Man kan vel godt forbedre forholdene for togpendlerne på Sydsjælland og Lolland-Falster uden samtidig at hælde 40-50 milliarder kroner i Østersøen

af Arne Lund, trafiksekretær i Enhedslistens folketings-gruppe, Humlebæk
For at få lov til at stå med henne ved kopimaskinen sammen med Socialdemokraterne og de Radikale, har SF efterhånden slugt så mange kameler, at det ikke kan komme som nogen overraskelse, at partiet nu også siger et rungende 'ja tak' til en Femerbælt-bro.
Dermed siger SF farvel til endnu mere af det, der engang var partiets mærkesager: modstanden mod store, overflødige trafikprojekter, mod endnu mere vejbyggeri, og mod storkapitalens og EU`s krav om at fjerne de barrierer, der hæmmer erhvervslivet og varernes frie bevægelighed.
I en pressemeddelelse hedder det, at 'det er historisk, at SF står bag et stort brobyggeri, og det er i høj grad lykkedes SF at præge aftalen'. Det er da en nyhed, der vil noget. Jeg troede, at hele projektet var planlagt og designet i de borgerlige partiers transportministerium, så dér kommer det sikkert også som en overraskelse, at SF har præget aftalen.
'Vi er med, fordi der i høj grad er tale om forbedringer af jernbanen, der også vil komme pendlerne fra Sydsjælland og Lolland-Falster til gode, og vi har også fået gennemført, at hele broprojektet bliver underkastet en klimavurdering, ikke kun den sædvanlige miljøvurdering', siger SF`s trafikordfører, Pia Olsen Dyht.

Med ved bordet
Fint nok, men man kan vel godt forbedre forholdene for togpendlerne på Sydsjælland og Lolland-Falster uden samtidig at hælde 40-50 milliarder kroner i Østersøen?
Og vel er en klimavurdering ikke at foragte, men hvis det nu viser sig, at den er til ugunst for broen, undlader forligspartierne så at bygge broen, og satser i stedet på miljøvenlige løsninger?
Tilslutningen til broaftalen sker, for at SF kan få lov til at sidde med ved forhandlingerne om den trafik-investeringsplan, der i dette efterår skal udmønte Infrastrukturkommissionens anbefalinger.
Anbefalinger, der nok indeholder enkelte jernbaneprojekter, men som i altovervejende grad satser på en udbygning af motorvejsnettet efter devisen: når jernbanen får én krone, får vejene fem-seks kroner.
Og det er her, det begynder at blive rigtig spændende, for hvor langt vil SF`erne gå? Vil man sige ja til motorvejsprojekter gennem naturskønne områder? Til en ny vejbro over Lillebælt? Vil man være med til at fremme vejprojekter, der brænder endnu mere brændstof af fra de hastigt svindende oliekilder? Og vil SF - for at få indflydelse - acceptere at vejtrafikkens udslip af CO2 bare stiger og stiger?

Tidsåndens krav
Intet kan længere overraske om det parti, der har gjort vejrhanen til sit logo. Borte er al modstand mod asfalt-mafiaens dominans. Veje og broer får SF`s opbakning, når bare asfalten er grøn. Det må vist være det, der er 'historisk'.
Partiets medløb til hvad flertallet vil og til tidsåndens krav om at holde sig på midten og på måtten, kommer fint til udtryk hos partiets shooting star Astrid Krag: 'Der har været pip om, at SF har solgt ud og ædt 24-års reglen og tilknytningskravet. Til det kan der ikke siges andet, end at SF stadig er modstandere af disse to regler. Men der er et massivt flertal i Folketinget og i befolkningen som vil disse regler.'
Underforstået, at så tilkommer det ikke SF at slås for en politik, der går i en anden retning, hverken når det gælder om at bryde regeringens inhumane flygtningepolitik, men så sandelig heller ikke når det gælder trafik- og miljøområdet.