Det er en ærgerlig tendens i studenterpolitik, at der ikke må blive blandet ¤¤rigtig politik¤¤ ind i debatten
af Michael Thomsen, HA(jur.), formand for Foreningen Partiet
Studenterpolitik handler om meget mere end blot maden i kantinen, it-faciliteter og cykelparkering.
Studenterpolitik handler også om at præge uddannelses- og forskningspolitik for fremtidens universiteter i den rigtige retning.
Foreningen Partiet ønsker en mere socialistisk studenterpolitik med klare mål om mere ledelsesfrihed til universiteterne og større uddannelsesfrihed til de studerende i Danmark. Herunder arbejdet for at få ført vores konkrete politiske mærkesager ud i livet.
Vi melder vort politiske ståsted klart ud. Det er en ærgerlig tendens i studenterpolitik, at der ikke må blive blandet 'rigtig politik' ind i debatten.
Det vanskeliggør overblikket for de studerende, når de skal sættes deres kryds, da det er næsten umuligt at skelne de forskellige listers politik fra hinanden.
Studenterpolitik er også politik, og politik handler om holdninger og visioner, og der er faktisk stor forskel på de forskellige opstillede lister på de danske universiteter.
Men det betyder jo heldigvis også, at et kryds i 'den elektroniske stemmeboks', har betydning og giver indflydelse for den enkelte studerende.
De studerende på de danske universiteter skal kræve at vide, hvad de sætter deres kryds på. Det vil skabe en bred og dynamisk studenterpolitisk debat på universiteterne med resultater til følge.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278