Han hagede sig fast i mit tøj og skreg, at hvis vi sprængte her, så ville vi slå hele Søborg ihjel!

af Per Mortensen, Rungsted
I december 1944 indledte Adolf Hitler sin gigantiske Ardenneroffensiv. Et angreb med tre armeer med det formål at indtage den vigtige havneby Antwerpen med dens store brændstoflagre.
Var det sket, ville mindst 30 allierede divisioner være blevet taget til fange, og Anden Verdenskrig havde måske fået en anden afslutning.
Det skete som bekendt ikke til trods for tyskernes store overlegenhed i materiel, hvor især tyskernes selvkørende panserværnskanoner var lysår forud for de amerikanske tanks.
Grunden til den tyske fiasko var ikke primært brændstofmangel, idet deres angribende enheder kunne klare sig selv på grund af erobringen af store amerikanske oliedepoter.
Det det kneb med var, at det infanteri, der skulle følge med og beskytte de tyske tanks mod nærangreb, ikke havde benzin nok. Følgen var, at de fleste tyske tanks blev erobret bagfra af modige allierede infanteri soldater. Ardennerslagets sande helte.

Eisenhowers ordre
General Eisenhower, der var rystet over Nazitysklands styrke, gav i januar 1945 ordre til, at modstandsbevægelserne skulle sprænge alle oliedepoter i hele Europa.
Den 24 januar sprængte Bopa så sin første benzintank på Sundby remise, og i de næste 14 dage sprængte vi over 30 tyske benzindepoter i København. De to vigtigste var det tyske hoveddepot Tankstelle i Vanløse og Cheminova i Søborg.
Cheminova fremstillede syntetisk benzin, og den blev sprængt den 14. februar 1945, men der knytter sig visse ejendommeligheder til aktionen.
Jeg var chef for sprængningsholdet, og vi havde cirka 30 kilo tysk sprængstof Donarit (TNT) med. Men da vi gik i gang med at lægge stof på de mange rør og beholdere, blev jeg overfaldet af den kemiske overingeniør. Han hagede sig fast i mit tøj og skreg, at hvis vi sprængte her, så ville vi slå hele Søborg ihjel!

Cheminova
Vi parlamenterede lidt, og til sidst fik han mig overbevist om farligheden af de gasser, Cheminova arbejdede med. Efter en fælles overenskomst lagde vi så de 30 kilo på dampkedlen tændte og forsvandt.
I dag forsker jeg i de tyske gaskamres teknik, og her er insektbekæmpelsesmidlet hydrogencyanid interessant, idet det under handelsnavnet Zyklon B, blev brugt i de nazistiske udryddelseslejre.
Koncernen I.G.Farben stod for produktionen, men den havde mange underleverandører, og da et af grundmaterialerne ved fremstillingen af Zyklon B er sukkerroer, så har Danmark i 1940-45 nok været foretrukket som leverandør.
Cheminova har derfor med sine tætte forbindelser til I.G.Farben sikkert været med i produktionen af hydrogencyanid, hvilket overingeniørens hysteriske opførsel ved sabotagen også er et indicium på.