Det kan undre, at de seneste domme har vakt så stor ballade. Egentlig ligger de jo i logisk forlængelse af EU`s målsætning om en stadig tættere union domineret af de fire friheder

af Søren Søndergaard, medlem af EU-parlamentet for Folkebevægelsen mod EU
EU-domstolens underkendelse af folketingsflertallets udlændingepolitik har vakt voldsom ballade. Venstres udenrigsordfører, Søren Pind, er røget helt op i det røde felt.
- Jeg vil godt vide, hvornår vi har stemt om, at dansk udlændingepolitik på den måde skal bestemmes af EU, tordner han og truer ligefrem med, at Danmark skal sidde EU-domstolens kendelser overhørig. Ikke småting for en mand, som normalt sover med sine blå og gul-stjernede EU-sokker på!
Det kan undre, at de seneste domme har vakt så stor ballade. Egentlig ligger de jo i logisk forlængelse af EU`s målsætning om en stadig tættere union domineret af de fire friheder: Kapitalens, serviceydelsernes, varernes og arbejdskraftens uhæmmede bevægelsesfrihed.
Set i det lys er det vel naturligt, at et land ikke kan blokere for arbejdskraftens fri bevægelighed, bare fordi 'en arbejdskraft' medbringer en ægtefælle, som ellers ikke ville kunne få ophold i det pågældende land.

Mange hængepartier
Alligevel har Søren Pind en pointe: Hvornår var det lige, vi stemte om det? Men her behøver han ikke begrænse spørgsmålet til udlændingepolitik.
Hvornår var det lige, at den danske befolkning stemte om, at omfanget af konfliktretten på det danske arbejdsmarkedet ikke er noget som afgøres i Danmark men af nogle dommere nede i EU?
Det så vi blandt andet i den såkaldte Vaxholm-dom. En dom, som Søren Pinds partikammerat, Venstres EU-ordfører Michael Aastrup Jensen, i øvrigt kommenterede på følgende måde: 'Hvis man var imod, at EF-domstolen skulle blande sig i det her, så skulle vi melde os ud af EU.'
Eller hvornår var det lige, at den danske befolkning stemte om, at vores regering ikke har lov til at forsvare den danske befolknings sundhed ved at blokere for EU-kyllinger, som indeholder ti gange mere salmonella end danske kyllinger?
Mens tusindvis af danskere bliver mere eller mindre dødssyge, må den danske regering ligge på knæ nede i Bruxelles for at få EU`s tilladelse til at gøre noget for sin befolkning. Hvornår var det lige, vi stemte om det?
Svaret er, at det har den danske befolkning aldrig stemt om. Eller måske mere præcist: Det har den danske befolkning aldrig fået at vide var konsekvensen af deres ja til EU-medlemskabet og forskellige efterfølgende traktater. Det har flertallet af EU-politikerne - inklusive Søren Pind - gjort alt for at skjule. Og nu ligger de, som de har redt.

Tør Pind?
Hvis Søren Pind for alvor vil være med til gøre noget ved, at befolkningerne får mindre og mindre magt, og at EU får mere og mere, så skal han være hjertelig velkommen. Men så skal det ikke kun handle om udlændinge, fordi Venstre af en eller anden grund har meget imod, at en dansk kvinde får lov til at bo i Danmark med sin argentinske mand.
Så skal det handle om det hele: Om underbetalte og groft udnyttede østarbejdere på det danske arbejdsmarked. Om salmonella-inficeret kød. Om morgenmad tilsat kunstige vitaminer. Om giftstoffer i børnenes sutter og legetøj. Og ikke mindst om den Lissabon-traktat, som overfører endnu mere magt til EU-domstolen, men som et flertal af EU-partierne ikke tør lade den danske befolkning stemme om.
Tør du, Søren Pind? Eller er det bare snak?