Jeg er enig i, at modstandsarbejdet netop nu skal tage udgangspunkt i det lys, der er blevet kastet over EF-domstolens virksomhed - men på en noget anden måde

af Enid Riemenschneider, medlem af Kommunistisk Partis landsledelse
Tak til Per Clausen og Jakob Lindblom for deres svar på mit indlæg den 19. august.
Mit indlæg var udtryk for en frustration, som har grebet mig ved synet af den tåge, som flere af Per Clausens sommerlige pressemeddelelser fra Christiansborg har sendt ud over EU-modstanden.
Det begyndte den 16. juni med pressemeddelelsen: 'Fortsat ratifikation kræver folkeafstemning', hvori Fogh bliver foreholdt, at hvis landenes ratifikationer af Lissabon-traktaten fortsætter, så skal folkene - herunder det danske - stemme om traktaten.
Og det efter at Enhedslisten og Per Clausen i en anden meddelelse samme dag havde erklæret traktaten for 'stendød'.
Så kom meddelelsen fra den 8. august, som i Berlingskes netudgave samme dag forårsagede overskriften 'Enhedslisten kræver folkeafstemning'. Det er heri, Per Clausen kræver, at Domstolens og Kommissionens magt afvikles, og det indre markeds dominans 'skrives ud af traktaten'.
I svaret til mig den 20. august siges det, at Enhedslisten ikke vil ændre EU indefra, men at EU skal afskaffes.
Per Clausen skriver videre, at Enhedslisten er enig i, at traktaten ikke kan gennemføres, 'så længe irerne fastholder deres nej', og at vi hjælper irerne mod det afpresseri, der foregår nu - at det sætter fokus på magthavernes spil at forlange afstemning.

Traktaten er stendød
Lissabon-traktaten burde jo være sat til folkeafstemning i alle medlemslande. Det skete som bekendt ikke, fordi magthaverne i EU vidste, at det ville afsløre den omfattende EU-modstand og skepsis i mange lande. Forfatningstraktaten - som ikke adskiller sig grundlæggende fra Lissabon-traktaten - er jo allerede nedstemt i både Holland og Frankrig.
Jeg mener ikke, at vi har et stridsspørgsmål dér; men jeg tror, at vi hjælper både irerne og os selv bedst nu ved utvetydigt at fastholde, at irerne har slået traktaten ihjel - den er stendød. Punktum, og der skal ikke stemmes mere om den.
Bliver vi påtvunget afstemninger, er situationen selvfølgelig en anden.
At fokusere på hovedmålet i EL`s dobbelte EU-strategi ved at rejse diskussioner om et nyt europæisk samarbejde, kalde statsministeren i samråd om spørgsmål, vi ved, vi ikke får et reelt svar på, at blive ved med at tale om folkeafstemning - det sender tågebanker.
Klarhed er afgørende. Vi har rigeligt med venner af EU, som gerne vil tåge forholdene til. Et klarere fokus på EL`s underordnede mål - Danmarks udtræden af EU - ville derimod have stor betydning i den nuværende situation.
Jeg er enig i, at modstandsarbejdet netop nu skal tage udgangspunkt i det lys, der er blevet kastet over EF-domstolens virksomhed - men på en noget anden måde.
Jakob Lindblom (den 21. august) har jo helt ret i, at der er enkeltsager, som kan udnyttes til at skabe en mere omfattende viden og forståelse og øge modstanden.

Et konkret fokus
Den aktuelle folkelige harme omfatter måske navnlig dommen vedrørende familiesammenføringer.
Men det er en enestående mulighed for også at skabe en bred forståelse af, hvad Vaxholm-, Rüffert- og Luxembourg-dommene betyder for vores samfund. Dele af fagbevægelsen erkender det, men det er nødvendigt, at mange flere ser det.
Lige nu kræves det, at modstanden samlet og klart fokuserer på EU`s angreb på vores nationale suverænitet og på vores demokratiske institutioner.
Eksempler herpå er servicedirektivet, udstationeringsdirektivet og ikke mindst den til grund liggende doktrin om arbejdskraftens fri bevægelighed. EF-domstolen slår jo bare sømmet i, når det behøves.
Kære Jakob Lindblom, jeg ved, at der er mange medlemmer af EL, som gør en indsats i kampen mod EU. Men jeg håber, at du forstår, at selv om min kritik kunne virke polemisk, så er den seriøst ment og udtryk for bekymring. For situationen er jo alvorlig.
Og jeg er da overbevist om, at vi fortsat vil mødes og samarbejde under Folkebevægelsens parole: Danmark ud af EU.