Lørdag den 13. september bliver to kvinder, begge afviste asylansøgere, hædret med Brandbjergprisen

af Bodil Hindsholm Hansen, ordfører for Borgere for et anstændigt Danmark, Havndal
Det er nemt at bande over mørket. At der stadig er alt for mange 'fremmede' blandt Danmarks kriminelle, kan man blive vred over - og kræve strengere straffe.
Man kan også vælge at gøre noget ved det. Melde sig som lektiehjælper i en integrationsgruppe, sætte opslag op for et integrationsarrangement og selv møde op med familie eller venner, eller bare invitere naboen med det mærkelige navn indenfor.
De indsatte i asylcentrene kender til fortvivlelsens mørke. Og der er ingen politisk vilje til at gøre noget ved det. Nogle bander over det, i afmagt og aggression. Nogle går helt ned.
Men andre gør noget ved det. Lørdag den 13. september bliver to kvinder, begge afviste asylansøgere, hædret med Brandbjergprisen.
Lirije Memeti er oprindelig sygeplejerske fra Kosovo. Nu bruger hun sin baggrund på at hjælpe andre. Der er mange syge i Sandholmlejren, som hun har hjulpet fagligt eller som tolk. Hun bliver kaldt 'Baba', bedstemor, fordi hun - trods sin egen vanskelige situation - beredvilligt stiller op, når der er brug for hendes hjælp.
Raja Gani Kadam stammer fra Irak. Skønt hun selv er syg og udmattet af mange års lejrophold, bestræber hun sig på at gøre det bedste for mennesker omkring sig. Hun passer småbørn, ordner systuen, prøver at gøre kantinen hyggelig for alle.
Disse stærke, værdige kvinder har ikke ladet sig slå ud af mørket omkring dem. Under stormødet om dansk asylpolitik på Brandbjerg Højskole den 12.-13. september vil Borgere for et anstændigt Danmark give de to Brandbjergprisen for deres indsats, der også er en påmindelse til os danskere om, hvor langt vi kunne komme, hvis vi alle huskede på, at det er bedre at tænde et lys end at bande over mørket.