Det er direkte respektløst, når folketingspolitikere midt i en konflikt kan lufte forventningen om 22,8 procent i løn-stigning til sig selv

af Nynne Pagels, 53 år. Bestyrelsesmedlem i 3F Slagelse. Bestyrelsesmedlem i Landsbrancheklubben for Omsorgsmedhjælpere

Torsdag den 3. juli:
Ja, det var så den overenskomst! Jeg tror ikke, der sidder nogen tilbage med en stor sejrsrus, i hvert fald ikke hvis man kigger på pengepungen. Men overenskomstkampen har forhåbentlig givet noget sammenhold og faglig stolthed.
Personligt synes jeg, det på mange måder har været en underlig strejke. Tidligere fik de strejkende kun deres understøttelse, hvilket betød, at man også kunne vise sin støtte til strejken gennem giroindbetalinger.
Jeg tror, at befolkningen opfatter det anderledes, når folk nedlægger arbejdet, men stadig modtager fuld løn. For øvrigt forstår jeg slet ikke, at man nu skal betale ekstra i kontingent for at få strejkekasserne fyldt igen.
Nu har de bugnet i så mange år, så det kommer de sgu nok til igen, før de atter skal i brug. Ellers må forbundsledelserne spare lidt på deres egen løn, så kan midlerne komme fra den besparelse. Og hvor mange penge skal der være i kassen, før den er 'fyldt'?

Problemer med budskabet
Jeg mener også, at der var store problemer med at få budskabet ud. Det lykkedes medierne at få vendt konflikten, så talspersonerne måtte forsvare sig i stedet for at sige: Der kan I se, hvor vigtigt vort arbejde er, det er det vi vil honoreres for!
Næste gang er sammenholdet måske blevet så stærkt, så man ligesom i Finland tør lave kollektive opsigelser, så skal de nok komme frem med lidt flere kontanter. Det er jo direkte respektløst, når folketingspolitikere midt i en konfliktsituation kan lufte forventningen om 22,8 procent i lønstigninger til dem selv, der i forvejen sidder på flæsket. Det viser da lidt om, hvordan man ser på den almindelige offentlige ansatte.
Der er blevet strejket på magthavernes præmisser. Med nødberedskab, punktstrejker og så videre. Det skulle jo helst ikke gå ud over nogle af samfundets svageste. Så alt i alt har kommunerne sparet en masse penge. Måske skulle man bare have afleveret de gamle og ungerne oppe på borgmesterkontoret, og gjort klart at det nu var deres personlige ansvar at tage hånd om dem.

Del i kronerne
Det vil altid være svært at strejke indenfor det offentlige. Det er unægtelig nemmere indenfor det private, hvor den enkelte virksomhed vil tabe penge, hvis maskinerne ikke kører.
Her til allersidst fik omsorgsmedhjælperne del i 'skævvridningsmidlerne', så vi også fik de samme stigninger som alle andre. Det hjælper jo lidt på det.
På min arbejdsplads snakker vi nu kun om overenskomsten, når vi taler om, hvornår vi så kan se noget på vores lønsedler. De 4,09 procent vores løn skulle stige med per år er stadig ikke kommet på lønsedlen. Men vi er tålmodige. Super tålmodige og super fleksible. Sådan er det jo at være offentligt ansat.
Godt forsøgt, vi gør det endnu bedre næste gang!

Offentligt ansatte fra forskellige faggrupper skriver dagbog til Arbejderen om OK 2008.