Trods vismændenes og OECD-økonomernes advarsel har regeringens stædigt fastholdt skattestop, skattelettelser og afdragsfrie lån

fra Lejernes LO
Statsminister Anders Fogh Rasmussen kritiserede i sin åbningstale boligmarkedets lykkeriddere, men glemte, at det er regeringens egen ulighedspolitik, der har åbnet vejen for lykkeridderne.
Trods vismændenes og OECD-økonomernes advarsel har regeringens stædigt fastholdt skattestop, skattelettelser og afdragsfrie lån. Det har pumpet det danske boligmarked op i århundredes boligboble. 'Vi skal med på vognen', blev mottoet.
Landets 1,2 millioner boligejere blev forgyldt. I 2006 toppede huspriserne med en stigning 21,6 procent på et år. Blandt andet derfor kan de fleste boligejere sove roligt om natten.
Selv om huspriserne sandsynligvis vil falde lidt mere, end vismændene tidligere har forudsagt (vismændene sagde i maj 2008 omkring 1 procent om året de næste par år), så er der rigeligt på kistebunden.
Værre er det for lejerne. De har alle oplevet efterkrigstidens største fordelingsryk. Foghs politik har medført en enorm øget ulighed. Lejerne har ikke oplevet en gennemsnitlig formueforøgelse på 1,3 millioner kroner per ejerbolighusstand siden 2001, og lejerne har ikke deltaget i en forbrugsfest.
Det er noget af det mest skadelige for sammenhængskraften, som denne regering har præsteret. Og netop sammenhængskraften er den kraft, som Fogh så ivrigt taler for at bevare.
Foghs politik har ført stærkt til, at visse boligområder er blevet endnu mere ghettoiserede, almene boligområder. Regeringen har ikke villet sprede den boligsociale opgave. Samtidig forringer den massive import af arbejdskraft boligudbudet til almindelige indkomster.
I stedet for at forebygge og sikre en fair behandling og i stedte for at sikre en tilgang af betalelige boliger, har regeringen ladet ejerlejlighedsbyggeriet blomstre. Fogh har skabt et Over- og Underdanmark, hvor en lov og orden politik, øget overvågning, og mere politi igen og igen skal rette op på følgeskaderne
Boligboblen lokkede mange byggeinvestorer ud i oppustede ejerlejlighedsprojekter. Også de anerkendte investorer. Bankerne gik med. Bankøkonomerne beroligede. Det gik godt i flere år. Der blev hentet enorme gevinster.
Nu er markedet vendt. Ejerlejlighederne kan ikke sælges. Priserne nåede i 2006 et niveau, hvor efterspørgslen stod af. Almindelige familier kunne ikke betale. Nu udlejes nybyggede ejerlejligheder i stort tal. Investorerne går fallit. Banker trækkes med ned. Og nu skal samfundet betale.