Politikerne vil igen og igen blive ramt af skandalesager i ældreplejen, hvis de ikke lytter mere til de menige medarbejdere og forbedrer forholdene

af Kirsten Normann Andersen, formand for FOA Århus
Man kan få det indtryk, at FOA Århus protesterer mod 'Min søsters hånd', der er en vejledning, som beskriver, hvordan nogle ansatte i ældreplejen skal prioritere, når der ikke er ressourcer nok.
Instruksen fortæller blandt andet, at psykisk omsorg for de ældre må foregå på minimumsniveau, hvis der mangler ressourcer.
Men i FOA Århus er vi ikke utilfredse med vejledningen, der blot beskriver en forfærdelig situation. Vi protesterer mod, at der ikke er ressourcer nok til, at de ansatte kan opfylde de standarder, byrådet har fastsat i ældreplejen.
Og vi sympatiserer med den teamleder, som erkendte problemet og lavede 'Min søsters hånd'. Den type instrukser er nemlig helt almindelige, de er blot ofte uskrevne.
Prioriteringslisterne kan også have andre navne. Et eksempel er det såkaldte 'blinklys', hvor de ansatte og de ældre har grønne, gule og røde dage.
'Blinklys' lyder måske pænere end 'Min søsters hånd', men dækker også over, at de ansatte skal behandle de ældre dårligere, når der ikke er ressourcer nok.
Ældreplejens største problem er nemlig, at der alt for ofte er alt for få ressourcer til alt for mange opgaver. Og en prioriteringsliste kan trods alt aflaste medarbejderne, der ellers ofte oplever, at ressourcemanglen bliver den enkelte medarbejders eget problem.
Det kan være, når kørelister fortæller den ansatte, at hun skal nå flere borgere inden for det samme tidsrum, eller når tid til transport mellem to adresser er forsvundet.
Der kan også være arbejdsplaner, hvor tiden til at planlægge dagens arbejde er væk. Og der kan være normeringer, hvor flere og flere af de ansatte er uerfarne eller vikarer, som ikke kender beboerne og stedet.
Når medarbejderne i ældreplejen slår fast, at det ofte er umuligt at leve op til kommunernes kvalitetsstandarder i ældreplejen, så bør politikerne være mere lydhøre end tidligere.
Nye styreformer giver nemlig de lokale ledere en naturlig modvilje mod at fortælle politikerne, når de politiske beslutninger ikke holder.
Årsagen er, at lederne nu blandt andet måles og vejes på, hvordan de overholder budgetterne.
Lederne vil derfor være fristede til levere nogle skønmalerier, hvis de kommunikerer med politikerne.
Derfor vil politikerne igen og igen blive ramt af skandalesager i ældreplejen, hvis de ikke lytter mere til de menige medarbejdere og forbedrer forholdene.