Den danske regering har haft mere travlt med at fastfryse penge indsamlet af danske tamiler til hjælpeorganisationen Tamil Rehabilitation Organisation

af Arne Hansen, Frederikshavn
Danske tamiler, som i sin tid flygtede fra borgerkrig i Sri Lanka, prøver desperat at skaffe hjælp til deres 250.000 tidligere tamilske landsmænd, der nu befinder sig på vild flugt foran de fremrykkende regeringstropper, helt uden organiseret beskyttelse og international hjælp.
Og faktisk har tamilerne indsamlet penge til hjælpearbejde for disse flygtninge igennem hjælpeorganisationen TRO. Men efter besked fra Bush-regimet har den danske regering beslaglagt pengene og forbudt TRO at samle ind i Danmark.
Derfor beder tamilerne nu alle danskere om at presse på for at få frigivet pengene og igen tillade TRO at samle ind, da TRO i øjeblikket er den eneste organisation, der vil kunne hjælpe de desperate flygtninge.
Da jeg ud fra mit mangeårige arbejde som flygtningeaktivist har opnået kendskab til den grusomme konflikt, som de tamilske flygtninge kommer fra, føler jeg mig forpligtet til at bidrage til forståelse af den aktuelle situation ved her at redegøre for den historiske baggrund:

Lidt historie
De engelske koloniherrer brugte fortrinsvis tamiler i deres engelsktalende, administrative apparat, og det tamilske mindretal var således overrepræsenteret i statsapparatet i forhold til det singalesiske flertal, da det daværende Ceylon i1948 blev selvstændigt.
Englændernes del og hersk politik og deres dårligt planlagte exit efterlod mange uløste problemer som for eksempel deres mange importerede, fattige, tamilske teplukkere fra Indien uden statsborgerskab og stemmeret.
På et tidspunkt så blev der populistisk konkurrence mellem det singalesiske flertals partier om at være mest singalesisk-nationalistisk på bekostning af det bedre uddannede, indfødte tamilske mindretal.
Således blev singalesisk eneste administrative sprog. Og der blev indført etniske kvoter, således at de tamilske studenter skulle have højere karakterer end de singhalesiske for at blive optaget på universiteter.
Dette ekskluderede i stor udstrækning tamilerne fra statsapparatet og skabte store spændinger og demonstrationer fra de tamilske studenters side. Det startede som fredelige ikke-voldsaktioner som for eksempel sultestrejke i bedste Gandhi-stil.

De tamilske tigre
Men det hjalp ikke i tide, så studenterne dannede i 1972 løsrivelsesbevægelsen LTTE, de tamilske tigre, som hurtigt på baggrund af en marxistisk-leninistisk ideologi blev meget militante. Og i 1976 begyndte tigrene deres voldelige aktioner. I vesten har de været kritiseret for at tvangsrekruttere børnesoldater.
Spændingens vold-offer-vold-spiral eskalerede således, at da de tamilske tigre i 1983 angreb en militærforlægning med 15 soldater som dødsofre, så drog tusinder af singalesere igennem hovedstaten Colombos gader og brændte tamilernes huse af, og 3000 civile tamiler mistede livet.
Jeg har selv i 2003 boet hos en tamil i hans genopbyggede hus, der var blevet brændt af 20 år tidligere. Men han fortalte, at det dengang kun var cirka ti procent af singalesere, der deltog eller sympatiserede.
Hans familie blev således genhuset hos singhalesiske venner, som ikke lod sig rive med af den oppiskede politiker-stimulerede, nationalistiske hadbølge mod alle tamiler.
Men skaden var sket. Mistilliden, frygten og volden var sået. Der blev borgerkrig. Og i 1987 var den blevet så destruktiv, at tigrene, efter Hizbollah forbillede, blev nummer to i verden til at bruge selvmordsbombere.

Indiens rolle
Omkring 1987 skulle Indien stille med en fredsbevarende styrke, men ifølge tamilerne var de indiske soldater groft sagt mere interesserede i at voldtage tamilerne.
Tigrene svarede med at myrde Indiens premierminister Rajiv Gandhi med en selvmordsbombe. På trods af underlegenhed i mandskab og våben klarede tigrene sig på slagmarken på deres idealisme og disciplin.
Blandt andet fordi det ved list var lykkedes at sætte regeringens flyvevåben ud af spillet og dernæst erobre det strategisk vigtige elefantpas - som var den eneste vej til Jaffna-halvøen - så indgikkes i 2002 en våbenhvile, som Norge havde en stor fortjeneste i.
Men det såkaldte 'internationale samfund' viste sig at være ligeglade, og USA fortsatte med at levere våben til singalesernes regeringshær og undervisning i at bruge dem.
Og Israel havde undervist i torturmetoder, og mange andre lande var parat til at sælge våben til den srilankanske hær eller se igennem fingre med, at deres våbenkræmmere gjorde det. Der blev dog også forhandlet.
Men da Bush-regeringen forhindrede, at den ene af våbenhvilens parter, de tamilske tigre, fik lov at deltage i en donorkonference i USA med henvisning til, at USA nu havde sat tigrene på sin terrorliste, og siden pressede EU til at gøre det samme, så reagerede tigrene med at frabede sig våbenhvileobservatører fra de nu åbenbart fjendtligtsindede EU-lande.
Et militaristisk parti, United Peoples Freedom Alliance (UPFA) erobrede regeringsmagten med Mahinda Rajapaksa som præsident.
Efter at en af de dygtigste tiger-generaler, Karuna og hans folk allerede var gået i samarbejde med regeringshæren og fungerede som dens uofficielle dødspatruljer, der skabte skræk og rædsel blandt den tamilske civilbefolkning - endog i tigrenes navn, følte UPFA følte sig stærk nok til at bryde våbenhvilen.

På terrorlisten
Tigrene havde efter terrorstemplingen gjort 'det internationale samfund' opmærksom på, at status quo var uholdbar, og var begyndt at ruste sig til at kunne klare en sandsynlig genopblussen af krigen, idet LTTE, der tidligere havde erklæret sig tilfreds med en føderal løsning med en tamilsk delstat, nu belært af erfaringerne mente, at selvstændighed for tamilerne var den eneste holdbare løsning.
Og så eskalerede borgerkrigen igen - medens Norge som tilsyneladende de eneste i verden forsøgte at bevare stumperne af våbenhvileaftalen.
Den danske regering har haft mere travlt med at fastfryse penge indsamlet af danske tamiler til hjælpeorganisationen TRO, Tamil Rehabilitation Organisation. Det var fordi USA`s Bush-regering, tilskyndet af den srilankanske regering, bad den danske regering gribe ind med forbud mod pengeindsamling.
Og det var angiveligt, fordi TRO var en terrororganisation, der samlede ind til tigrenes krigsindsats. En sag, der nu er for højesteret med advokat Bjarne Overmark som forsvarer for TRO - efter at den danske justitsminister vasalstatsagtigt har valgt at rette ind og beslaglægge, selvom Bush-regeringen ikke har kunnet levere noget som helst bevis for at TRO`s nødhjælpsindsamlinger gik til ulovlige formål.
Som forventeligt er regeringshæren, efter 'det internationale samfunds' oprustning af den, og i modsætning hertil embargo af tigrene, nu i fremmarch.
I Vanni-området er derfor cirka 250.000 tamilske flygtninge på vild flugt foran den, uden nogen som helst international overvågning og hjælp. For nødhjælpsorganisationer som FN`s UNHCR og Dansk Flygtningehjælp er blevet truet af den srilankanske regering til at forlade området. Altså er situationen nu den barokke, at den eneste nødhjælpsorganisation, som sikkert tør blive hos flygtningene og organisere hjælp til dem, er tamilernes TRO.

Tamilernes appel
Det er baggrunden for, at TRO`s danske afdeling indkaldte til demonstrationer i flere danske byer den 4. oktober i håb om at råbe den danske regering, Folketinget og danskere op og få dem til at forstå de tamilske krigsflygtninges fortvivlede situation og de danske tamilers fortvivlelse over, at den danske regering har forhindret dem i at hjælpe.
Jeg kan personligt bevidne, at der blandt de tamiler, som i Frederikshavn tog initiativ til at samle ind til TRO, var mange skeptikere over for tigrenes metoder og nye mål om fuld selvstændighed. Men alle støtter TRO`s humanitære arbejde blandt tamilerne i Sri Lanka. Men det lykkedes ikke at gøre de danske medier interesseret. Og blandt politikerne var det kun Søren Søndergaard, tidligere folketingsmedlem for Enhedslisten og nu Europa-Parlamentsmedlem for Folkebevægelsen, som mødte op som taler.
Men de tamilske tigres voldelige befrielseskamp med blandt andet selvmordsbomber har også været med til at gøre det nemmere at isolere tamilerne. Således skiftede Indien nok for alvor side til fordel for den singhalesiske regering, efter at en kvindelig tiger-selvmordsbomber i 1991 dræbte den indiske præsident Rajiv Gandhi. Indien er jo nu også i atomvåbenalliance med den singhalesiske regerings beskytter, USA.
Her tæller det næppe, at det srilankanske politiske system er demokratisk og økonomisk korrupt med to familieejede partier, som til stadighed konkurrerer om at bruge konflikten med tamilerne til at vinde valgene og her opportunistisk skiftes til at spille høg og due, så politikerne har mistet al troværdighed hos befolkningen.
Nu appellerer de danske tamiler også til FN og 'det internationale samfund' om at komme de forladte 250.000 tamilske flygtninge til hjælp, og nogle anbefaler at samle ind til Dansk Flygtningehjælp den 9. november. Herfra vil nogle af pengene til verdens flygtningebørn også gå til de tamilske børn.

En udførligere gennemgang kan læses på www.aldrigmerekrig.dk