Fra 1959-2002, løber antallet af terroraktioner, begået af eksilcubanere i USA op i 360. Målene har været både i Cuba, i USA og i tredjelande

af advokat Rodolfo Dávalos Fernández
Fra 1959-2002, løber antallet af terroraktioner, begået af eksilcubanere i USA op i 360. Målene har været både i Cuba, i USA og i tredjelande.
I retssystemet i USA, skal hver enkelt sag identificeres ved navnene på de involverede parter, det vil sige sagsøgerens efterfulgt af den anklagedes. Sagen mod de fem cubanere identificeres derfor som 'USA mod Gerardo Hernández Nordelo, Ramn Labanino Salazar, René Gonzalez Sehweret, Fernando González Llort og Antonio Guerrero Rodr’guez', men kunne lige så godt have heddet: 'USA mod fem cubanske helte'.
Hvad er årsagen til retssagen mod de fem helte?
Cuba har siden 1959 lidt under terroristiske anslag, organiseret af kontrarevolutionære grupper af cubansk oprindelse med ophold i USA. De udgør en reel trussel ikke blot mod Cuba - der har oplevet 3478 af dets medborgere blive dræbt, mens 2009 er blevet såret - men også mod USA`s befolkning.
Den terrorisme, som udføres af disse grupper, udgør en stor og reel trussel både mod cubanerne, nordamerikanerne og mod cubanere bosat i USA.
Fra 1959-2002, løber antallet af terroraktioner, begået af disse bander på nordamerikansk jord op i 360, begyndende med angrebet mod det cubanske konsulat i New York den 1. april 1959, mens der den 23. juni 2002 blev anbragt bomber i hovedkvartererne i Miami for henholdsvis 'Cuban American National Foundation' og gruppen 'Alpha 66'.
Næst efter Cuba, er USA det land, som har været mest udsat for sådanne aktioner. Disse kriminelle handlinger har skadet USA's og andre landes, regeringers og privates interesser.
Af de nævnte terroraktioner:
fandt 15 sted i Washington DC.
50 i New York
172 i Miami Dade County, Florida
28 i Puerto Rico
11 i New Jersey

Ret og pligt
Cuba har ret og pligt til at forsvare sine borgere, udlændingene, som opholder sig på dets territorium og de, som besøger vort land som turister, mod truslen om død og lemlæstelse. Cuba har ret og pligt til at forsvare sine sociale institutioner, som blev oprettet af revolutionen for befolkningens skyld - skoler, hospitaler, børnehaver, fabrikker, forretninger og hoteller.
USA har pligt til at sikre at ingen terroraktioner mod et andet land bliver organiseret, finansieret eller udført fra dets territorium. De er forpligtede til at undgå terrorisme på eget territorium, uanset hvem der fremmer denne terror eller udførere den og uanset hvem, der blive dens ofre. Der findes ikke noget, som er 'god' terrorisme.

Øjne og ører i USA
Sådanne overvejelser fik den cubanske regering - der var bekymret over optrapningen af terroraktiviterne i løbet af 1990'erne - til at søge et samarbejde med de nordamerikanske myndigheder om bekæmpelse af denne plage.
Under et møde i juni 1998 forsynede den cubanske indenrigsminister USA`s forbundspoliti FBI med adskillige sagsmapper, indeholdende detaljerede oplysninger om de voldelige aktioner, som blev planlagt i Miami. Der blev overdraget lydbånd og videoer og personlige oplysninger om bagmændede bag disse kriminelle aktiviteter. Alle de oplysninger, der var nødvendige for at arrestere forbryderne, stille dem for retten og straffe dem i overensstemmelse med nordamerikansk lov, blev udleveret.
Men de udleverede informationer blev ikke anvendt til det formål, 'giverne' havde tænkt sig. Kun tre måneder efter dette møde, tidligt om morgenen den 12. september samme år, arresterede et hold fra FBI derimod Gerardo Hernández, Ramn Labanino, René González, Fernando González og Antonio Guerrero i deres respektive hjem. De var ubevæbnede; der blev hverken fundet eller konfiskeret våben, sprængstoffer eller andet 'destruktivt udstyr' eller planer over militær- eller regeringsbygninger, kontorer eller officielle agenturer på deres bopæle.
Disse mænd har - sandsynligvis ligesom mange andre i tidens løb - udført den hæderfulde opgave at advare den cubanske regering om planlagte terrorangreb, der finansieres og organiseres i Miami for at blive bragt til udførelse i Cuba, USA eller tredjelande.

Beskidt forslag
Den pågældende lørdag blev de fem bragt til FBI's hovedkvarter i Miami. Den offentlige forsvarers kontor ville ikke være åbent før om mandagen, så FBI-agenterne havde lejlighed til at 'konversere' med fangerne og 'foreslå' visse arrangementer.
Deres forslag var tydelige nok: Hvis de anklagede ville indrømme, at de konspirerede mod USA og forsøgte at skaffe sig oplysninger om den nationale sikkerhed, ville de blive idømt beskedne straffe på anklager om at være ulovlige udenlandske agenter, og de ville ikke blive stillet for en jury, men sagen skulle 'ordnes' i samarbejde med domstolen. Hvis de ikke accepterede dette, ville de blive anklaget for 'sammensværgelse mod USA' og 'sammensværgelse med formål at udføre spionage', ud over anklagen om at være ulovlige agenter.
Enhver ville have betragtet det som en god aftale. Men for en patriot ville det betyde at benægte sandheden.
De anklagede mænd havde aldrig forsøgt at skaffe sig oplysninger, der angik USA's nationale sikkerhed. De havde ikke engang modtaget en anmodning om at gøre noget sådant. De havde aldrig på noget tidspunkt under deres ophold i USA foretaget sig noget, som kunne skade nordamerikanske interesser. Hvorfor skulle de sige, de udgjorde en trussel mod USA's sikkerhed i bytte for en personlig gevinst? Fra deres synsvinkel, ville den falske tilståelse, man anmodede dem om, antyde at Cuba var interesseret i - og dermed udgør en potentiel risiko - for USA's sikkerhed.
Mens forslaget ud fra et egoistisk synspunkt ville være fordelagtigt, ville det at acceptere det fuldstændigt have ændret deres liv.
De valgte at beskytte deres land og deres folk. En 'fabrikeret' tilståelse ville være blevet brugt mod Cuba.
De havde opholdt sig på nordamerikansk territorium og i al hemmelighed overvåget terroristernes planer. Deres rapporter til Cuba var kodede, men indeholdt overhovedet ingen oplysninger vedrørende USA's nationale sikkerhed.

Agenter ikke spioner
De var parate til at tilstå, som de også gjorde senere under retssagen, at de ikke havde gjort statsanklagerens kontor opmærksom på deres tilstedeværelse som udenlandske agenter, der bekæmpede terrorisme, og derfor havde de begået en formel lovovertrædelse. Men, som det fremgik under retssagen, var det den eneste måde, de kunne udføre deres respektable opgave. For hvis USA's regering havde kendt til formålet, ville man have standset dem.
Det er afgørende vigtigt, som forsvaret også påpegede, at en person i USA eller et hvilket som helst andet sted teknisk kan overtræde en lov, hvis formålet er at afværge en større forbrydelse.
De fem cubanske patrioter accepterede ikke det skamløse forslag og foretrak at komme for retten og fortælle sandheden og historiens retten sammenhæng.

Washingtons hævn
Regeringens hævn faldt hårdt og brutalt: De blev anbragt i isolation i 17 måneder.
Efterfølgende blev der begået talrige rettergangsmæssige overtrædelser - både før, under og efter retssagen.

Anklagerne lød:
Mod Gerardo Hernández: Sammensværgelse om at begå forbrydelser mod USA.Sammensværgelse for at udføre spionage.Sammensværgelse om at begå drab.Brug af falsk identitet og dokumentation.Optræden som ikke-registreret, udenlandsk agent.
Ramn Labanino: Sammensværgelse om at begå forbrydelser mod USA.Sammensværgelse om at udføre spionage.Brug af falsk identitet og dokumentation.Optræden som ikke-registreret, udenlandsk agent.
René González: Sammensværgelse om at begå forbrydelser mod USAOptræden som ikke-registreret, udenlandsk agent.
Fernando González: Sammensværgelse om at begå forbrydelser mod USA.Brug af falsk identitet og dokumentation.Optræden som ikke-registreret, udenlandsk agent.
Antonio Guerrero: Sammensværgelse om at begå forbrydelser mod USA.Sammensværgelse om at udføre spionage.Optræden som ikke-registreret, udenlandsk agent.

I december 2001 blev dommene afsagt :
Gerardo: To gange livsvarigt plus 15 års fængsel.
Ramn: Livsvarigt plus 18 års fængsel.
René: 15 års fængsel.
Fernando: 19 års fængsel.
Antonio: Livsvarigt plus 10 års fængsel

Hermed indleder Arbejderen en serie artikler om de fem fængslede cubanere i USA. Følg med i de kommende uger.

Ti-års protester
Den 12. september 2008 er det ti år siden de fem cubanere blev fængslet. Det er anledning til, at en verdensomspændende solidaritetsbevægelse sætter fokus på den store uretfærdighed, der er overgået de fem cubanske anti-terrorister.
I København er der 12. september kl. 17 pressemøde og fakkelvagt ved USA`s ambassade på Dag Hammerskjølds Alle.
I Kolding er der manifestation kl. 15-17 på Rådhuspladsen.
Læs mere om sagen på www.cubavenner.dk & www.freethefive.org & www.antiterroristas.cu