Obama vil også opruste i Afghanistan ved at sende soldater fra Irak dertil og lade resten stå parat i baser i Irak
af Kai Dalsgaard, De Grønne, Ulfborg
Ud fra et indholdstomt løfte om 'forandring' lykkedes det for første gang en ikke-hvid at blive valgt som USA`s kommende præsident.
Og stor var jubelen overfor mulighedernes land, hvor valget overvandt raceforskelle. Men hvad ligger bag denne 'forandring'?
Når man ser på Obamas valg af rådgivere giver det bange anelser om en forandring til det værre. Hans konkrete valg af stabschef afslører klart hans pro-israelske holdning, uanset om Israel er besættelsesmagt bag Vestbredden, Jerusalem og Gaza.
Obama vil også opruste i Afghanistan ved at sende soldater fra Irak dertil og lade resten stå parat i baser i Irak. Bag Obama står den magtfulde israelske støtte i USA, det militær-industrielle kompleks, for hvem racespørgsmål spiller en underordnet rolle.
Man kommer til at tænke på Orwells dyrefabel Kammerat Napoleon, hvor de undertrykte grise gør oprør mod den tyranniske hvide terror, men ender med at sidde til bords som nye undertrykkere. Om det var grise eller mennesker var ikke til at afgøre, når man kiggede ind ad vinduerne.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278