22 May 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Dette bør være konsekvenserne af bankkrisen

Dette bør være konsekvenserne af bankkrisen

Fredag, 24. oktober, 2008, 00:00:00

De fremførte argumenter og lovforslag opfattes som slørende krisens omfang og de konsekvenser, den vil få år fremover for skatteydere og borgere i almindelighed

af Aage Staffe, Jyllinge
Et lidt primitivt rundspørge blandt medlemmer af overklassen, middelklassen og arbejderklassen viser en generel mistillid til det eksisterende bankvæsen og til de argumenter, der skulle demonstrere åbenhed om krisen.
De fremførte argumenter og lovforslag opfattes som slørende krisens omfang og de konsekvenser, den vil få år fremover for skatteydere og borgere i almindelighed.
På spørgsmålet: Hvad kan/bør man gøre for at sikre beskæftigelse, samt en bolig, der kan betales af lønmodtagere? er svarene entydige. Langt de fleste ønsker:
1. Nationalisér bankvæsenet. Uddrag af begrundelserne: Det vil spare statskassen for udgifter til griske, samvittighedsløse spekulanter og skabe tryghed for forbrugere. Banken kunne hedde Danmarks Garantibank.
2. Kapitalgrundlaget kan eksempelvis være: Statens, kommuners, regioners formuer. Pensionsfonde (ATP), fagforeninger (sikring af strejkekasser med mere), samt den del af aktiemarked og obligationsmarked, som har betydning for borgere.
3. I prisen for overtagelse af banker modregnes de tab, banker har påført vort samfund.
4. De hidtidige banker kan fortsætte deres virksomhed på privatiseringens vilkår, i overensstemmelse med filosofien om den frie konkurrence (lad falde, hvad ikke kan stå), således at de selv og deres kunder betaler for tvivlsomme forretninger.

Ikke mere klynk
Pantebrevsmarkedet og afbetalingssystemer kan således overdrages til denne form for bankvirksomhed.
Borgeres klynkende klager over, at de ikke vidste - de ikke troede - kan hermed afvises, al den stund de har henvendt sig til en bankforretning, der er tvivlsom, og derfor selv må bære eventuelle tab.
Inddragelse af spekulanters gevinster kan ske ved lovgivning med tilbagevirkende kraft, men med bedre effekt end de hidtidige straffesager mod selskabstømmere.

Genskab tillid
Danmark har to gange tidligere lovgivet med tilbagevirkende kraft - sidst i retsopgøret, hvor Frikorpsfolk blev dømt og straffet, for at samarbejdspolitikere kunne gå fri.
Da vi her i kongeriget råder over en 'videnbank' i form af professorer, lektorer og andre med akademisk-videnskabelig baggrund, skulle det være forholdsvis enkelt at få belyst problematikken i enkeltheder.
Men de læser nok ikke Arbejderen og foretrækker velsagtens popularismen i vore dummerkasser.
Opfat dette som en opfordring til politikere og andre om at gå i gang med at opfylde borgeres behov for en bank, de kan have tillid til.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


24. okt. 2008 - 00:00   30. aug. 2012 - 12:04

Idekamp