Hele Dan- og Gorm-feltet er nedslidt, så der er fare for gaseksplosioner på grund af korrosion i rørene. Derfor forekommer det noget søgt, når Dansk Metal udtaler, at sikkerheden er i top

af Lars Ulrik Thomsen, Esbjerg
Det er ikke bare i olympisk håndbold, at Danmark halter efter Norge. Når vi sammenligner sikkerhed og arbejdsmiljø inden for olie- og gasindustrien, er der meget stor forskel på standarden.
Med til dette billede hører, at Mærsk Olie og Gas A/S, har stor magt over regering og Folketinget. Ja, spørgsmålet er, om ikke også Dansk Metal lader sig styre af Mærsk?
I uge 30 og 31 var jeg på Halfdan-feltet til montageopgaver for firmaet FH Contractors. Feltet er ved at blive udbygget, således at nye brønde kan tages i brug i løbet af 2009. Flere gange studsede jeg over den manglende sikkerhed på feltet. Der kommer mange nye folk, som ikke har fået ordentlig instruktion om sikkerheden.
Efter min mening burde der være et alment sikkerhedskursus om, hvordan man opfører sig på platformene, samt yderligere kurser inden for de enkelte brancher. I dag kan man komme på Nordsøen efter to-tre dages sikkerhedskursus.
Jeg vil gerne beskrive et af de mere grelle eksempler, som jeg oplevede på Halfdan. Vi blev sat til at lave en reparationsopgave på produktionssiden. Det drejede sig om en kontraventil, som ikke længere fungerede, og produktionen faldt betragteligt.

Uforsvarligt
Vi fik ikke nogen særlig instruktion, inden vi påbegyndte arbejdet. Det eneste man omtalte var, at det kostede to millioner kroner i timen, at anlægget var ude af drift. Da vi med møje og besvær havde skilt ventilen ad - det drejede sig om rør på 20 tommer - fik vi at vide, at der var eksplosionsfare forbundet med arbejdet. Vi fik også at vide, at tre engelske oliearbejdere var slået ihjel under en lignende opgave i den engelske sektor.
Så er det, man spørger sig selv: Burde vi ikke have været ordentligt instrueret, inden vi påbegyndte arbejdet? Vi havde hamret med en stor mukkert for at få ventilen fri, da rørene sad i spænd. Med fare for at gnister kunne antænde gassen. Gasmåler havde vi heller ikke fået udleveret, selvom det er standardudstyr på alle farlige operationer.
Denne hændelse er ikke enestående. Det virker på mig, som om Mærsk kører med en formel og uformel standard, når det gælder sikkerhed. Hvis det drejer sig om hasteopgaver, hvor der er mange penge på højkant, er sikkerheden ikke så vigtig.
Kolleger inden for faget kan fortælle om lignende hændelser. De kender konsekvenserne af at stå fast på sikkerheden. De kommer simpelthen hen ikke på Nordsøen mere.
Efter eksplosionen på Gorm i 2001 blev der udarbejdet en rapport om sikkerheden.Rapporterne viser, at der er stor forskel på det, Mærsk Olie og Gas fortæller offentligheden, og det der virkelig skete. For eksempel fremstilles gaseksplosionen på Gorm i pressen på følgende måde:

Virkeligheden pyntes
'Uheldet på Gorm skyldes en eksplosion i et højtryksrør fra en gaskompressor. Ifølge Mærsk Olie og Gas, der er operatør for DUC, virkede alle sikkerhedssystemerne, men eksplosionen skete så hurtigt, at produktionen først standsede efter eksplosionen.'(Jyllands-Posten den 11. juni 2001.)
Virkeligheden, som jeg har fået fortalt af øjenvidner til ulykken, er, at rørene på Gorm C var gennemtæret, og at man på grund af manglende undersøgelse fik et hul i røret på størrelse med en knytnæve.
Gassen fra røret slap ind i et ventilationssystem, som så kom op i turbinehallen. Her blev to elektrikere alvorligt forbrændt.
På Siri skete der i 2005 et gasudslip. Ulykken fremstilles som resultatet af en defekt bleed-ventil, det vil sige en aftapningsventil. I virkeligheden var det samme problem som på Gorm C: En bøjning var gennemtæret og medførte et gasudslip.
Rapporterne fra den uafhængige forskningsorganisation SINTEF viser også, at Mærsk har en reaktiv holdning til sikkerhed på platformene i stedet for en aktiv, det vil sige forebyggende holdning. Fra ansatte på Gorm fortælles det, at den er i meget dårlig stand, og at det er svært på nuværende tidspunkt at rette op på forholdene.
Hertil kommer, at hele Dan- og Gorm-feltet er nedslidt, så der her er fare for gaseksplosioner på grund af korrosion i rørene. Derfor forekommer det noget søgt, når Dansk Metal udtaler, at sikkerheden er i top. Hvis man ærligt bekymrede sig om medlemmernes sikkerhed, ville man også lytte til deres kritik.
Dansk Metal blokerer for at få disse forhold frem i offentligheden, og med sin holdning er forbundet med til at 'hvidvaske' Mærsk Olie og Gas. Jeg har gennem længere tid forsøgt at få Dansk Metal i Esbjerg til at interessere sig for forholdene, men uden held.

Metals rolle
Jeg har tidligere været på Nordsøen for ABB og EOS. Det, jeg beskriver her, er ikke enestående. Blandt andet var jeg til ventilcheck på Mærsk Enhancer i 2007, som for længe siden burde være taget ud af produktion.
Man skulle synes, at Danmark som et foregangsland med demokrati og et rimeligt uddannelsesniveau, ville være nået længere, når det gælder sikkerhed og arbejdsmiljø. Er det ikke det billede Mærsk Olie og Gas forsøger at give udadtil?
Reelt er der fra de ansatte kun høringsret, men ingen afgørende indflydelse på sikkerheden. Det, som har givet Mærsk en nærmest urørlig stilling, er Dansk Metalarbejderforbunds fuldstændige kapitulation, når det gælder forsvaret for medlemmernes interesser. Man kan bedst sammenligne Metals holdning med 1930`ernes korporativisme, hvor statsmagt, monopoler og fagbevægelse smeltede sammen.
Udadtil den venlige og forekommende indstilling, indadtil en holdning som bedst kan karakteriseres, som en kollega gjorde det: 'Man skal ikke spøge med Mærsk når de ta`r stålgebisset på.'
Det virker heller ikke fremmende for sikkerheden, når Energistyrelsen, som skal føre tilsyn med sikkerheden, har en dobbeltrolle. De skal både stå for statens tilsyn med produktionen og de ansattes sikkerhed. I Norge har man fornuftigvis adskilt de to funktioner.
Sammenfattende kan man sige, at Danmark halter bagefter Norge, inden for olie- og gasudvinding, når det gælder sikkerhed og arbejdsmiljø.