Det er blevet tydeligere, at det klasseopdelte samfund er ved at vende tilbage til Danmark i raskt tempo

af Marta Rubin, jordemoder København
Der er mange områder i sundhedssektoren, hvor strejkevåbnet slet ikke har, eller kan få, den ønskede effekt: Den rammer de forkerte, nemlig de svageste; klienterne / patienterne og os selv!
Vi er jo ikke i stand til at strejke ordentligt igennem, da vi er forpligtigede til at opretholde det lovpligtige nødberedskab. Dette er på mange områder bedre, end det beredskab som vi kan stille med til hverdag, hvilket jo er dejligt, når man er på arbejde, men samtidig frustrerende idet man jo havde intentioner om at strejke, men i stedet skal arbejde meget mere end ellers.
Samtidig går de strejkeramte områder jo kun ud over de svageste; nemlig de mennesker der kommer til det offentlige sundhedsvæsen for at få hjælp.
Og det er os selv, arbejderne, der betaler hele gildet.
Regeringen holder sig i kulissen, hvor de sidder tungt på pengekisten, så regionerne ikke har noget at forhandle med.

Spil for galleriet
Det vil sige; den famøse 'danske model', hvor parterne selv skal forhandle sig frem til en løsning, er fuldstændig spil for galleriet. For det er jo i sidste ende regeringen, med Løkke og Fogh i spidsen, der har nøglen til egentlige forhandlingsmuligheder, og de har ingen intentioner om at yde de kroner, det koster at opretholde et velfungerende offentligt sygehus. Tværtimod, deres dagsorden retter sig hen imod at styrke det private.
Så længe vi lader os bilde ind, at vi selv kan, eller skal, forhandle noget hjem udenom regeringen, maler vi blot deres kage; nemlig at gøre det private mere attraktivt og overføre de offentlige midler til det private.
Vi ligger lønmæssigt mindst 27 procent under de privatansatte, så de sølle 15 procent der blev krævet ved konfliktens start, var virkelig ikke meget.
Men vi har hverken fået de 15 procent eller garanti for en ligelønskommission.
Så det er meget svært at sætte sit kryds ved 'ja' til den overenskomst.
På den anden side vil et 'nej' ikke medføre andet end enten fortsat unyttig strejke eller et regeringsindgreb, hvor vi bliver kastet tilbage til udgangspunktet.

Klassedelt samfund
Så, vi har brug for andre midler i kampen for ligeløn og for at forpligtige regeringen til at vedligeholde, udvikle, og forny det offentlige sundhedsvæsen af hensyn til os alle !
Det 'eneste' resultat denne otte uger lange, meget omkostningsfulde konflikt har givet, er at der er blevet sat fokus på regeringens 'skjulte' dagsorden med at opprioritere det private sygehusvæsen på bekostning af det offentlige.
Det er således blevet tydeligere, at det klasseopdelte samfund er ved at vende tilbage til Danmark i raskt tempo. Som arbejder i Danmark går skellet blandt andet ved adgangen til hurtig og effektiv behandling på sygehus :
Privatansatte får ofte, gennem deres arbejdsgivere, betalt en sygeforsikring, som giver dem hurtig adgang til behandling på privathospitaler. De bliver dermed favoriseret, overfor offentligt ansatte, som må stå i stadig længere køer til et stadig mere udhulet offentligt sygehusvæsen, når de får brug for en eller anden form for behandling.