Man skulle næsten tro, at det Lars Løkke Rasmussens egen sag, han talte om

af Erik Stubtoft, Snekkersten
Finansminister Lars Løkke Rasmussen har igen sat nye normer for anstændighed.
I sagen om Jens Rohdes ærlige oplysninger om Irak-krigen har Lars Løkke Rasmussen fundet ud af, hvordan han tror at kunne lukke en sag og redde en partifælle og sig selv på stregen - eller rettere efter at stregen er overtrådt.
'Det afgørende for mig er, hvad der er det sidste, der er sagt i den her sag - og det er det Jens Rohde sagde i går', udbasunerer finansministeren i medierne.
Det gælder åbenbart i hans verden, at politikere kan sige både det ene og det andet, skifte mening og udsagn flere gange - og så alligevel: Det sidste ord i en sag er det rigtige!
Man skulle næsten tro, at det Lars Løkke Rasmussens egen sag, han talte om. Hvem husker ikke hans private forbrug af offentlige penge og de mange forkerte bilag, han har disket op med til eget forbrug af øl og cigaretter, taxaer og natlige hotelbesøg.
Han sidste ord i de sager var 'øh øh, det var jo en anden tid', og 'det skal ikke ske igen', og andre dårlige undskyldninger og forklaringer.
Med Lars Løkke Rasmussens sidste udsagn om, at det er det sidste ord i en sag, der gælder, er der sat en ny standard for politikeres troværdighed.
Når han næste gang overtræder både dagens moral og etik, vil svaret formentlig blot være: 'Det sidste ord i den sag er gældende. Jeg gør det aldrig mere - tror jeg nok.'