På 18 år er bilernes CO2-udslip steget med 36 procent, de bruger stadig mere brændstof og forværrer nu klimaet i en stejlt stigende kurve

af Arne Lund, trafiksekretær i Enhedslistens Folketingsgruppe, Humlebæk
Tyve gange brugte Anders Fogh ordet 'tryghed' i sin åbningstale. Bare rolig, far passer på jer, lød det igen og igen.
Men uanset hvor mange gange Fogh søgte at berolige nationen, så kan det ikke skjules, at hans regering står uden svar på en række udfordringer. Vel er der lige blevet vedtaget en nødplan, der skal sikre, at der fortsat er tillid til bankerne, men er den til nytte for andre end ... ja, hvem egentlig?
Og til Foghs udsagn om, at politireformen snart vil virke, og vi vil se mere politi på gaderne, er der kun at sige, at det var skam også på tide.
Men løfter fra en metaltræt statsminister skal man ikke lægge så meget i. Indtil videre kan gadebander og lignende være helt trygge, for politiledelsen har jo lovet, at der ikke sker noget før om to-tre år, og den ved nok bedre besked end Fogh.
Hvad Fogh ikke talte om, var den manglende tryghed, der råder i den kollektive trafik, hvor hver tiende busrute risikerer at lukke efter nytår som følge af kommunernes stramme økonomi.
Sker det, bliver det vanskeligere - for nogle umuligt - at passe arbejde eller uddannelse. Den slags jordnære problemer kom Fogh ikke ind på.

Forkerte valg
Trygt er det ejheller at være barn i trafikken. Derfor kører flere og flere forældre deres børn til skole, spil og fritid. På få år er det steget med 30 procent, og resultatet ses tydeligt:
Overvægtige børn og et stigende antal børn, der rammes af diabetes to sygdomme. Logisk nok, når regeringen nu skærer ned på færdselsundervisningen i skolerne.
'Danskerne skal ikke spilde tid i køer på motorvejen eller vente forgæves på toget. Derfor vil regeringen ... præsentere et grønt transportudspil ... investere massivt i kollektiv transport ... udbygge vejnettet ... styrke hensynet til naturen, når vi anlægger veje og jernbaner', lover Fogh.
At bygge flere veje er alt andet end betryggende, for derved øges udslippet af klimaskadelige stoffer. Her hjælper kun ét: Jo færre veje, des mindre biltrafik.
Hvad angår nye jernbaner, så er her både en god og en dårlig nyhed. Den gode er den længe savnede bane København-Køge-Ringsted.
Den dårlige er anlæg af den overflødige bro over Fehmern Bælt til en pris af 40-50 milliarder kroner, og som kun kommer et lille udsnit af de rejsende til gode. Det store flertal af pendlere har brug for flere og mere præcise tog, samt lavere takster.

Kurven stiger stejlt
Det er, som om regeringen på miljøområdet baserer alt på FN`s klimakonference næste år i København, og at dén vil løse alle problemer.
Atter kryber Fogh i skjul og håber på, at 'de andre' klarer det for os. Håber, at internationale traktater vil være afgørende for de upopulære beslutninger, der skal tages.
Det haster. På 18 år er bilernes CO2-udslip steget med 36 procent, de bruger stadig mere brændstof og forværrer nu klimaet i en stejlt stigende kurve. Og selvom hver bil lukker færre partikler ud end i 1990`erne, er den miljømæssige fordel næsten ædt op af, at flere og flere kører i dieselbiler.
Overfor så barske kendsgerninger havde Fogh ikke andet at byde på end falsk tryghed, og dét er nu ikke særligt betryggende.