nok var Gustav Adolf en stor kriger. Men han havde også storhedsvanvid og drømte formentlig om at få magten i hele Tyskland. Den drøm døde med slaget ved Lützen

af Sven Skovmand, forfatter og historiker
I 'Dagens historie' for den 6. november omtales slaget ved Lützen i 1632 som en ulykke for Sverige. Den opfattelse er jeg helt uenig i.
Det er rigtigt, at Sverige med Gustav Adolfs død mistede en stor militær begavelse, og at den svenske hær blev svækket. Men det var snarest en fordel for Sverige.
For nok var Gustav Adolf en stor kriger. Men han havde også storhedsvanvid og drømte formentlig om at få magten i hele Tyskland. Den drøm døde med slaget ved Lützen.
Sverige blev nu styret af Axel Oxenstierna, som var en stor diplomat. I samarbejde med den franske kardinal Richelieu sikrede han ved Trediveårskrigens afslutning i 1648 Sverige store og strategisk vigtige områder i det nordlige Tyskland og skabte dermed grundlaget for Sveriges stærke stilling i resten af århundredet.
Sverige var efter Trediveårskrigen en stormagt, som kontrollerede Østersøen og de fleste af de floder, der løb ud i den - deriblandt alle de floder, der udgik fra Rusland.
Denne stilling ophørte først med Den Store Nordiske Krig i begyndelsen af 1700-tallet, hvor det i fællesskab lykkedes Danmark, Rusland og Preussen at få knækket landet.