De enkelte stater i EU tvinges til at følge direktiverne op med lokal national lovgivning, som kan udgøre den formelle ramme og pseudo-legalisere røveriet

af Villy Frølund Thomsen, dr. med., København
Den danske arbejderklasse står sammen med vore småbørnsfamilier, pensionister og de kronisk syge over for en mægtig fjende, som truer med med magt at frarøve dem deres opnåede goder.
Goder, som de har opnået gennem utallige slægtleds fremsynede folks uselviske virke. Det har bragt vort samfund frem til et højt civilisationsniveau, hvor det på flere og flere felter har udjævnet skellet mellem rig og fattig.
Det gælder ikke mindst vort offentlige, solidariske sygehusvæsen, som er fælles for rig og fattig.
De mere velbeslåede udnytter nu vort ulyksalige medlemskab af EU til at angribe det danske samfunds møjsommeligt oparbejdede velfærdsgoder.
EU kræver markedsmekanismen indført på disse goder, herunder vort sygehusvæsen. De skal ud på markedet i fri og lige konkurrence. Sygehusene underlægges markedskræfterne.

Tvangsprivatisering
Udbud og efterspørgsel bliver styrende. Det vil føre til den uundgåelige tvangsprivatisering af vore sygehuse og vort offentlige, solidariske, sociale og bredt anerkendte og roste sygehusvæsens endelige undergang.
Forarbejdet er allerede langt fremme. EU-kommissionen udsteder og forbereder udstedelse af de nødvendige direktiver. De enkelte stater i EU tvinges til at følge direktiverne op med lokal national lovgivning, som kan udgøre den formelle ramme og pseudo-legalisere røveriet.
Hermed er det givet, at ethvert forsøg på fjerne denne trussel må foregå samlet i hele EU. Den enkelte nation er udsigtsløs, men nødvendig i denne kamp mod EU-giganten.

Fælles front
Det er nødvendigt at opbygge en fælles europæisk forsvarsfront gående på tværs af landegrænserne og på tværs af de klassemæssige skillelinjer.
Den nødvendige og tilstrækkelig betingelse for at tilslutte sig er: Nej til EU-markedets indtrængen i vore velfærdsordninger.
Vi ved fra undersøgelser, at 80 til 90 procent af den danske befolkning går ind for et offentligt sygehusvæsen med lige og vederlagsfri adgang for alle. Dette fortæller os, at der langt fra er enighed i det godt skjulte flertal, som vil privatisere.
Vi mener, det samme gælder for andre nationers folkelige ønske om et sygehusvæsen drevet offentligt og frit tilgængeligt, vederlagsfrit ved påkommende sygdom eller ulykke.
Der ligger derfor en stor og påtrængende opgave foran os, nemlig at give denne nødvendige front dens praktiske udformning.
Den centrale iværksætter kan uden tvivl findes blandt de europæiske kommunister, som behersker internationalismen i dens mange former, og som stedse er de fattiges og besiddelsesløses politiske stemme i kampen for lige ret til alle.