Om valget af Obama fører til mere end blot små justeringer af Bush-regeringens politik, afhænger af den politiske kamp, som nu har vundet ny styrke

af Sven-Erik Simonsen
Om valget af Obama fører til mere end blot små justeringer af Bush-regeringens politik, afhænger af den politiske kamp, som nu har vundet ny styrke.
Valget af Barack Obama til USA`s næste præsident er den amerikanske befolknings opgør med den politik, som George W. Bush har ført. Bush har smadret livet for millioner af mennesker i USA og isoleret USA international. Tusinder af USA`s unge er blevet dræbt i ulovlige krige, en påstået krig mod terror har rykket terroren tættere på samt udløst et hidtil uset overgreb på de demokratiske rettigheder. Fattigdom er blevet udbredt i verdens rigeste land.
Regeringens utilslørede støtte til landets rige overklasse med kæmpemæssige skattelettelser og favorisering af erhvervslivet på bekostning af de ansatte og miljøet har flyttet flertallet i amerikanske politik, så der nu er et stærkt ønske om forandring.
Om dette ønske om forandring bliver til andet end mindre justeringer af den hidtidige politik afhænger af udfaldet af den politiske kamp i det amerikanske samfund, som har fået tilført ny energi, styrke og optimisme med valget af Obama som USA`s første sorte præsident.
Det var om man så må sige Bush, der tabte valget. Det den amerikanske befolkning skal vinde må den fortsat kæmpe sig til, og den høje valgdeltagelse, hvor over 130 millioner vælgere har stemt mod 120 millioner ved valget i 2004, giver løfter om større politisk engagement.
USA`s monopoler har vundet valget - eller rettere sagt købt det. Som altid vandt den kandidat, som fik flest penge til valgkampen, og det gjorde Obama.
De store summer kommer fra erhvervslivet, som med Obama håber de får en præsident i Det Hvide Hus, som kan holde arbejderklassen i USA i ro i de krisetider, der venter forude med endnu alvorligere social nød for millioner.
I sin sejrstale kalder Obama på en 'ny patriotisk ånd'. Han appellerer til befolkningen om at arbejde hårdere og han påstår, at 'hvis krisen har lært os noget, så er det, at vi ikke kan have et blomstrende Wall Street mens Mainstreet lider'. Den skærende modsætning mellem indtægterne hos Wall Streets spekulanter og hos den almindelige amerikaner i 'hovedgaden' er et varmt emne i debatten om krisen, tvangsauktionerne og den voksende arbejdsløshed i USA.

A.P. Møller-Mærsk har støttet de to præsidentkandidater med næsten en million. Obama fik mest.
Med Obama får USA en præsident, der skal bringe landet ud af den internationale isolation, som Bushs` politik har medført og dermed svækket USA`s internationale stilling både politisk og økonomisk.
Våbenindustrien har i denne valgkamp satset anderledes end de traditionelt gør. Demokraten Obama har fået langt flere penge fra disse kæmpevirksomheder end Demokraternes kandidat normalt modtager.
Normalt betaler militærindustrien 60 procent til den Republikanerne og 40 procent til Demokraterne. Denne gang har Obama fået over 50 procent af pengene fra donorer, i krigsindustrien
Påfaldende nok svarer det til balancen i valgbidraget på 114.260 dollars - næsten en million kroner - fra A.P. Møller-Mærsk i USA. Mærsk har betalt 52 procent til Obama og 48 procent til McCain - og bemærk, at det også blev resultatet af stemmefordelingen ved valget.
Med Obama har USA`s monopoler fået en præsident, der under de nuværende politiske og økonomiske betingelser vil varetage deres interesser bedst. De kræver, at USA fastholder positionen som verdens eneste politiske, økonomiske og militære supermagt. Men med andre metoder end i de seneste otte år. Obama skal bilægge nogle af de skarpe konflikter fra Bush-æraen og skabe nye alliancer med EU på tværs af Atlanten og i forhold til Afrika og Asien.
Mens Bush truede angivelige terrorister i 'verdens mørke hjørner' med krig, så appellerede Obama natten til i går til 'de som samles om radioapparaterne i verdens glemte hjørner' og lovede et 'nyt amerikanske lederskab'.
Og ingen skal give sig til at drømme om, at de lande og folk, som yder modstand mod USA`s globale lederskab undgår at føle konsekvenserne: 'Til de, som vil bryde vores verden ned - vi vil nedkæmpe jer', lød ordene fra USA`s kommende præsident.
I forhold til Latinamerika har Obama signaleret vilje til dialog både med Venezuela og Cuba. Bush-regimets eksklusive alliance med Colombias dødspatrulje-regering nærer venstrebølgen på kontinentet og isolerer USA. Det vil Obama ændre.
Obama vil (måske) trække USA`s militær ud af Irak, men han vil optrappe krigen i Afghanistan.
Hans udenrigspolitiske rådgivere omfatter USA`s tidligere udenrigsminister Madeleine Albright og sikkerhedspolitisk rådgiver Zigniew Brzezinsky, som er kendt for deres fokus på Balkan og regionen omkring Det Kaspiske Hav - det energirige centrum i dobbeltkontinentet Eurasien.
Derfor er valget af Barack Obama ikke et fravalg af krige som sådan, men et valg af andre krige, som nogle iagttagere har påpeget.