LO fortsætter deres påstand om, at tilskuddet til erhvervsskolerne er blevet beskåret med en enkelt procent, hvis man sammenligner taksten per elev fra 2004 til 2009. Det er simpelthen ikke sandt
af Bertel Haarder , undervisningsminister (V)
Der har tværtimod været en stigning fra 2004 til 2009 på knap én procent - selv hvis vi tager udgangspunkt i LO`s beregninger. LO har glemt at korrigere for de momsændringer, der er sket i taksterne i 2006 og 2007.
Momskorrektionen skyldes, at der ikke blev trukket nok moms ud af taksterne første gang i 2003. Derfor blev der trukket yderligere moms ud af taksterne i 2006 og 2007.
Tidligere fik skolerne udbetalt tilskud med moms, nu får skolerne taksterne uden moms - til gengæld får de refunderet deres faktiske momsudgifter.
LO påstår også, at skolerne lider under, at lønningerne er steget. Men alle takster bliver hvert eneste år opreguleret med løn- og prisudviklingen. Til næste år bliver taksterne således reguleret med 4,1 procent på grund af de stigende lønudgifter. Dertil kommer de ekstra midler fra globaliseringspuljen.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278