Det kunne jo være interessant for skolens elever at vide, hvilken slags aktiviteter, pengene til skolebygningen oprindeligt kom fra
fra Johannes Wilm, Vanløse
Sydslesvig har fået et andet og nyt dansk gymnasium. I månedsvis før den officielle åbning blev det fænomenale byggeri beundret. Ikke bare af folk tilknyttet det danske skole- og foreningssystem, men også af de beboere, som til dagligt kun benytter sig af de tyske institutioner i landsdelen.
Under åbningen var endda dronningen på besøg, og i Arnold Mærsk McKinney Møllers tale blev vi gjort opmærksomme på det private erhvervslivs rolle i at bygge de danske institutioner syd for grænsen op.
Ret har han dermed: Det private pumpede en del penge ind i det mislykkede forsøg på at få dansk flertal i Zone II under afstemningen i 1920 og sørgede specielt for en ekspansion mod syd i efterkrigsårene.
Axel Johnsons forskning i A.P. Møllers finansielle støtte og semimilitaristiske fremstød mod Ejderen frem til 1969 - imod de danske regeringers officielle politik - er et skræmmende bevis på, hvilke bagtanker der lå (og ligger?) bag den slags 'støtte'.
Under Anden Verdenskrig havde A.P. Møller derimod mindre problemer med Tyskland. Som største delaktionær i Riffelsyndikatet producerede familien våben til nazisterne - og prøvede at klage til London, da produktionen blev udsat for sabotage.
Velgørenhedens kilde
Men hvor kommer de penge egentlig fra i dag?
Maersk er et globalt firma med indtægtsgivende aktiviteter i mange lande. Alene mellem 2003 og 2004 voksede Maersk`s handel med Pentagon i forbindelse med logistikopgaver mellem USA og Irak fra godt 239 til 639 milliarder dollars.
Og mens Maersk i Sydslesvig opfører sig som velgører, så er det lidt anderledes i et land som for eksempel El Salvador. Et eksempel, som vi kender til fra Counterpunch.org`s nyhedsbrev fra den 3. december 2004:
I 2001 fyrede og sort-listede selskabet 100 chauffører i et forsøg på at ødelægge fagforeningens organiseringsaktiviteter. Tre år senere, i 2004, blev fagforeningsaktivisten José Gilberto Soto fra International Brotherhood of Teamsters, som var på besøg i landet for at prøve at oprette kontakten med havnearbejdere i El Salvador, skudt af to væbnede mænd udenfor sin mors hus.
Soto havde da arbejdet i New Jersey med at opklare Maersks overtrædelser af arbejdsrettigheder i flere år. Maersk`s talsperson hævdede, at de ikke kendte til Soto, og fagforeningsaktivister har siden protesteret mod den den såkaldte 'uafhængige undersøgelse' af Sotos død, som Maersk startede i samarbejde med regeringen, fordi de mener, den afleder opmærksomheden fra de sande fakta.
Maersk kontrollerer 80 procent af containermarkedet i El Salvador, og det er klart, at hvis arbejderne dér skulle få betalt en højere løn, så vil Maersk`s profitandel gå ned.
Der ville vel alligevel være nok til overs til at kunne forære en opera og en skole i mega-klassen i ny og næ, men det kunne jo være interessant for skolens elever at vide, hvilken slags aktiviteter, pengene til skolebygningen oprindeligt kom fra.
Gilberto Soto
Uafhængigt af, om Maersk selv var direkte involveret i mordet eller ej, mener vi, at det er personer som Soto, som er de sande helte, der forbedrer verdens fattiges livsbetingelser - og ikke de storkoncerner, som tjener godt på at udnytte de svagt stillede.
Også selv om koncernerne så af og til giver noget af deres overskud til den ene aller anden velgørenhed.
Nu hvor dronningen er tilbage i kongeriget, skolen er bygget, og man egentlig har fået alt det man vil fra A.P. Møller, kunne det måske være passende at vise et tegn.
Til det formål vil vi foreslå, at man omdøber A. P. Møller Skolen. Et passende navn kunne være 'Gilberto Soto Skolen'.
Apellen kan under skrives på http://www.facebook.com.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278