Politiet fører krig mod folk som bruger deres demokratiske ret til at demonstrere og lave en harmløs aktion, men har ikke tid til at rykke ud, når der skydes ind i folks stuer
af Lise Lauritzen Loft, Hellerup
En ung sortklædt gut spilede øjnene op da han så mig, og gik hen og klappede mig på armen. Han syntes, at det var synd for sådan en gammel gråhåret bedstemor, at hun havde fået røde øjne og hvidt antigasmiddel på brillerne.
Jeg har nogle gange deltaget i Bedsteforældre for Asyls stilfærdige samlinger udenfor Sandholmlejren, og deltog også i Luk Lejren-aktionen den 25. oktober, arrangeret af en række unge mennesker, der - ligesom jeg - er forarget og ulykkelig over Danmarks behandling af asylansøgere.
De unges aktion skulle gøre opmærksom på problemet, og de havde i ugevis forberedt sig på en ikke voldelig, lovlig anmeldt demonstration, og en aktion som skulle bestå i en symbolsk klippen hul i hegnet omkring lejren. Det havde de ikke gjort nogen hemmelighed ud af. Tværtimod.
Demonstrationen startede hyggeligt med et 1500 stort menneskeoptog med bannere, flag og musik og midt i optoget en lastvogn med højtaler og en kæmpeknibtang på taget!
Men da vi nærmede os lejren, var det slut med hyggen.
Masser af politi
Politiet var der i et kæmpe opbud, der var en bedre sag værdig.
På bakkerygningen i det slørede efterårslys stod det ridende politi i silhuet, på marken nedenfor støvede politifolk med deres hunde, og strategiske steder var opmarcheret politifolk i fuld kampuniform med gasmasker. På vejen kørte blå mandskabsvogne rundt med blinkende lygter, og over det hele kredsede en helikopter rundt.
Alt sammen i en forbavsende kontrast til gamle bedsteforældre og unge mennesker med varme øjne, som på deres måde ville gøre opmærksom på et problem.
Fra højttalervognen lød formanende instruktioner til de unge: 'Vi er en lovlig anmeldt demo, vi vil ikke have nogen vold. Der er aktionsgrupper, som prøver at nå hegnet. I andre holder jer tilbage og bliver ude på vejen i en samlet flok'.
Lidt efter så vi de omtalte aktionsgrupper med et stort lilla flag forrest - så politiet rigtig kunne se hvor de var - løbe ned mod hegnet skarpt forfulgt af de kampklædte politifolk. Det var som at se voksne mennesker lege røvere og soldater, og lur mig om ikke begge parter oplevede det sådan!
Tåregas mod demonstranter
Men lidt efter begyndte politiet at sende tåregasbomber ind i området. Det var godt nok ikke faldet mig ind, at politiet ville benytte så stærke midler for at sikre, at de unge ikke klippede i et hegn. Tåregas mod bedsteforældre og forældre med børn og unge som deltog i en demonstration!
Pigen på lastvognen manede til ro og fortalte, at tåregas ikke er farligt, kun ubehageligt og at børn og voksne, som var ramt af gassen, kunne gå hen til vognen, hvor de havde midler, som neutraliserede gassen. En ung pige bemærkede, at jeg reagerede på tåregassen, og kom hen til mig og hjalp mig med noget spray, som tog ubehaget. 'Undskyld jeg ramte dine briller', nåede hun at sige, inden hun gik i gang med at hjælpe den næste.
Hvad er det for noget pjat at bruge samfundets ressourcer og politiets arbejdskraft på den måde? Man kunne have sat et nyt hegn op mindst fem gange rundt om hele lejren for det beløb, som den politiaktion kostede. (Et hegn, som i øvrigt - ifølge Røde Kors - kun er en reminiscens fra dengang lejren var en militærlejr.)
Og hvis politiet havde ladet aktionen køre, havde de unge lavet et par huller i hegnet og så tabt lysten til det hårde arbejde med knibtængerne og var gået ind og havde spist kage med de af lejrens indbyggere, som Røde Kors ikke havde skræmt væk og kørt på weekend andetsteds.
Aftenens første indslag i tv-avisen var om aktionen. Andet indslag handlede om et ægtepar, som opskræmt havde ringet efter politiet, fordi der var skudt med skarpt med ind gennem deres vinduer - men politiet var ikke kommet, for de havde ikke tid!
Hvad er det for en måde at bruge vores - samfundets og politiets - ressourcer på?
Føre krig mod gamle, forældre med børn og unge, som bruger deres demokratiske ret til at demonstrere og lave en harmløs aktion.
Mens politiet ikke har tid til at rykke ud til kriminelle, som skyder med skarpt ind i folks dagligstuer.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278