22 May 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Den 11. september - en uopklaret forbrydelse

Den 11. september - en uopklaret forbrydelse

Fredag, 17. oktober, 2008, 00:00:00

Udover tvillingtårnene styrtede et tredje højhus, Bygning 7, sammen. Det blev ikke ramt af noget fly, og der var kun mindre brande i det

af Karsten Mathiasen, Faxe
Som en kommentar til Arbejderens udmærkede tema om Afghanistankrigens syvårsdag vil jeg gerne opfordre til mere fokus på den 11. september som en uopklaret forbrydelse.
Jeg tror, kritikerne af den officielle forklaring på terrorangrebet gør klogt i ikke at kaste sig ud i teorier om konspirationer. Man skulle hellere bare forlange, at forbrydelsen bliver opklaret, at myndighederne fremkommer med det bevismateriale, der er gemt væk og så videre.
Et parti som Enhedslisten burde især forlange en opklaring af forbrydelsen i forbindelse med diskussionen i Folketinget om flere soldater til den håbløse krig.
For nylig havde vi i Faxe et fint møde, hvor den 11. september blev udsat for en skarp, naturvidenskablig vurdering af lektor i fysik ved Københavns Universitet, Niels Harrits.
Ud over de hundrede elever fra Faxehus Efterskole samt lærere, var der cirka 20 personer udefra, inviteret af Faxe Fredsgruppe, som havde taget emnet op for at sætte fokus på, at vi nu på syvende år har en håbløs krig kørende i Afghanistan, en krig som er begrundet i - en uopklaret forbrydelse.

Bygning 7
'Hvorfor gør du det?', spurgte en elev. 'Fordi jeg er naturvidenskabsmand, og jeg holder aldrig op med at undre mig', svarede Niels Harrit. Derefter gik han ellers til sagen med plancher, videoklip og power point. Foredraget blev meget spændende indledt med at præsentere sagen som en uopklaret forbrydelse. En kriminalgåde, hvor hundredvis af tons bevismateriale er fjernet.
Der er ret få mennesker, der rent faktisk ved, at der ud over tvillingtårnene ved World Trade Center også var et tredje højhus, Bygning 7, der styrtede sammen. Bygning 7 blev ikke ramt af noget fly, og der var kun mindre brande i det.
Sammenstyrtningen skete på 6,5 sekunder. Det betyder, at den øverste etage faldt fuldstændigt frit uden at møde nogen modstand. Da bygningen begyndte at falde, var der ingen bærende søjler tilbage.
Det var ikke noget lille hus, der røg så hurtigt ned. Bygningen var halvt så høj som tvillingetårnene, men ragede trods alt næsten 200 meter op med sine 47 etager og dækkede et grundareal lidt mindre end en fodboldbane. Bygningen var særligt forstærket i konstruktionen for at modstå orkaner med mere.

Bevisførelse
Foredraget handlede alene om de tekniske og fysiske omstændigheder ved denne begivenhed, som Niels Harrit betegnede som den mest uventede og uforklarlige sammenstyrtning i moderne arkitekturs historie.
Efter at have gennemgået forskellige hypoteser og forklaringsforsøg, konkluderede han, at der må være anvendt sprængstoffer placeret til bortsprængning af de bærende søjler.
Fakta som støtter denne teori er, at der er fundet klare spor af sprængstoffer, som bruges til kontrollerede sprængninger af bygningskomplekser. Endvidere var der søer af smeltet metal under bygningerne.
Niels Harrit anbefalede at se mere på http://wtc7.net. Her er der tv-filmoptagelser, hvor du med egne øjne kan se sammenstyrtningen.
Foredraget var arrangeret af Faxe Fredsgruppe og Faxehus Efterskole.
Hvis du eventuelt kunne tænke dig at arrangere et foredrag med Niels Harrit, så er hans mail niels@harrit.dk


David Ray Griffin: Det nye Pearl Harbor – foruroligende spørgsmål om Bush administrationen og 11. september

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


17. okt. 2008 - 00:00   30. aug. 2012 - 12:04

Idekamp