Vi forstår ikke, at man kan udlægge et sparekrav på 153 millioner kroner som ¤¤ingen besparelser¤¤. Eller hvorfor der skal skæres i kerneydelserne for at finansiere ¤¤nye initiativer.¤¤

af bestyrelsen i Københavns Forældreorganisation, KFO
Vi konstaterer med stor undren, at Klaus Bondam (R) og overborgmester Ritt Bjerregaard i en pressemeddelelse beskylder KFO for diverse falske anklager - anklager der punkt for punkt kan afvises.

Strid om hænder
Klaus Bondam og Ritt Bjerregaard siger:
'KFO siger, at børne- og institutionspersonalet er blevet lovet flere hænder i 2008, men at det ikke er sket.'
'- Børne- og ungeborgmester Bo Asmus Kjeldgaard fik 42 millioner kroner i 2008 og 74 millioner kroner i 2009 til flere hænder i daginstitutionerne. Bo Asmus Kjeldgaard må som ansvarlig borgmester redegøre for anvendelsen.'
KFO`s opgave er at forholde sig til realiteterne for vores børn. Realiteterne er, at forligspartierne efter budgetforhandlingerne sidste år lovede byens børn flere varme hænder. Der er ikke kommet flere varme hænder! Det er altså ikke en falsk anklage fra KFO, men derimod virkeligheden for vores børn.
Hvis enten Klaus Bondam, Ritt Bjerregaard eller Bo Asmus Kjeldgaard har en anden opfattelse, må de meget gerne dokumentere det overfor os. Vi bemærker, at vores opfattelse af realiteterne ikke tilbagevises i pressemeddelelsen fra Klaus Bondam og Ritt Bjerregaard. Derimod forsøger de at placere ansvaret hos Bo Asmus Kjeldgaard.
Vi finder det formålsløst at placere ansvaret hos modparten, alt imens selv samme parter i forbindelse med budgetforhandlingerne oplyser, at området skal prioriteres. KFO foreslår, at man i stedet for uretmæssigt at kalde det 'falske anklager fra KFO' trækker i arbejdstøjet, tager ansvar for de politiske løfter der er givet, og giver vores børn flere varme hænder.

Strid om nedskæringer
Klaus Bondam og Ritt Bjerregaard siger:
'KFO påstår, at overborgmesteren pålægger børne- og ungeområdet trecifrede millionbesparelser.'
'- Der er ikke lagt op til beskæring i børne- og ungdomsforvaltningens budget. De politiske udmeldinger indtil nu tyder på, at et bredt flertal igen i år vil give flere penge til nye initiativer på børne- og ungeområdet. Samlet set fik børne- og ungeområdet intet mindre end 1,7 milliarder ekstra i 2007 og 2008. KFO`s påstande om massive besparelser er udokumenterede.'
Vi forstår ikke, at man kan udlægge et sparekrav på 153 millioner kroner (inklusive prioriteringsrummet) som 'ingen besparelser'. Vi forstår ikke, hvorfor der skal skæres i kerneydelserne for at finansiere 'nye initiativer' i form af flere projekter og visionsdebatter.
Vi forstår ikke, at man i børne- og ungdomsforvaltningen (BUF) bruger 1,5 millioner kroner på en Deloitterapport, hvis der ikke er brug for finansiering i forbindelse med budgetforhandlingerne.
Vi forstår heller ikke, hvordan Klaus Bondam og Ritt Bjerregaard kan mene, at de mursten, som de 1,7 milliarder ekstra bevilgede kroner hovedsageligt er øremærket til, kan passe vores børn. Hvis Klaus Bondam og Ritt Bjerregaard mener, at BUF er tilført driftsmidler for 1,7 milliarder kroner i 2007 og 2008, skal man nok gå stille med dørene overfor regeringen, for så snakker vi om et kolossalt brud på serviceaftalen.
Faktum er, at de 1,7 milliarder kroner netop ikke er driftsmidler til daginstitutionsområdet. Derimod er det et faktum, at der for BUF er udmeldt et sparekrav på driftsbudgettet på pt. 153 millioner kroner. Det er altså ikke en falsk anklage fra KFO, at der skal findes besparelser for et trecifret millionbeløb.
Vi konstaterer med glæde, at det ifølge Klaus Bondam og Ritt Bjerregaard ikke er intentionen at spare på børne- og ungdomsområdet. Vi forstår bare ikke, hvorfor man ikke har udmeldt det klart og tydeligt på et tidligere tidspunkt. Hvorfor venter man med at skyde Deloitterapporten ned til efter, KFO har lanceret 'valgkampagnen'? Ville man ikke have sparet både forældre, personale og politikere for både penge og frustrationer ved at frede området fra starten, som det tilsyneladende er tilfældet?

Strid om overskud
Klaus Bondam og Ritt Bjerregaard siger:
'BUPL påstår, at der igen skal tilføres massive midler til børne- og ungeområdet for at opretholde det eksisterende serviceniveau.'
'- Børne- og ungeforvaltningen havde ved udgangen af 2007 172 millioner kroner tilbage i kassen, som de ikke havde brugt. Det ser ud til, at der vil være 133 millioner kroner tilbage i kassen ved udgangen af 2008. Der er med andre ord mange penge til at forbedre forholdene for i BUF.'
Vi foreslår, at man retter denne kommentar til BUPL og ikke sætter det ind under overskriften 'Fakta om falske anklager fra Københavns Forældre Organisation (KFO)'.
Uagtet adressaten, så må det være både Klaus Bondam og Ritt Bjerregaard bekendt, at det jo ikke er penge, der kan realiseres i forbindelse med budgetforhandlingerne. Det er derimod penge, der er opsparet i institutioner og skoler til brug til for eksempel renoveringsarbejde, så der ikke opstår behov for at sende så mange billeder til Karen Jespersen, som Ritt Bjerregaard opfordrer til på ritt.dk.
Pengene er opsparet dels som følge af indkøbsstoppet i efteråret sidste år og som konsekvens af usikkerheden om den nye budgetmodel, der med krone-pr-barn-tanken, kan koste institutionerne dyrt, hvis der i perioder som følge af pladsanvisningsproblemer skulle være tomme pladser.
Derudover er blandt andet udgifterne til bygningsvedligeholdelse overgået til institutionerne, hvilket jo nødvendiggør kapital til at håndtere uforudsete udgifter på den post. Ydermere må vi konstatere, at institutionerne i årevis har skullet leve med at få budgetrammen udmeldt langt inde i regnskabsåret, hvilket jo opfordrer til forsigtighed. Institutionerne er derfor tvunget til at have overførte midler for at undgå potentielle fyringer af personalet.

Strid om fritidshjem
Klaus Bondam og Ritt Bjerregaard siger:
'KFO påstår, at der er politisk opbakning til at lukke fritidshjemmene i byen. Ligeledes påstår KFO, at madlavning skal udliciteres i daginstitutioner, og at der skal indføres modulordninger.'
'- Det er direkte i strid med sandheden. Hverken Radikale eller Socialdemokrater bakker op om at omdanne fritidshjem til KKFO`er (Københavns Kommunes Fritidsordning), hvilket Socialdemokraterne og De Radikale allerede har meldt ud på et tidligt tidspunkt. Der er heller ingen politisk opbakning til forslagene om at udlicitere maden og indføre modulordninger.'
Det er ikke en falsk påstand fra KFO, at der er politisk opbakning til lukning af fritidshjem - hvis det er, må det bero på tvetydige udtalelser fra specielt Socialdemokraterne: Det fremgår både af rapporten 'Hvert barn sin chance' samt af udtalelser fra BUU-medlemmer hos Socialdemokraterne, at man har et ønske om at etablere flere SFO`er (Cityavisen, 3. september 2008).
Da Deloitterapporten udkom, hvori omlæggelsen af fritidshjem til SFO er omtalt som en besparelse, blev rapporten i medierne omtalt som 'spændende læsning' af Jan Andreasen (S) (Dagbladet Arbejderen, 8. august 2008).
Hvis man på intet tidspunkt har haft til hensigt at røre fritidshjemmene, kunne man allerede her have meldt dette klart ud. Igen har man valgt at vente, til presset fra blandt andet KFO er taget til i styrke.
Vi konstaterer også, at både Socialdemokraterne og Det Radikale Venstre på et senere tidspunkt påtænker at tage en ideologisk diskussion omkring SFO`erne. Dette bidrager ikke ligefrem til ro på området. Det kan da ikke undre hverken Klaus Bondam eller Ritt Bjerregaard, at dette (som Deloitterapporten også påpeger) vil skabe en massiv forældremodstand.
Angående outsourcing og modulordninger. Igen: Vi har ikke hørt hverken Socialdemokraterne eller Det Radikale Venstre undsige disse elementer i Deloitterapporten. Hvorfor har man ikke tilkendegivet fra starten, at man ikke ønskede disse elementer, når man oven i købet kunne have forventet - og også oplevede - massiv modstand mod disse tiltag?

Strid om pensionspenge
Klaus Bondam og Ritt Bjerregaard siger:
'KFO påstår, at Økonomiforvaltningen pålægger Børne- og ungeudvalget en række udgifter blandt andet tjenestemandspensionen.'
'- Økonomiudvalget har med alle partiers opbakning besluttet, at hvert udvalg selv skal afholde merudgifterne forbundet med overgangen fra tjenestemandspensioner til overenskomstpensioner. Alle udvalg har merudgifter. Hvis børne- og ungdomsforvaltningen helt ekstraordinært skulle kompenseres for merudgifterne, ville det gå ud over især det sociale område. Det vil Det Radikale Venstre og Socialdemokraterne ikke være med til.'
Vi må endnu engang påpege, at KFO forholder sig til realiteterne for vores børn. Realiteterne for vores børn er, at en udgift, der tidligere lå i Økonomiforvaltningen, er overgået til Børne- og Ungdomsforvaltningen - velvidende, at netop personalesammensætningen i BUF gør, at denne udgift i forhold til de andre forvaltninger er væsentlig højere.
Det er derfor ikke en falsk anklage fra KFO, at BUU er pålagt denne merudgift. Det er korrekt, at det er en politisk beslutning, men ikke desto mindre, skal pengene for blandt andet tjenestemandspensioner og for få DUT-midler findes i forvaltningens budget, hvorfor det resulterer i en besparelse på andre områder.