De ansvarlige er endnu ikke blevet straffet, selvom de både brød Danmarks Grundlov og FN`s Charter med deres aggression mod Irak

af Carsten Kofoed, København
Kære Frank Grevil
Jeg håber, at du efter omstændighederne har det godt, såvel i krop som i sjæl.
For det er umuligt for alle andre, som ikke har prøvet det, at føle eller forstå, hvordan man har det, når man har været udsat for den kolossale uretfærdighed, som du har været: at blive straffet for at sige sandheden om krigsforbrydernes krigsløgne.
Og der, hvor du nu sidder, sad som bekendt også danske modstandsfolk og frihedshelte fra Den Spanske Borgerkrig. De er i dag fortjent anerkendt som helte af vort folk.
Og helt er du! Hele Danmark står i gæld til dig for din afsløring af, at Danmarks regering angreb Irak ved brug af bevidste løgne om landets masseødelæggelsesvåben.
Hermed har den sjakret med landets sikkerhed og omdømme, sendt unge danske mænd og kvinder i en meningsløs død og smadret et helt land som aktiv deltager i en røverisk oliekrig, der har kostet over en million irakere livet og sendt fem millioner på flugt.
Hvilken utilgivelig forbrydelse!
Det er det niveau, som vort land, indhyllet i den kvalmende selvgodheds tykke tåge, er sunket ned til. 'Krigen mod terror' - en verdensomspændende imperialistisk terrorkrig for absolut amerikansk verdensherredømme - har givet carte blanche til alt: aggression, massemord, tortur og Big Brother, og kun de modige og retskafne stiller spørgsmål og gør aktiv modstand.

Tungt ansvar
De ansvarlige - dem, der kaldes politikere, men som i virkeligheden er kriminelle, krigsforbrydere og massemordere, med statsminister Anders Fogh Rasmussen i spidsen - er endnu ikke blevet straffet, selvom de både brød Danmarks Grundlov og FN`s Charter med deres aggression mod Irak.
Ingen straf er for hård for det, de har forvoldt mod det irakiske folk og Irak.
Men det irakiske folk har ydet væbnet modstand, som herhjemme af aggressorernes klakører kaldes terror, og ofret martyr efter martyr for sin frihed og imod den uretfærdighed, som først mere end 12 år lange FN-sanktioner, der kostede over to millioner irakere livet, og dernæst en ulovlig angrebskrig i marts 2003, blev påtvunget det.
Det mindste, vi som danskere - der kender til besættelse af vort eget land - kan gøre, er at udtrykke vores klare og utvetydige støtte til irakernes retfærdige frihedskamp.
'Ethvert folk har ret til at leve i et frit land', som der står på Frit Irak Blog, min Irak-blog, som jeg siden december 2005 har kørt af samme årsager, som da du blæste i fløjten, og hvor dette brev også er postet: for sandheden og retfærdigheden.
Kære whistleblower. Jeg husker tydeligt mit første møde med dig. Det var til Grundlovskomitéens Irak-høring den 15. april 2004 i Landstingssalen på Christiansborg, hvor du under velfortjente stående ovationer gjorde din entré. Jeg husker det, som var det i går.

Tak for dit mod
Vi havde en kort snak, hvor jeg fik dit visitkort. Det hænger stadig på min opslagstavle i mit arbejdsværelse. Jeg er meget stolt over at have mødt dig og fået mulighed for at takke dig personligt og har også skyndt mig på Grevilsupport.dk at bestille en T-shirt af solidaritet, som jeg vil bære med ære.
Jeg vil aldrig glemme dig, dit mod, din integritet, din trang til at lade sandheden høre og den høje pris, du har været villig til at betale.
Og jeg er sikker på, at jeg taler på mange andre danskeres vegne. Du er et eksempel til efterfølgelse og vil leve i historien, der er skrevet af de ærlige. Af hele hjertet den dybeste tak.
Må retfærdigheden sejre, og må du og din familie komme styrket ud af uretfærdighedens prøvelser.