22 May 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

LFS har ønsker til anlægsprojekter

LFS har ønsker til anlægsprojekter

Fredag, 29. august, 2008, 00:00:00

Jeg håber, at Københavns Kommune prioriterer daginstitutionsområdet med en meget stor andel af de mange millioner kroner, der er i spil

fra Lisbeth Schmidt, faglig sekretær i Landsforeningen for Socialpædagoger (LFS)
Til overborgmester Ritt Bjerregaard, øvrige Borgerrepræsentations repræsentanter, Børne- og Ungdomsudvalget i Københavns Kommune og pressen.
Jeg forstår på overborgmester Ritt Bjerregaards udtalelser til blandt andet TV2 Lorry, at Københavns Kommune for tiden står i en gunstig økonomisk situation, idet der på Københavns Kommunes anlægskonto er opstået et trecifret million overskud, fordi anlægsprojekter indtil dato har været beskåret eller sparet væk.
Jeg forstår på det, overborgmesteren siger til pressen, at disse mange millioner skal bruges inden januar 2009, - og at overborgmesteren inviterer til, at decentrale institutioner, foreninger med videre sender ønsker til anlægsprojekter ind til overborgmesteren.
Jeg tillader mig derfor på Landsforeningen for Socialpædagogers (LFS) vegne at bringe LFS` åbne brev til Borgerrepræsentationen, samt overborgmesterens svar til LFS i venlig erindring.
Den 28. april 2008 henvendte LFS sig til Borgerrepræsentationen, fordi det var LFS` opfattelse, at daginstitutionerne i Københavns Kommune ikke fremtidssikres. Den økonomiske ramme til 'massive investeringer til ny- og ombygninger til styrkelse af fagligheden og arbejdsmiljøet i daginstitutioner og skoler' er alt for lille, skrev vi.
LFS opfordrede Borgerrepræsentationen til at opprioritere arbejdsmiljøet i de sammenlagte daginstitutioner og tilføre daginstitutionsområdet de nødvendige ressourcer, så 'Aftalen om Fremtidens institutioner og skoler i Københavns Kommune' bliver andet end 'tomme ord og varm luft i et ringbind'.
Jeg håber, at overborgmester Ritt Bjerregaard, Borgerrepræsentationen og Børne- og Ungdomsudvalget prioriterer daginstitutionsområdet med en meget stor andel af de mange millioner kroner, der er i spil, og at dette sker velovervejet og målrettet. Daginstitutionernes bygningsmasse trænger i den grad til et løft, så 'daginstitutionerne i København fremtidssikres'.
Gode fysiske rammer og godt psykisk arbejdsmiljø er en væsentlig forudsætning for at kunne øge trivslen, arbejdsglæden og dermed også den pædagogiske faglighed.
Et godt fysisk og psykisk arbejdsmiljø vil endvidere kunne medvirke til at sænke et højt sygefravær på daginstitutionsområdet.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


29. aug. 2008 - 00:00   30. aug. 2012 - 12:04

Idekamp