Kunne tavsheden mon skyldes, at det under retssagen blev afsløret, at Washington støtter terrorgrupper, der opererer på USA`s territorium og udføre kriminelle handlinger mod Cuba

af advokat Rodolfo Dávalos Fernández
Kunne tavsheden mon skyldes, at det under retssagen blev afsløret, at Washington støtter terrorgrupper, der opererer på USA`s territorium og udføre kriminelle handlinger mod Cuba.
Om morgenen den 27. november 2000 begyndte i den føderale domstol i Miami, processen med udpegning af en jury til en enestående retssag, der af den lokale presse og de cubansk-amerikanske højreekstremister i Miami blev døbt 'Spionsagen'.
Anklageren beskrev de anklagede - Gerardo Hernández, Ramn Labanino, René Gnzalez, Fernando González og Antonio Guerrero - som fem agenter fra det cubanske efterretningsvæsen og kaldte dem 'spioner og terrorister', hvis opgave havde været at trænge ind på militærbaser og udføre fjendtlige handlinger. Pressen i Miami afspejlede lige fra starten denne holdning med overskrifter som: 'Spioner planlagde sabotage i Florida' (El Nuevo Herald, 4/11-2000.)
Ifølge forsvarerne og de anklagede selv, så var de faktisk cubanske agenter, men deres tilstedeværelse i USA var dikteret af behovet for at overvåge aktiviteterne blandt terrorgrupper, som - organiseret og finansieret af de eksilcubanske højreekstremister i Miami - planlagde operationer mod Cuba, mod dets folk, dets handel, turistanlæg, Cubas diplomatiske kontorer i udlandet, dets udenlandske venner og medlemmer af grupper, som er solidariske med den cubanske revolution, heraf mange i USA. De fems aktiviteter havde omvendt ingen konsekvenser for USA's sikkerhed, stabilitet eller udenlandske relationer.

Meget interessant
Denne diskussion burde i sig selv nok til at tiltrække sig opmærksomhed overalt i verden: Hvem var disse mænd? Spioner og terrorister - eller patriotiske, antiterroristiske aktivister? Hvad foretog de sig i USA? Udgjorde de en risiko for regeringen og landet, eller var de dér for at hjælpe deres eget land og dets folk ved at advare myndighederne om forestående terrorangreb?
Ud over den interesse, som disse spørgsmål vækker, og eksistensen af den skandaløse idé om, at der findes 'god' og 'dårlig' terror, så er der særligt i USA altid megen opmærksomhed rettet mod udviklingen i retssager. Med det ekstra 'pift', at der åbenbart var tale om en spionsag, var der lagt op til, at retssagen ville tiltrække sig pressens fulde opmærksomhed - et synspunkt, der støttes af det faktum, at et stort antal bøger er blevet udgivet om 'celebre retssager', der drejer sig om spionage.
I USA er der ofte specialprogrammer om særlige retssager. Der findes særlige 'klummer' i aviserne, der rapporterer om aktuelle sager. Hver eneste dag i ugen vil enten forsiden eller særlige sider i aviserne, eller hjemmesidernes forsider bekræfte 'passionen' for historier om retssager.
I dag, hvor dette skrives, (29. juni 2004) drejer tre af historierne på spansk CNN's hjemmeside sig om retssager; en højesteretssag om pornografi samt to sager anlagt af en mexicansk læge og en buddhistisk munk. Ingen af dem er af større juridisk eller politisk interesse end retssagen mod de fem cubanere.

Én avis skrev
Hvordan kan det være, at den eneste avis, der har fulgt sagen, lige fra arrestationen til retssagen og domfældelsen, var 'The Herald'? Og altid med en ensidig vinkel, der lever op til avisens opgave med at holde Miamis 'eksil-cubanske befolkning' orienteret.
Den helt særlige opmærksomhed, som juridiske sager får - også sager, der faktisk ikke påkalder sig almen interesse - fremgå umiddelbart af mængden af rapporter om sådanne emner i nordamerikansk tv og i aviserne. Men udfra et nyhedskriterium, hvor vigtig er en retssag, der - i hvert fald ifølge The Herald - handler om 'international spionage'? Hvilken opmærksomhed kunne man reelt forvente, at den pågældende retssag ville blive omgærdet med?
Det var en sag af historisk betydning, hvor USA`s udenrigspolitik over for en særlig nation kom i søgelyset, hvilket sjældent forekommer under en offentlig retssag. Sagen omfatter 119 bind med vidneudsagn og dokumenter, der ansås for at være bevismateriale. Sagens akter bestod af flere end 800 dokumenter på omkring 50.000 sider. Retten var sat i syv måneder - på det tidspunkt var det en nordamerikansk rekord. 74 vidner blev ført, (43 for anklageren og 31 for forsvaret) - heraf adskillige fra de øverste kredse i USA`s væbnede styrker (generaler, admiraler og nationale sikkerhedsrådgivere).
Hvordan kan det dog være, at en retssag af dette omfang overhovedet ikke påkaldte sig de største avisers eller tv-kanalers opmærksomhed - de, som ellers altid jagter en god historie?

Ubehagelig sandhed
Hvorfor skulle regeringen ønske at holde retssagen ude af offentlighedens søgelys?
Kunne det monstro skyldes, at der under retssagen blev afsløret en forbindelse mellem USA`s regering og den cubansk-amerikanske ekstremistiske højrefløj? Eller fordi retssagen afslørede, at Washington ser gennem fingre med og endog støtter terrorgrupper, der opererer på USA`s territorium som de har lyst til samt planlægge og udføre kriminelle handlinger mod Cuba uden at blive retsforfulgt og straffet?
En mur af stilhed blev rejst omkring sagen - en mur beregnet på at forholde nationen sandheden.
I mellemtiden offentliggjorde ' The Herald' i Miami over 160 artikler om sagen mens retssagen kørte, hvoraf 46 omtaler de anklagede som 'spioner' og årsagen til tiltalen mod dem som 'spionage'.
Mens den nordamerikanske offentlighed og verden stort set ikke fik kendskab til eksistensen af denne vigtige retssag, og blev frataget retten til at blive informeret herom, blev hadefulde følelser næret. En anti-Castro feber blev påført befolkningen i Miami, som blev stopfodret med fordrejede oplysninger, der skulle sprede frygt blandt lovlydige borgere med skrøner om 'spioner' der planlagde 'terrorhandlinger'.

Lavine af had
Hensigten var at skabe et klima, der kunne forhindre en rationel, upartisk bedømmelse af sagens fakta og hovedpersoner.
Som en lavine, der ruller ned af en bjergside, blev et i forvejen fordomsfuldt miljø oversvømmet, og lavinen rullede lige ind i retsbygning i Miami, med det ene formål at spænde ben for retfærdigheden.
Lige siden er retssagen blevet forvrænget af taktiske manøvrer, beregnet på at forhindre en fair retssag og skjule den sande baggrund for de fem cubanske patrioters tilstedeværelse i USA. De skulle dømmes skyldige for enhver pris.
Det ultimative udtryk for denne strategi var det ondsindede træk at anklage én af de fem - Gerardo Hernández - for sammensværgelse med det formål at begå drab og dermed skærpe og politisere retssagen yderligere. Det var ligeledes beregnet på at skabe en atmosfære af opgejlede forventninger i et i forvejen fordomsfuldt miljø, og dermed gøde jorden for uretfærdige domme, og en strafudmåling som i forhold til de normer, der gælder i USA og andre lande i den angiveligt civiliserede verden, er helt ude af proportioner i forhold til de påståede (men ikke-eksisterende) skader.
Siden arrestationen har hele retssagen været et lang kæde af intriger, vilkårlig behandling og brud på loven. Og det er nok en grund til ønsket om at undgå pressens bevågenhed.
Samtlige - FBI, anklageren, dommeren og juryen - har igen og igen overtrådt USA`s love og forfatning. Det gælder også reglerne om præcedens som er af afgørende vigtighed i en retsstat. Også internationale lov er blevet overtrådt.

Dobbeltmoral
I deres hang til at fordømme den cubanske revolution, har man dømt fem gode mænd, hvis væsentligste forbrydelse - set med USA`s regerings øjne - var, at de er revolutionære, patriotiske, internationalistiske, anti-terroristiske aktivister. Og for at nå dertil, var det ikke tilstrækkeligt blot at ignorere eller tilsidesætte lovene; det var også vigtigt at skjule, hvad det var der foregik.
Men en skønne dag, vil USA`s offentlighed få adgang til fakta. De vil høre om uretfærdigheden, torturen, vilkårligheden og ulovligheder, som man søgte at skjule under en juridisk dom. Folk vil erfare, hvorledes de, som stiller sig i spidsen for og høster hæder af en angivelig 'krig mod terror' - som de bruger som påskud for at iværksætte krige mod suveræne nationer og dermed overtræde international ret - samtidigt beskytter terrorister i deres eget land.

Fængslet for at bekæmpe terrorisme
I USA sidder fem cubanere fængslet - tre af dem på livstid. De var i Miami i USA for at overvåge eksilcubanske terrorgruppers aktiviteter og advare Cuba om forestående angreb. De fem bekæmpede terror, men endte i fængsel.
Medierne i USA elsker retssager og giver dem ofte en overdreven dækning - ikke mindst spion-sager. Men sagen mod de fem cubanere i Miami er blevet mørklagt. Læs hvorfor i denne artikel, som er nummer to i Arbejderens serie om 'De Fem'. Den første artikel blev bragt lørdag den 30. august.

Protester på fredag
Den 12. september er det ti år siden de fem cubanere blev fængslet. Det er anledning til, at en verdensomspændende solidaritetsbevægelse sætter fokus på den uretfærdighed, der er overgået de fem.
København: Kl. 17-22: Pressemøde og fakkelvagt ved USA`s ambassade, Dag Hammerskjølds Alle, København Ø.
Kolding: Kl. 16-18: Manifestation med banner, fakler og uddeling af løbesedler på Rådhuspladsen.
Århus: Kl. 16-18: Demonstration med banner og uddeling af løbesedler på Lille Torv.
Aalborg: Kl. 15-18: Manifestation med fakler, banner og uddeling af løbesedler på Nytorv i gågaden.

Læs mere på: www.cubavenner.dk & www.freethefive.org