For at sikre et godt valg til parlamentsvalget vil vi sætte fokus på, hvordan EU begrænser og udhuler demokratiet, på hvordan EU bestemmer i hverdagen
fra Folkebevægelsen mod EU
Folkebevægelsen bekæmper alle forsøg fra EU-tilhængere på at underløbe de danske EU-undtagelser (euroen, det militære samarbejde, retsundtagelsen og unionsborgerskabet).
Folkebevægelsen kæmper for folkestyret, velfærden og en anstændig verden - også for jordens fattigste.
Folkebevægelsen arbejder konsekvent for at få magten tilbage til det danske folkestyre.
Dette er væsentlige mål for Folkebevægelsen mod EU`s arbejde i EU-parlamentet. Det er vigtigt at sikre den konsekvente EU-modstand et stærkt valg den 7. juni 2009 og dermed en fortsat uundværlig repræsentation i EU-parlamentet.
Vi vil i særlig grad sætte fokus på, hvad det betyder, at EU-ret har forrang over danske regler. Det har konsekvenser for både fred, miljø, sundhed og velfærd - men mest af alt for demokratiet.
For at sikre et godt valg til parlamentsvalget vil vi sætte fokus på, hvordan EU begrænser og udhuler demokratiet, på hvordan EU bestemmer i hverdagen, og ikke mindst på de fordele, der er ved at komme ud af EU.
Foragt for befolkninger
I Folkebevægelsen mod EU ved vi godt, at parlamentsvalget ikke er en afstemning om at komme ud af EU. Det er heller ikke, som når vi stemmer om en ny traktat. Det er et valg, hvor vi skal overbevise vælgerne om, at de skal sætte kryds ved liste N.
Det skal de, fordi vi konsekvent arbejder for at begrænse EU`s indflydelse, og fordi vi er med til at skabe debat om de mange problemer, der er med EU - både herhjemme og i resten af verden.
Grundkernen i vores modstand er, at vi vil forsvare demokratiet. Vi vender os mod, at EU på den ene side gerne vil fremstå som et demokratisk projekt - og på den anden side udviser betydelig foragt overfor de befolkninger, der tillader sig at stemme nej tak til planerne om at give EU endnu en politisk blankocheck.
Det irske nej
For tiden taler man i EU om 'det irske problem'. Folkebevægelsen mod EU anerkender ikke, at det er et problem, at de fornuftige irske vælgere har afvist Lissabon-traktaten.
Det er ikke et problem, at de med deres nej afliver den traktat, der ville have betydet afgivelse af vetoret på mere end 50 områder. Det er ikke et problem, at de vil hindre EU i at få en traktat der dikterer oprustning - det er derimod en styrke, at de med deres nej afviser, at EU skal være en militær supermagt.
Så nej, der er ikke et irsk problem - derimod er EU et stort demokratisk problem for samarbejdet mellem Europas nationer.
Der er 224 dage til valget - et valg, der på mange måder vil være betydningsfuldt for EU-modstanden. Et valg der - hvis vi vinder - giver os fornyet energi til at forsvare det irske nej og bekæmpe forsøgene på at afskaffe undtagelserne.
Hvis projektet skal lykkes, skal de fleste af disse dage være arbejdsdage. Vi skal gribe opgaven, udvikle politikken og trænge igennem med budskabet:
En stemme på Liste N er et godt valg for alle, der har fået nok af EU - og som ønsker en demokratisk udvikling for Danmark og Europa.
Vedtaget på landsmødet 26. oktober
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278