Vi opsiger vores abonnement dags dato, da vi var i den vildfarelse, at avisen var kommunistisk

af Elise Trier Tuxen og Bent Hansen, Rudkøbing
Den 9. april 1940 blev Danmark besat af Tyskland. Den 21. juni 1941 Tysklands overfald på Sovjetunionen og arrestation og interneringen af de danske kommunister.
Den 29. august 1943 var den dag, da modstandsbevægelsen, Frihedsrådet og folkestrejkerne fik samarbejdspolitikerne til at smide håndklædet i ringen og overgive magten til tyskerne.
Den 4. maj kalder man Danmarks befrielsesdag.
Disse fire datoer er for enhver kommunist skelsættende og af historisk betydning.
Derfor er det faldet os for brystet, at der ikke var så meget som en stavelse i Arbejderen den 29. august. Det var 65 år siden at samarbejdsregeringen måtte gå deres vej.
Vi har længe ment, at Arbejderen glider længere og længere til højre (nær Enhedslisten) og er ved at glemme, hvad avisen egentlig står for. Men det der har slået hovedet på sømmet er den manglende omtale, interesse for den 29. august.
Derfor opsiger vi vores abonnement dags dato, da vi var i den vildfarelse, at avisen var kommunistisk.

Svar
Man kan selvfølgelig mene, at Arbejderen burde have gjort mere ud af den 29. august end at bringe anmeldelsen af en bog om besættelsen, som udkom netop denne dag.
Men det undrer os, at man deraf kan konkludere, at Arbejderen ikke gør noget ud af mærkedage, ikke mindst i betragtning af at vi den 21. juni bragte et langt interview med Anton Nielsen, formand for Horserød-Stutthof Foreningen, i anledning af årsdagen for interneringen af kommunisterne og efterfølgende bragte en reportage fra foreningens markering af dagen i Horserød.
Se i øvrigt arbejderen.dk's underemne om Nazityskland/ besættelsen, hvor der pt. ligger 225 artikler om emnet - inklusiv 'Dagens histiorie' fra 29. august 2007
Redaktionen