Lad os nu få undersøgt de 15 sager og set på, hvilke lovovertrædelser der egentlig er begået, før vi blot kalder det for ¤¤alvorlige forbrydelser¤¤

fra advokatfuldmægtig Marianne Vølund, Frederiksberg
Til partiernes rets- og integrationsordførere.
Birthe Rønn Hornbech har, godt hjulpet af medierne, vildledt folketingsmedlemmer og befolkning om udlændinge på tålt ophold. Udspil som fodlænker og daglig meldepligt hos politiet i Sandholm forsvares med henvisning til befolkningens retsfølelse.
Der er 18 mennesker på tålt ophold i Danmark. Heraf er tre terrormistænkt af PET. Om de sidste 15 får vi kun at vide, at ni har afsonet lange straffe for alvorlige forbrydelser i Danmark, og seks har begået krigsforbrydelser eller andre forbrydelser mod menneskeheden i deres hjemland.
Jeg kender ikke alle 15 sager, men jeg kender til tre af dem, som jeg vil beskrive her.

Kriminalitet i Danmark
Elias er født og opvokset i Iran. Hans forældre og søskende flygtede til Sverige i slutningen af 1980`erne, og Elias selv endte i Danmark i 1990. Her forelskede han sig i en herboende iransk kvinde, som han giftede sig med og blev familiesammenført. Hans asylsag blev derfor ikke færdigbehandlet dengang. Elias lærte hurtigt dansk, og han arbejdede blandt andet som hjemmehjælper.
På et tidspunkt fik Elias en depression, han blev skilt fra sin kone, han begyndte at komme på Christiania og røg lidt for meget hash. Elias blev tilbudt at tage nogle vagter for Christianias interne vagtkorps. Vagterne skulle først og fremmest holde handel med hårde stoffer ude af Christiania og advare pusherne, når politiet holdt razziaer.
Efter 14-15 vagter holdt Elias op som vagt. Han begyndte at få det bedre og stoppede sit store hashforbrug. Elias fik arbejde i et gartneri, men blev anholdt i 2004 sammen med 19 andre for at have været vagt på Christiania.
Alle anholdte fik en straf på mellem et og to års fængsel. Elias fik halvandet års fængsel, som han for længst har afsonet. De andre 19, som han blev dømt sammen med, har også afsonet deres straf og lever nu et helt normalt liv.
Men Elias var den eneste udlænding. Han fik derfor en udvisningsdom oven i dommen på halvandet års fængsel. Efter afsoningen søgte Elias asyl af frygt for at blive sendt tilbage til Iran.
Både i Udlændingeservice og Flygtningenævnet blev det vurderet, at Elias ville være i risiko for forfølgelse, hvis han blev sendt tilbage til Iran, men på grund af udvisningsdommen kunne han ikke få opholdstilladelse i Danmark. Elias lever derfor i dag på tålt ophold. Elias har boet og arbejdet i Danmark i 18 år. Han er i dag 36 år.

Krigsforbrydelser i hjemlandet
Dernæst to sager, der relateres til Flygtningekonventionens art. 1 F, Krigsforbrydelser med mere i hjemlandet:
Sag 1: S. er født og opvokset i Iran. Han kom til Danmark som FN-flygtning i 1990. I 2004 fik han en dom for tyveri og besiddelse af narkotika, han fik en fængselsstraf på et år og ni måneder. Oven i straffen fik han en udvisningsdom.
Da S. ikke ønskede at rejse frivilligt til Iran efter afsoningen af sin straf, skulle Udlændingeservice og Flygtningenævnet tage stilling til, om han fortsat ville være i risiko for forfølgelse ved hjemsendelse til Iran. S. blev derfor interviewet af Udlændingeservice.
S. er kurder og var medlem af det kurdiske parti Komalah, som er et illegalt parti i Iran. Da S. var 17-18 år gammel deltog han i væbnet modstandskamp mod regeringen. S. fortæller til Udlændingeservice, at nogle af hans opgaver for partiet bestod i at identificere iranske soldater og slå dem ihjel. S. fortæller, at han kun har slået soldater ihjel, soldaterne var bevæbnede, og han gjorde det for at kæmpe for et frit Kurdistan.
Både Udlændingeservice og Flygtningenævnet vurderede, at S. ville være i risiko for forfølgelse ved en udsendelse til Iran. Flygtningenævnet vurderer, at S. ikke kunne få opholdstilladelse, fordi han har slået iranske soldater ihjel. S. har været på tålt ophold siden 2005. Han har boet i Danmark i 18 år. Han er i dag 43 år.
Sag 2: H. kom til Danmark sammen med sin ægtefælle i 2001. H. er født og opvokset i Libyen, og blev som 17-årig ansat som politisoldat for den libyske regering. H. blev som politisoldat sendt ud i mange opgaver, blandt andet som vagt, når politiet skulle arrestere modstandere af regimet.
Under disse opgaver kunne der opstå kampe mellem de civile modstandsfolk og politisoldaterne. Omkring 1998 forsøgte H. at trække sig fra disse opgaver, men blev fængslet og beskyldt for at have hjulpet modstandere af regimet. H. blev løsladt på grund af manglende beviser, og flygtede til Danmark.
H fortæller under sit interview med Udlændingeservice, at han fik ordre til at likvidere modstandsfolk, han turde ikke sige nej, men forsøgte at undgå at skyde på folk. H. fortæller, at han har skudt en person i selvforsvar. Sagen sendes til Statsadvokaturen i Danmark, som ikke kan dokumentere, at H. har begået en forbrydelse i Libyen.
Både Udlændingeservice og Flygtningenævnet vurderede, at H. vil være i risiko for forfølgelse ved en hjemsendelse til Libyen. De vurderede også, at fordi H. har været fem år om at trække sig fra opgaverne som politisoldat, kan han ikke gives opholdstilladelse, da han har slået mindst et menneske ihjel.
H. har sammen med sin kone levet på tålt ophold siden 2003. De har to børn på tre og seks år. Familien har boet i forskellige flygtningelejre i syv år. H. er i dag 37 år. Familien er nu gået i opløsning, og H er derfor blevet flyttet til Kongelunden, mens hans kone og børn stadig er tilknyttet Sandholm.

Badeferie?
Flere politikere har beskrevet et liv på tålt ophold som en badeferie. Et liv på tålt ophold er et liv uden rettigheder. På tålt ophold må man ikke uddanne sig, arbejde, gifte sig eller have en bolig. På tålt ophold får man udbetalt 104 kroner hver 14. dag. Og det er ikke bare for en periode, det er resten af livet.
I den første sag om Elias er det et menneske, som har boet og arbejdet i Danmark i 18 år. Han har afsonet en straf på halvandet års fængsel for at være vagt på Christiania. Dette kan næppe kaldes en 'langvarig straf for en alvorlig forbrydelse'.
Inden afsoningen af straffen abejdede Elias som håndværker. Det gør han stadig, da Røde Kors har givet ham lov til at arbejde som praktikant. Uden løn naturligvis. Elias bor derfor lidt hos sin herboende bror, og lidt hos venner. Er det rimeligt, at Elias skal straffes med fodlænke og daglig meldepligt, blot fordi han er iraner og ikke dansker.
Hans danske meddømte, som har begået præcis den samme lovovertrædelse, er for længst begyndt at leve et normalt liv med arbejde, uddannelse, ægtefæller og børn. Elias kan se frem til resten af livet på tålt ophold.

Deltog i borgerkrig
De to andre sager, som omhandler Flygtningekonventionens art. 1 F, kan efter min bedste overbevisning ikke betegnes som krigsforbrydelser eller forbrydelser mod menneskeheden.
I den første sag startede S. i de væbnede kampe som 17-18 årig. Dette var i begyndelsen af 1970`erne under Shahen og på et tidspunkt, hvor tusindvis af kurdere blev forfulgt, fængslet og henrettet, i mange tilfælde kun fordi de var kurdere.
Mange kurdere deltog derfor i modstandskampen. De væbnede kampe mellem kurderne og regeringssoldaterne kostede naturligvis liv på begge sider.
I den libyske sag, var H. på regeringens side og arbejdede som politisoldat. I Libyen var mange unge tvunget til at sige ja til arbejdet som politisoldat, da det var det eneste arbejde man kunne få.
H. var måske længe om at sige fra, men han blev beordret til at forsvare politiet, som kæmpede mod den libyske modstandsbevægelse. Han turde ikke sige fra tidligere og var forståeligt nok bange for konsekvenserne.
Både kurdernes modstandskamp i Iran, kampene i Libyen og mange lignende modstandskampe i verden må betragtes som borgerkrig. Er det rimeligt at sætte mennesker i fodlænke og på daglig meldepligt, fordi de har kæmpet på den ene eller den anden side i en modstandskamp for 20 år siden.
Lad os nu få undersøgt de 15 sager og set på, hvilke lovovertrædelser der egentlig er begået, før vi blot kalder det for 'alvorlige forbrydelser', og før vi kaster os ud i et misforstået hensyn til befolkningens retsfølelse.
Jeg tror ikke flertallet i befolkningen vil mene, at det er rimeligt at sætte Elias i fodlænke og på daglig meldepligt.
Også for de udlændinge, der har udstået en længere straf på måske ti års fængsel, er det urimeligt, at de skal leve resten af deres liv på tålt ophold. De har jo udstået deres straf. Er det værre for befolkningens retsfølelse, at en person bliver løsladt efter udstået straf, blot fordi han er udlænding. Det er ikke rimeligt, at udlændinge skal straffes dobbelt, kun fordi de er udlændinge. Det krænker min og mange andres retsfølelse.