Vores rige land har i årevis har presset liv, værdighed og håb ud af asylansøgere, der er flygtet til vores land, og som har krav på vores beskyttelse

af Margrethe Monika Hansen, menneskerettighedsaktivist, og Bodil Hindsholm Hansen, Havndal, medstifter af Præsteinitiativet og Borgere for et anstændigt Danmark
Hvorfor giver Danmark ikke beskyttelse til flygtninge fra krig og undertrykkelse, vold og tortur? Hvorfor putter vi dem om bag et hegn i en asyllejr?
Hvorfor er det vigtigere for statsministeren at fortælle, hvor få flygtninge der kommer til Danmark, og hvor få familiesammenføringer der gives tilladelse til, end hvor godt Danmark lever op til humanitære idealer og internationale konventioner?
Hvorfor kan Røde Kors ikke forstå, at de medvirker til den umenneskelige behandling af asylansøgere, når de administrerer danske asylcentre for staten?
Disse spørgsmål fik os til den 25. oktober at gå med i en lovligt anmeldt demonstration, arrangeret af Luk Lejren.
Vi og cirka 1500 andre gik mod Sandholm i en fredelig og ordentlig demonstration med taler, sang, rap og musik. Nogle mindre grupper aktivister havde annonceret, at de ville klippe huller i hegnet til Sandholm. Det er civil ulydighed, men ikke vold. De allerfleste af os ville bryde huller i det usynlige hegn:
Hegnet mellem 'dem' og 'os'. Hegnet mellem de 'fremmede' og 'danskerne'. Hegnet mellem det, vi gør, og vores indre samvittigheds stemme. Hegnet mellem det, den danske regering udtaler og lader som om, og den forfærdelige virkelighed, som ikke må komme frem:
At vores rige land i årevis har presset liv, værdighed og håb ud af asylansøgere, der er flygtet til vores land, og som har krav på vores beskyttelse.
Politiet var massivt til stede. Pressen blev holdt ude. Aktivister blev anholdt. En er stadig fængslet. Tåregas blev spredt ud over aktivisterne - men også over demonstrationens flertal, som stod fredeligt på den anviste plads langt fra indgangen til Sandholm.
Tåregas mod pensionister, en kørestolsbruger, forældre med mindre børn - unge og gamle og dem midt i mellem.
Tåregas og massiv polititilstedeværelse er beregnet på at skræmme aktivister og almindelige borgere. Demonstrationen var dog fredelig, bortset fra en tom øldåse, kastet mod en betjent.
Men nu bliver hegnene brudt ned! Store dele af den danske befolkning vil ikke finde sig, at vi skal deles op med usynlige hegn mellem 'dem' og 'os' mellem 'fremmede' og 'danskere', mellem det vores stat gør - og det, vores samvittighed siger, er sandt og værdigt og menneskeligt.
Hegnene falder, men ikke af sig selv! Vær med i den nye fredelige folkebevægelse for et menneskeligt og mangfoldigt Danmark!