27 Jun 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Den smilende nye verden

Den smilende nye verden

Lørdag, 05. juli, 2008, 00:00:00

Romaer, PET-agenter og net-bloggere udsættes for Sonys nye videokamera. Kun dem der smiler kommer med

Romaer, PET-agenter og net-bloggere udsættes for Sonys nye videokamera. Kun dem der smiler kommer med.
Mennesker kan være lykkelige, og vi kan være triste med hængende skuffe. Men glade ansigter det er nu engang, hvad man forventer, og det er det billede man forventer fra samfundets side, som en bekræftelse på at her går det godt.
Der har været mange eksempler i historien på at billeder er manipulerede så de passer bedre ind i den politisk konstruerede virkelighed. Det kan nu håndteres via de systembærende tekniske fif. Sony har lavet et CX11E videokamera, der kan se når folk smiler, og så taget billedet når netop denne hændelse indtræffer. 'Smile Sensitivit' hedder patentet, der er udmøntet i en 'smile shutter'. De perfekte billeder fra det perfekte samfund.
Det var et eksempel på en teknologi, der vælger til og fra. De italienske romaer møder en anden teknologi, hvor der kun vælges til. Italiens regering vil registrere alle romaer. Det menes, at der lever mellem 100.000 og 160.000 romaer i landet. Forslaget beskyldes for at være racistisk fordi det er en befolkningsgruppe, der bliver mistænkeliggjort kollektivt. Hvis sigøjnerne blev registreret med CX11E fra Sony, så ville man måske forstå deres smilende ansigter, og få en tanke om at de kunne bliver borgere i et samfund.

Tunesere og principper
Nu er det jo ikke alt, der kører efter en snor. Højesteret sendte forleden sagen om de to tunesere, der var dømt til udvisning - først af PET og siden af både byretten og Østre Landsret - retur. Højesteret havde bedt PET at fremlægge nogle af sine oplysninger for retten, hvilket ikke var sket før. Reelt har Højesteret derfor bedt PET om at fremlægge sit materiale for retten. Hvilket betyder, at Højesteret anser PET og denne type sager for at være om fattet af almindelige retsprincipper. Det er egentlig besynderligt, at man skal være Højesteretsdommer for at kunne forstå det.
Formanden for Advokatrådet Sys Rovsing siger med stor tilfredshed om dommen: Der er ingen, der går ind for at terrorister ikke skal dømmes. Men man skal have et grundlag at holde folk fængslet på, og det grundlag skal til dommernes og forsvarenes kendskab, hvis man skal have en retfærdig retssag. Om CX11E kunne fange et smil hos PET efter den dom er uafklaret.

EU`s kontrolkultur
Systemer lader sig ikke sådan lige slå ud. EU-Parlamentets Kulturkomité har fremlagt et bemærkelsesværdigt forslag. Komitéen forsøger at bringe den borgerlige stats kontrolkultur på niveau med den teknologiske udvikling. Eller sagt på en anden måde, de sprækker som de nye informations- og kommunikationsteknologier giver, skal lukkes.
Forslaget går enkelt sagt, ud på at alle web blogs skal godkendes og vise informationer om afsendere og afsenders forhold. Hermed torpederer EU en hel net-kultur. Hvilket selvfølgelig også er meningen. Men det er virkelig et slag mod en udvikling, der kører rigtig stærkt for tiden, og som i sig har en række demokratiske aspekter.
Så ud med de sure på bloggene og ind med de smilende fra Sonys fagre nye milde verden.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


05. jul. 2008 - 00:00   30. aug. 2012 - 12:04

Idekamp