Festlige og sociale aktiviteter viser befolkningen, at vi fortsat er aktive, og de er med til at holde humøret oppe og sikre sammenholdet
af Hanne Rosenvold, København
'Pas på det hele ikke går op i hat og briller og bliver en stor festival', skriver Steen Flemming Jørgensen i Arbejderen den 7. juni med henvisning til strejkende sundhedsfolk og pædagoger, han synes er lidt for festlige i gadebilledet.
Steen, jeg er helt uenig med dig. Jeg er strejkende sygeplejerske, og vi har strejken igennem diskuteret mål og midler i strejken.
Der er flere formål med de utallige strejkeaktiviteter, der har været gennem snart otte uger:
* informere bredt om konfliktens indhold, hvorfor det er bydende nødvendigt, at lønnen hæves.
* lægge politisk pres på politikerne, først og fremmest regeringen, der sidder med nøglen til en løsning.
* sørge for, at vi selv, de strejkende, kan holde gejsten og humøret oppe.
I al beskedenhed mener jeg, at alle danskere, der ønsker besked, ved hvorfor sundhedspersonalet strejker.
Jeg synes også, der på mange forskellige måder er lagt et ganske stort politisk pres. Gennem snart otte uger har der været et velfungerende nødberedskab landet over.
Det lyder måske simpelt, men er i praksis en kæmpeopgave. Det viser, at personalet tager deres ansvar alvorligt - problemet er jo, at arbejdsgiverne/politikerne ikke tager deres ansvar alvorligt.
Dertil kommer en række festlige og sociale aktiviteter. Som dels viser befolkningen, at vi fortsat er aktive og aldeles synlige i gadebilledet, dels er med til at holde humøret oppe og sikre sammenholdet.
Det lykkes faktisk ganske godt og er selvfølgelig en forudsætning for, at der fortsat er opbakning om kravene.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278