Markedskræfterne er af samme kategori som det, der er samlet under betegnelsen ¤¤survival of the fittest¤¤. Den bedst egnede overlever

af Villy Frølund Thomsen, København
Hvad er markedskræfter? Er de skabt af os som samfundets drivkraft, eller er de en del af de mange naturkræfter, som vi mennesker må bringe under kontrol, for at de kan fungere i menneskets tjeneste.
Den første naturkraft, som vore forfædre lærte sig at kontrollere, var den altødelæggende naturkraft, nemlig ilden. Ilden blev tæmmet og sat i menneskets tjeneste. Det betød den endelige udskillelse af menneskeslægten homo sapiens fra dyrenes verden.
Menneskehedens udvikling har været at bringe flere og flere af de i naturen iboende kræfter under kontrol.
Vi ser og hører dagligt om voldsomme naturkræfter, som hærger, og hvordan menneskene må kæmpe for at nedsætte deres iboende destruktion. Ud af mange vil jeg nævne den smittekraft, som pesten besidder, og som eksempel kan vi tage vores kamp imod den.
Pesten har op gennem tiderne med mellemrum ramt menneskeheden, og virkningen var en katastrofe. I sandhed en naturkraft, som dræbte hele samfund, hvor byer og landsbyer lå øde. Pesten havde gjort sit.
Man stod så hjælpeløs som over for ilden, førend den kom under kontrol. Da man opdagede, at pesten blev fremkaldt ved smittespredning af mikroorganismer, fandt man også midler til at standse pesten.
Først ved at isolere de pestramte, senere ved at behandle pesten hos den enkelte og derved gøre den smittefri, og nu som det sidste at styrke organismens modstandskraft gennem vaccinationer.
Vi kan også se på de vældige naturkræfter som storm og orkan, som i al deres magt og vælde ødelægger og dræber. Vor opgave er at finde måden at sikre os mod dem, så deres mulighed for at sprede død og ødelæggelser bringes ned.
Markedskræfterne er af samme kategori som det, der er samlet under betegnelsen 'survival of the fittest'. Den bedst egnede overlever. Naturkraften, som Charles Darwin opdagede som den afgørende udviklingskraft for alt levende. Den har været styrende fra de første levende celler i ursuppen og op gennem æonerne til dannelsen af den verden, vi lever i.

Civilisering
Som vore allertidligste forfædre tæmmede naturkraften ilden, har det moderne samfund for længst taget kontrollen med naturkraften 'survival of the fittest'. Med religion, filosofi, videnskab og teknologi har menneskeheden reduceret naturkraften 'survival of the fittest' til noget, som gjaldt i meget gamle dage. Vi har lært, at vi har et lige så stort ansvar overfor de svage som overfor de stærke.
Tænk blot på næstekærlighedsbuddet. Dette bud står centralt i kristendommen. Det strider direkte imod loven om 'survival of the fittest'. Mennesket har bragt endnu en naturkraft unde kontrol. Du skal elske din næste som dig selv, manende illustreret af historien om den barmhjertige samaritaner.
Vi lærer vore børn at behandle alle ens og på lige fod at hjælpe dem, som ikke har så meget. Vi værdsætter højt det arbejde, som gøres for at bringe tilbagestående folk op på lige fod.
De frie markedskræfter i fri konkurrence har som målsætning at investere, at sikre afkast, at vinde yderligere markedsandele. Deres succes bestemmes først og allerførst af den indhøstede profit.
Der er ikke noget krav om social ansvarlighed og langt mindre om solidaritet og slet ikke nogen form for nationalitet eller tradition. Tværtimod kvæler de frie og lige markedskræfter de allerede etablerede sociale og solidariske, offentlige velfærdsordninger.
De er jo netop karakteriseret ved at være offentlige og uden for konkurrence. De er etableret som fællesgoder, de fungerer på demokratisk vis, deres succeskriterium er ikke profitmaksimering, men befolkningens tilfredshed, som måles på mange måder, blandt andet ved de ansvarlige politikeres genvalg.
De politisk etablerede og offentligt administrerede velfærdsordninger er karakteriseret ved være til gavn for samfundets økonomisk svagere del.

EU`s bestemmelser
Den mere velstående del af befolkningen har selv økonomisk kapacitet til at opnå de samme goder på markedet og betragter derfor deres velfærdsgoder som overflødige og deres bidrag hertil som en utidig form for ekstra beskatning.
Spørges befolkningen som helhed, går 80-90 procent ind for den store post i vort nationale velfærdssystem, nemlig vort solidariske, offentlige sygehusvæsen, hvilket viser en solidarisk, social vurdering, også hos mange som må henregnes til de mere velbeslåede.
Det kan forekomme besynderligt, at spørgsmålet om vort offentlige sygehusvæsen overhovedet er sat på danskernes dagsorden. En reform, som kun meget få ønsker, tårner sig pludselig op som en konkret mulighed.
Den tårner sig for danskerne i kraft af vort ulyksalige medlemskab af EU. EU`s hovedformål er frigørelse af den frie og lige konkurrence på så mange felter som mulig.
EU har nu bestemt, at den fri og lige konkurrence skal gælde for sygehusdrift. Den skal ikke længere baseres på demokratiet, men på evnen til at stå sig i konkurrencen. Markedskræfterne bliver bestemmende, og dette forudsætter privatisering af de offentlige sygehuse, fordi offentlige sygehuse forvrider konkurrencen.
Vi ved allerede, at en EU bestemmelse tilsidesætter dansk lovgivning, så EU's krav om privatisering af sygehusvæsenet bliver gennemført også imod en massiv folkelig afvisning.
Forarbejdet er i fuld gang, den lille håndfuld af private sygehuse forgyldes, medens de offentlige sygehuse udsultes og får stigende vanskeligheder med at udfylde deres forpligtelse, deres personale lokkes fra dem af det guld, som de private skovler ind. Det ligger langt hinsides normal forretningsmoral.

Sammenrotning
Det ligner en sammenrotning mellem de kredse, som var førende i kampen for dansk tilslutning til EEC, og som nu med EU's direktiv om det frie sygehusvalg i ryggen rent ud sagt stiler mod at pseudo-legalisere historiens største røveri, hvor de velbjergede frarøver deres svagest stillede medborgere de solidarisk, sociale offentlige sygehuse, hvor enhver efter formåen yder sit bidrag livet igennem og til gengæld vederlagsfrit modtager hjælp ved sygdom og ulykke.
Det er en afcivilisering af vort samfund. Man fører os tilbage til en tilstand som vi for længst har forladt.
Det store spørgsmål er, om denne fremfærd er i overensstemmelse med ånden i menneskerettighederne. Det er jo en systematiseret fratagning af de dårligste stillede medborgeres indarbejdede livsgoder og det til egen for del.
Vor vej går ikke over mere barbari, men over udbygning og forbedring af den civilisation, som vore utallige led af forfædre har skabt for os.