligt at kræve, at arbejdere fra et EU-land, som arbejder i et andet EU-land, skal behandles på lige fod med arbejderne i det land de kommer til.
Det er altså grotesk. Samtidig med at Danmark oversvømmes med underbetalte udenlandske arbejdere, så beslutter EU-domstolen at begrænse retten til at konflikte mod social dumpning. Det viser meget godt, hvad EU handler om: Frihed for kapitalen og ufrihed for lønmodtagerne.
Fremover bliver lovligheden af konflikter på det danske arbejdsmarked afgjort af EU-domstolen i Luxemburg. Og så er det jo, at man på denne demokratiets festdag meget passende kan spørge: Hvornår var det nu lige, at den danske befolkning overlod dén kompetence til EU-domstolen? Svaret blæser i vinden!
Det samlede resultat af denne fokusering på fri bevægelighed i EU betyder mere marked og mindre demokratisk mulighed for at træffe beslutninger i de enkelte EU-lande til gavn for mennesker, dyr og miljø.

Bevar undtagelserne
For fem år siden løj magthaverne for at få Danmark med i Irak-krigen, og nu har historien gentaget sig. Denne gang er det EU-forfatningen, som er blevet løjet om til en 'mini-traktat' for at snyde befolkningen for en folkeafstemning.
Det samme indhold er blevet tvunget igennem, blot i en lidt anden indpakning. Den eneste afgørende forskel er, at EU`s befolkninger denne gang - bortset fra i Irland - ikke får lov til at stemme.
EU-eliten forhindrede en folkeafstemning om Lissabon-traktaten. Det skal de ikke slippe godt fra. Derfor skal forbeholds-afstemningen til efteråret bruges til at sige et rungende nej til Lissabon-traktaten og underbetaling af tilrejsende arbejdere.
Derfor er der behov for at minde os selv og hinanden om, at det vi fejrer her i dag ikke er en lettere tilrettet 159 år gammel tekst, men idéen om, at folket skal have indflydelse på sin egen fremtid.
Den indflydelse er ikke noget, magthaverne automatisk giver os. Den skal vi kæmpe for - hver især og i fællesskab!

Uddrag af tale ved Folkebevægelsen mod EU`s grundlovsmøde i København.