I den såkaldte Vaxholmsag, mente regeringen ikke, der var grund til at tage sagen op i Ministerrådet. Men når det drejer sig indvandrer-politik, er sagen åbenbart en anden

af Hans Halvorsen, formand LO Århus
Man skal høre meget før ørene falder af, og man skal læse meget før øjnene falder ud.
I denne sommertid er politikerne, ikke mindst fra den borgerlige blok, ved at falde over hinandens ben for at tage afstand fra den dom EF-domstolen nyligt har afsagt om ret til familiesammenføring for danske statsborgere, der ønsker at tage deres ægtefælle / samlever, med til Danmark.
Dommen, der er afsagt i henhold til arbejdskraftens fri bevægelighed i EU, er i strid med den meget stramme indvandrerpolitik regeringen og Dansk Folkeparti står for. Det er dette der nu får politikerne til at tage afstand fra EF-domstolen og nærmest stå i kø for at proklamere 'civil ulydighed' overfor EF-domstolen.
Dette skal undertegnede græde tørre tårer over, men det kan da undre, at samme politikere fra den borgerlige blok ikke ser ens på det, når det drejer sig om faglige rettigheder eller indvandrerpolitik.
For at synliggøre dette misforhold mellem holdningerne fra to fremtrædende medlemmer af regeringen to citater:
Citat fra udtalelse af beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen i anledning af EF-domstolens dom i den såkaldte Vaxholmsag, der kræver fri bevægelighed for underbetalt arbejdskraft i EU-landene, februar 2008:
'At EF-domstolen ind imellem kommer til et andet resultat, end det vi fra dansk side ønsker, det er jo, om jeg så må sige, et vilkår for at være med i det europæiske fællesskab.'
Citat fra udtalelse af integrationsminister Birthe Rønn Hornbech om EF-domstolens afgørelse, der kræver fri familiesammenføring for arbejdskraft i EU-landene:
'Jeg synes også, denne her dom virker meget markant, og hvor længe skal vi blive ved med rent ud sagt at finde os i, at EF-dommerne går ud af deres egen tangent. Om ikke vi skulle reje det i ministerrådet.'
I den såkaldte Vaxholmsag, og dermed sikring af faglige rettigheder, mente regeringen ikke, der var grund til at tage sagen op i Ministerrådet, selv om dommen var i strid med den danske regering og Folketingets holdning. Men når det drejer sig indvandrerpolitik, er sagen åbenbart en anden.